Mount Everest - og den danske vinkel (2023)
Af Lars Gundersen
At bestige bjerge - og ikke mindst Mount Everest - ligger ikke lige først for os i Danmark, men ikke desto mindre har vi alligevel en bemærkelsesværdig historie, som faktisk starter 18 år forud for stiftelsen af Dansk-Nepalesisk Selskab.
Efter at have beskæftiget mig med dansk bjergbestignings historie gennem godt og vel 35 år må det derfor være på tide at komme med en oversigt over danskere på Mt. Everest. Tal og statistikker er baseret på adskillige kilder som Department of Tourism i Nepal, Alan Arnette, Elisabeth Hawley, diverse e-mails, Walt Unsworth og mountains.dk.
Nationaliteter på Everest
Til dato har der været over 10 nationaliteter på toppen af Everest, og Danmark kommer faktisk ind på en 33. plads med vore 21 danskere på i alt 23 bestigninger.
Nepaleserne fører naturligt nok i antallet af Everest bestigninger, hvoraf sherpaerne fra Solu-Khumbu står for størstedelen. Omkring 1.500 nepalesere har besteget Everest - mere end .000 gange tilsammen – dvs. næsten tre gange hver i gennemsnit. I øvrigt har Kami Rita med sine 28 gange på toppen rekorden for flest bestigninger af Everest.
Amerikanerne kommer ind på andenpladsen. På tredjepladsen over flest Everestbestigninger kommer Tibet/Kina efterfulgt af Indien, Japan og Rusland.
Antal bestigninger
Samlet set har Everest haft omkring 12.000 bestigninger, og sæsonen i foråret 2019 var den største sæson nogensinde, hvor næsten 900 personer nåede toppen, – og fra Nepal alene kom 75% af alle på toppen på grund af de ekstremt gode forhold.
Historisk set var der i alt 100 på toppen af Everest i perioden 1953 til 1980. Mellem 1980 og 1988 kom yderligere 100 på toppen. Og i år 2000 rundede Everest 1.000 bestigninger. Udviklingen har været stærk accelererende: fra år 2000 til 2019 har der været yderligere små 9.000 bestigninger af verdens højeste bjerg.
Siden det første forsøg på at bestige Everest i 1921 er over 330 personer omkommet, heraf desværre også en dansker.
Danskere på Everest - danske bestigninger af Mount Everest
Knap 70 danskere har gennem historien forsøgt sig på Everest, heraf har 21 stået for 22 bestigninger. Der har været forsøg på fire forskellige ruter – to fra syd og to fra nord. Tre af ruterne har haft topsucces. De to normalruter fra hhv. Tibet og Nepal har dog stået for de 20 af 22 bestigninger.
Alle, der har besteget Everest, har gjort noget udover det sædvanlige. Nogle har gået efter stort opsatte ekspeditioner med presse, sponsorer og reklamefyldte jakker og trøjer, hvorimod andre har været på bjerget ”i al stilhed”, blot som privatpersoner.
Alle har de fulgt en personlig drøm, og alle har fået den udlevet, om de har stået på toppen eller ej.
Se alle danske bestigninger af Mt. Everest her
1951 – historien starter og er nok ikke overgået af Klavs Becker-Larsen
Dansk Everesthistorie starter med Klavs Becker-Larsens allerede meget omtalte forsøg på Everest i 1951, hvor han som den første vesterlænding besøgte både nordsiden og sydsiden. På sin illegale ekspedition nåede Klavs op i 6.800 meters højde uden at have det fjerneste kendskab til bjergbestigning. Hans ekspedition er gået over i historien som en af de store og bemærkelsesværdige bedrifter i Himalaya, og den er velbeskrevet i utallige bøger og artikler gennem tiden.
1986 – andet forsøg
Der går hele 35 år til det næste danske forsøg på Everest. I 1986 deltager Frede Toxværd på en schweizisk ekspedition under ledelse af Fredy Graf. Ekspeditionen var plaget af uheld, og der omkom to undervejs. Frede Toxværd nåede Sydpasset i ca. 7.960 meters højde og var dermed "den højeste dansker" de næste fem år, for først med Søren Smidts imponerende bestigning af Dhaulagiri i 1991 kom en dansker over 8.000 meter.
1994 – to imponerende forsøg, monsun og Messner-ruten - ingen af dem gentaget
Yderligere otte år senere kommer det tredje danske forsøg på Everest med Per Bager fra Tibetsiden. Den sidste del af ekspeditionen var præget af ustabilt vejr, men Per Bager nåede hele 8.300 meter.
Per Bagers forsøg fra 1994 er det eneste danske forsøg på Everest i monsunen, og det er en af de ganske få monsunekspeditioner i hele Everests historie.
Samtidig, også i 1994, finder et andet bemærkelsesværdigt dansk forsøg sted. Gert Rasmussen deltager på Peter Kowalziks ekspedition, hvor målet er den markante og aldrig repeterede Messner-rute på nordsiden fra Tibet. De ankommer til base camp den 3. april 1994 med fire tons udstyr og starter ud på bjerget. Gert Rasmussen når som pt. eneste dansker ind i den gigantiske og berømte Norton Couloir dog uden at nå selve toppyramiden. Et storladent forsøg på Everests nordside, som ikke mange kender til.
1995 – første danske bestigning
Næsten ud af ingenting kommer den relativt ukendte Michael Knakkergaard Jørgensen, og i uimponeret stil topper han Everest som første dansker.
Michaels erfaring begrænsede sig til bestigninger af Island Peak, Pokalde og Lobuche East. Han deltager på en af datidens store Everest-operatører, Henry Todds ekspedition fra Tibet-siden med blandt andet Anatoli Boukreev som guide.
Endelig fik Danmark sin første Mt. Everest bestiger. 44 år og fire forsøg skulle der gå fra det første forsøg og til det lykkedes. Der var dog en del murren i krogene, da det var en international kommerciel ekspedition og ikke et rent dansk initiativ, der bragte en dansker til verdens top. Bestigningen var med fuld support og ilt og foregik ad normalvejen fra Tibet. Foråret 1995 bød i øvrigt på den bedste vejrperiode i 20 år. I alt 65 personer besteg Mt. Everest inden for tre dage i sæsonen.
Det var en flot bestigning, og det beviste Michaels højdestyrke i en hektisk og imponerende, men alt for kort karriere. Michael nåede at bestige Everest, Lhotse og Makalu, før han desværre omkom på vejen ned fra Makalu den 30. april 1999.
1996 – et stort skelsættende år og første danske kvinde på toppen af Everest
I 1996 tager nogle af Danmarks allerdygtigste og bedste bjergbestigere af sted til Everest. Under ledelse af den senere formand for Dansk Bjergklub, Henrik Jessen Hansen, forsøger holdet sig fra syd i Nepal. Det var her den store storm og historien om Scott Fisher og Rob Hall udspillede sig. Danskerne blev også fanget i den store snestorm, der endte med at koste mange menneskeliv. Henrik Jessen Hansen åbnede et nødhospital i stormens efterspil i lejr II i 6.400 meters højde, hvilket blev officielt påskønnet fra nepalesisk side. Bo Belvedere Christensen nåede 8.400 meters højde uden ilt.
Men den store pris tager Lene Gammelgaard, der som første skandinaviske kvinde bestiger Everest. Den 10. maj 1996 når hun toppen sammen med mange andre i den gryende storm. Ekspeditionen fik en ulykkelig udgang, da topholdene fra flere ekspeditioner blev fanget i en snestorm på vejen ned. Adskillige bjergbestigere omkom på sydsiden (heriblandt de erfarne ekspeditionsledere Scott Fischer og Rob Hall) og yderligere fire omkom på nordsiden. Lene måtte overnatte i det fri i den voldsomme storm i 7.960 meters højde. Det hele er beskrevet i et utal af bøger, bl.a. Jon Krakauers ”Into Thin Air” og Lenes egen bog ”Vejen til toppen”.
Michael Knakkergaard overvejede at bestige Everest igen, men koncentrerede sig om Lhotse og når samtidig blot 50 meter fra toppen. af verdens 4. højeste bjerg.
Et par stille år og så 2000 – BigE med 3. og 4. danske bestigning samt første danske dødsfald på Everest
I 1997 og 1998 var der stille på Everest fra dansk hånd, faktisk er der slet ingen danske forsøg på Everest. Men 1999 forsøger Michael Strynø sig alene på Everest, uden support og uden ilt og når 8.350 meter.
I år 2000 drog en gruppe fra Dansk Himalaya Selskab (der tidligere har haft ekspeditioner til bl.a. Ama Dablam, Dhaulagiri og Everest) igen mod Everest på den stort anlagte ”BigE” ekspedition. Målet var Sydpillar-ruten, hvilket var den mest ambitiøse danske Himalayaekspedition til dato.
Der var mange flotte succeser på BigE. Allan Christensen nåede utrolige 8.750 meter uden ilt, - til dato stadig den højeste dansker uden brug af kunstig ilt. Jan Mathorne nåede Sydtoppen – og Mads Granlien og Asmus Nørreslet blev 3. og 4. dansker på toppen af Everest. Det lykkedes at gennemføre den tredje og hidtil sværeste rute via Sydpillaren på verdens højeste bjerg. BigE var en meget flot planlagt og udført ekspedition.
Samtidig med BigE på sydsiden var Per Bager igen på nordsiden af Everest. Denne gang sammen med jægersoldaten Jeppe Stoltz. De forsøger sig fra nord – uden ilt og uden hjælp, hvilket var endda ganske dristigt. I de samme dage, hvor Asmus og Mads nåede toppen af Everest fra syd, nåede Per Bager i hele 8.400 meter under barske forhold og meget kraftig vind. Per vendte klogelig om og steg nedad. Jeppe Stoltz valgte at fortsætte og nåede ca. 8.500 meter, inden han også vendte om. Desværre omkom han under dramatiske omstændigheder på vej ned. Han skred og styrtede henved 200 meter ned, hvor han landede hårdt kvæstet på en smal afsats. En spansk ekspedition med bl.a. Juan Oiarzabal på holdet, firede sig ned til ham. Han var hårdt kvæstet, og de kunne desværre ikke sikre eller fastholde ham på denne lille isglatte afsats. Jeppe Stoltz styrtede yderligere udover bjerget og blev aldrig fundet. En sørgelig afslutning på et ellers modigt forsøg på Everest’ nordside.
2001-2008 – trafikken stiger
Asmus Nørreslet leder i 2001 en international ekspedition og er hermed første og til dato eneste dansker, der har besteget Everest to gange – endda på to forskellige ruter. Første gang fra syd og nu fra nord.
Der er ganske stille mellem 2001 og 2004, men i 2005 bliver Søren Gudmann den femte dansker på toppen af Everest. På samme ekspedition deltager Mogens Jensen, der har cyklet hele vejen fra Viborg til Kathmandu og når 8.450 meter uden ilt. Nick Nielsen fra Nuuk bestiger også Everest fra nord i samme sæson.
De følgende år stiger trafikken på Everest – også fra Danmark. Der kommer flere kommercielle ekspeditioner til. I 2006 forsøger Mogens Jensen sig igen på Everest og når 8.000 meter fra Nepal-siden, og i samme sæson bestiger Henrik Andre Olsen Everest fra nord på en kommerciel ekspedition.
I 2007 lykkedes det Mogens Jensen at toppe Everest i sit tredje forsøg. Han topper fra nordsiden i Tibet. I 2008 bestiger Henrik Kristiansen og en af Danmarks bedste bjergbestigere gennem tiderne, Søren Smidt, Everest på deres ”Seven Summit” ekspedition.
2009-2014 Syv nye bestigninger og yderligere to kvinder på Everest
Carsten Bennike bestiger Everest fra Nepal i 2009. Den store og ambitiøse Menneskerettigheds-ekspedition 2009 falder til jorden, men til gengæld bestiger Stina Glavind og Jens Trolle begge Everest i maj 2010 fra Nepal. Som lille note bliver Jens og Stina de sidste danskere, der skal over det berømte og berygtede Hillary Step lige inden toppen af Everest. Hillary step forsvandt under jordskælvet i april 2015.
Ole Mose, Martin Cederkrantz, Rikke Højland og færingen Arne Vatnhamar når alle toppen af Everest fra nord.
2015-2018 flere forsøg og bestigninger
2015 er det første år siden 1974, hvor ingen kommer på toppen af Everest. Årsagen er selvfølgelig det store jordskælv, der også udløste store laviner på Everest. Jordskælvet skete jo netop i dagene op til det årlige vindue, så der var mange i Base Camp og på vej op, og mange omkom også her.
Der var ingen danske forsøg på Everest i perioden 2015 til 2017.
I 2018 var der tre danske forsøg på Everest. Carsten Lillelund og Jakob Urth fra Nepalsiden og Rasmus Kiilerich Kragh fra Tibetsiden. Rasmus Kragh kommer i sit andet forsøg på bjerget igen op i flotte 8.600 meters højde uden ilt, og han får ikke yderligere sherpahjælp end det som allerede er etableret på bjerget.
Erfarne Jakob Urth når toppen af Everest som den 19. dansker sammen med Lakpa Rinji Sherpa. Jakob bliver første dansker som oplever Hillary Slope, som det gamle Hillary Step er blevet døbt. Desuden er han første dansker, som flyver ud fra selve bjerget (i helikopter) fra lejr 2 i 6.400 meter på Everest.
2019-2021 – uden ilt og corona
I 2019 bestiger Morten Emil Rasmussen Mt. Everest d. 23. maj på den 20. danske bestigning, men sæsonens store nyhed er at Danmark får sin første bestigning uden kunstig ilt.
Rasmus Kragh tager af sted op sit tredje forsøg på Everest. Modsat de to forrige år, hvor han begge gange er nået flotte 8.600 meter uden ilt, tager Ramus Kragh til Everest fra Nepalsiden og stadig uden ilt. Han er stærkt gående og det lykkedes ham at nå toppen af Everest uden ilt d. 23. maj 2019.
Ramsus Kragh skriver dig dermed ind i den store danske Himalayahistorie med den måske største bedrift på Everest - nemlig Everest uden kunstig ilt. Stor tillykke herfra.
Corona gør at der ikke er danskere på verdens højeste bjerg i hverken 2020 og 2022. Men i 2021 var Carsten Lillelund Pedersen på Everest for fjerde gang. 2021 var en meget besynderlig sæson med corona på bjerget og samtidig flere mennesker end nogensinde før på sydsiden i Nepal. 408 tilladelser, omkring 500 sherpahjælpere og samlet næsten 1.800 mennesker i base camp. Carsten akklimatiserer hjemmefra i ilttelt og er hurtigt i base camp. Grundet vejret blev det ikke til et egentligt topforsøg.
Carsten flyver som anden dansker ud fra Camp II oppe på selve Everest, hvilket ser ud til at blive mere og mere normalt på verdens højeste bjerg.
2023
Der er udstedt 478 tilladelser (70 over det hidtidigt største år). Der har været nær 600 (ja) bestigninger hvilket er ret vilde tal. Heriblandt en flot bestigning af danske Emma Østergaard, som er 4. danske kvinde på Everest og Jakob Urth med hans anden bestigning.
Everest har dermed 22. danske bestigninger.
Fremtiden
Tendensen med stor trafik på Everest ser ud til at fortsætte og Peak Bagging med at tage flere bjerge i rap ligner også en trend. Det bliver spændende og måske også trist at følge fremtiden og udviklingen på verdens højeste bjerg. Spørgsmålet er, om udviklingen går i samme retning, som de seneste år, eller om der på et tidspunkt kommer en Everestbestigning i ren eller semialpin stil - en Everest ekspedition uden for normalruterne eller uden for forårssæsonen, eller en ren dansk ekspedition.
Komme det til at ske – ren alpinstil og alternativ rute er svært at forestille sig, for det er et helt andet Game, end den traditionelle måde at bestige Everest på - men der skal nok være danskere på verdens højeste bjerg i fremtiden også.
Sammendrag:
· 65 danskere har gennem 72 år forsøgt sig på Everest
· 21 danskere har nået toppen på 23 bestigninger
· En dansker, Jeppe Stoltz, er omkommet på selve Everest
· To dansker har besteget Everest to gange: Jakob Urth i 2018 og 2023 og så Asmus Nørreslet, der som den eneste udover to bestigninger har to forskellige ruter,
normalruten fra nord og Sydpillaren fra syd - Asmus' bliver svær at "slå"
· En dansker, Per Bager, har forsøgt sig uden for forårssæsonen (i monsunen)
· En dansker, Gert Ramusssen, har forsøgt sig på en alternativ rute på nordsiden (Messners 1980 rute)
· To danskere, Mads Granlien og Asmus Nørreslet, har besteget Everest uden for de to normalruter (via Sydpillaren)
· Jens Trolle og Stina Glavind var de sidste over Hillary Step
· Jakob Urth er første dansker på Everest efter jordskælvet og første dansker til at blive fløjet direkte ud fra bjerget, Carsten Lillelund nummer to
· Rasmus Kragh er eneste dansker som har besteget Everest uden kunstig ilt
Ruterne på Everest:
Elisabeth Hawley og Walt Unsworth’s lidt ældre udgave har følgende oversigt over ruterne på Everest. De fremhævede har haft dansk forsøg eller bestigning
Nordvæggen fra Tibet:
Nordøstgraten integrale (Integral N.E. Ridge), fra nær Raphu La. Japanere, 1995.
Russiske Couloir (Russian Couloir). Linje direkte op øst for North Col ruten. Russere, 2004.
Nordøstgraten (normalruten) fra 1921.
Nordøstgraten til nordvæggen og Norton Couloiren <hedder det sådan?>(Messner solo). Messner, Italien, 1980.
American Direct direkte fra Rongbuk-dalen. Amerikanere, 1984.
The White Limbo, Den store Couloir – Norton Couloir. Australiere, 1984.
Russian Direct. Nordvæggen direkte fra Rongbuk. Russere, 2004.
Japanske Supercouloir. Japanere, 1980.
West Ridge Direct, Vestgraten fra nord. Jugoslavere, 1980.
West Ridge, canadiske variation 1986. ???
Kangshung Face, Østvæggen:
Neverest Buttress, Kangshung Face til South Col/Sydpasset. Britisk/International, 1988.
American Buttress – Southwest Pillar, East Face. Kangshung Face til Sydtoppen og toppen. Amerikanere, 1983.
Sydvæggen:
American West Ridge. Lho La og hele Vestgraten på den tredje rute på Everest. Amerikanere, 1963.
South West Face. Park Route på Sydvestvæggen. Koreanere, 2009.
Russian Buttress, Sydvestvæggen. Sovjet, 1982.
Southwest Face, den originale Sydvestvæg. Britisk, 1975.
South Pillar, Sydpillaren. Polakker, 1980. Det er den eneste rute udover de to normalruter, som er besteget fra dansk hånd.
Sydøstgraten – normalruten og den første succesfulde Everestrute fra 1953. Britisk med New Zealand og nepalesisk succes.
Faktaboks:
Lars har turismeambassadør for Nepal, formand for Dansk-Nepalesisk Selskab 2012-2019 og nu æresmedlem og er desuden stifter af Kipling Travel.
