Pt. 6.541 (Mustagh Ata Shan)
|
6541 meters |
2006-07-25 |
Y
|
Se mere.. |
Deltagere: Jacob Klaris-Jensen, Jette Heitmann, Per Bager, Søren Carlsen, Christian Scharct
26 dages tur til Muztagata Shanhvor Koskulak var målet. Holdet fik sørme en førstebestigning med i den ubestegne top pkt. 6541m.
Her fra Klaris:
"Vi delte base camp (4600m) med to franskmænd, som ville paraglide ned fra Koskulak. De nåede dog aldrig et forsøg, da den ene blev alvorligt højdesyg. Vi arbejdede 12 dage på den nye rute og fik anlagt L1 (5300m), L2 (5900m) og senere en L3 (6250m) grundet store afstande på bjerget. Per og jeg vendte i 6400m på vej mod Koskulak pga. vanskelige sneforhold. I stedet gik vi mod den ubestegne top, og d. 21. juli 2006 kl. ca. 13 stod Per og jeg på toppen af det 6541m høje bjerg. Super fedt!!!! Alle er nu vel hjemme i DK. Alpine hilsne Jacob Klaris-Jensen
Og fra Jan Ellebys extensive www.viaalpina.dk:
Ny rute af danskere i yderkanten af Himalaya Tirsdag, 25.07.06
Her til morgen tikkede følgende meddelelse ind i min mailbox: "Her en lille mail fra Kashgar i Kina, hvor vi alle fem (Jette Heitmann, Christian Schacht, Soeren Carlsen, Per Bager og Jacob Klaris-Jensen) er vendt tilbage efter en fantastisk tur i bjergene omkring Koskulak.
Vi kom frem til BC i 4600m under Koskulak uden problemer. Dagen efter maatte vi dog evakuere en af de to franskmaend med hjerneoedem. Det sidste vi har hoert er nu, at han klarede den!!! Godt!!! Vi gik igang med en ny rute paa bjerget, og kaempede i ca. 8 dage med at finde den rette vej op. Vi steg ned til BC, og efter to hviledage gik Per, Soeren og Jacob afsted mod toppen. Vi gik direkte til lejr 2 (5900m), for at blive der i ca. 30 timer i daarligt vejr. Herefter til lejr 3 (6200m), hvor vi ogsaa fik sne. Soeren fik problemer med foeret paa topdagen, og vendte 20 min efter start. Per og Jacob fortsatte mod toppen af den !!!! Kl. 13.05 d. 21 juli 2006 stod Per og Jacob paa den ubestegne top Pkt 6541m via en ny rute !!!!! Super vildt!!!
Rutens data: Bjerg: Pkt 6541m i Muztagata Shan, Kina. Navn: ? - ikke fundet paa et godt navn endnu! Laengde: 1900m! Antal lejre: L1 (5300m), L2 (5900m) og L3 (6200m). Gradering: D-. Tid: 4 dage. Alle er ved godt mod, og nyder holdets faelles succes!!!! Den staar paa ca. 40 grader og masser af kold oel!!!!!"
Et stort tillykke til Per og Jacob herfra!
Web:www.viaalpina.dk
|
Koskulak
|
7028 meters |
2006-07-25 |
N
|
Se mere.. |
Deltagere: Jacob Klaris-Jensen, Jette Heitmann, Per Bager, Søren Carlsen, Christian Scharct
26 dages tur til Muztagata Shanhvor Koskulak var målet. Holdet fik sørme en førstebestigning med i den ubestegne top pkt. 6541m.
Her fra Klaris:
"Vi delte base camp (4600m) med to franskmænd, som ville paraglide ned fra Koskulak. De nåede dog aldrig et forsøg, da den ene blev alvorligt højdesyg. Vi arbejdede 12 dage på den nye rute og fik anlagt L1 (5300m), L2 (5900m) og senere en L3 (6250m) grundet store afstande på bjerget. Per og jeg vendte i 6400m på vej mod Koskulak pga. vanskelige sneforhold. I stedet gik vi mod den ubestegne top, og d. 21. juli 2006 kl. ca. 13 stod Per og jeg på toppen af det 6541m høje bjerg. Super fedt!!!! Alle er nu vel hjemme i DK. Alpine hilsne Jacob Klaris-Jensen
Og fra Jan Ellebys extensive www.viaalpina.dk:
Ny rute af danskere i yderkanten af Himalaya Tirsdag, 25.07.06
Her til morgen tikkede følgende meddelelse ind i min mailbox: "Her en lille mail fra Kashgar i Kina, hvor vi alle fem (Jette Heitmann, Christian Schacht, Soeren Carlsen, Per Bager og Jacob Klaris-Jensen) er vendt tilbage efter en fantastisk tur i bjergene omkring Koskulak.
Vi kom frem til BC i 4600m under Koskulak uden problemer. Dagen efter maatte vi dog evakuere en af de to franskmaend med hjerneoedem. Det sidste vi har hoert er nu, at han klarede den!!! Godt!!! Vi gik igang med en ny rute paa bjerget, og kaempede i ca. 8 dage med at finde den rette vej op. Vi steg ned til BC, og efter to hviledage gik Per, Soeren og Jacob afsted mod toppen. Vi gik direkte til lejr 2 (5900m), for at blive der i ca. 30 timer i daarligt vejr. Herefter til lejr 3 (6200m), hvor vi ogsaa fik sne. Soeren fik problemer med foeret paa topdagen, og vendte 20 min efter start. Per og Jacob fortsatte mod toppen af den !!!! Kl. 13.05 d. 21 juli 2006 stod Per og Jacob paa den ubestegne top Pkt 6541m via en ny rute !!!!! Super vildt!!!
Rutens data: Bjerg: Pkt 6541m i Muztagata Shan, Kina. Navn: ? - ikke fundet paa et godt navn endnu! Laengde: 1900m! Antal lejre: L1 (5300m), L2 (5900m) og L3 (6200m). Gradering: D-. Tid: 4 dage. Alle er ved godt mod, og nyder holdets faelles succes!!!! Den staar paa ca. 40 grader og masser af kold oel!!!!!"
Et stort tillykke til Per og Jacob herfra!
Web:www.viaalpina.dk
|
Kula Kangri
|
7538 meters |
2004-09-19 |
Y
|
Se mere.. |
Deltagere: Per Bager
Detaljer mangler, her fra Jan Elleby's hjemmeside www.viaalpina.dk
Mod Bhutans grænseland Søndag, 19.09.04 Det har aldrig været let at planlægge en ekspedition til de store bjerge, hvilket jeg om nogen bør vide, efter gentagne gange at have måttet afbryde en ekspeditionsplanlægning på grund af vanskeligheder med at skaffe seriøse deltagere. Netop derfor er det en befrielse at høre om andre, for hvem denne vanskelige fase er overstået i fin stil, således at de er kommet skridtet videre til det rigtigt spændende, nemlig selve ekspeditionen. De senere år har set et tiltagende antal af danske ekspeditioner, og noget kunne tyde på at hemmeligheden er "small is beautiful", for de seneste ekspeditioner har som regel maksimalt været på fire (danske) deltagere, ofte færre, og disse har så slået sig sammen med deltagere fra andre lande i et fælles arbejde for at nå målet. Her i sommer har der været tre ekspeditioner af sted, og her forrige fredag er min gamle bjergkammerat Per Bager atter en gang taget ud for at bestige de store bjerge. Målet denne gang er det 7554 meter høje bjerg Kula Kangri på grænsen mellem Tibet og Bhutan, og samtidig det højeste bjerg i sidstnævnte. De regner dog kun med at være i Tibet i fem uger, men har ikke desto mindre ganske ambitiøse planer, idet de ikke blot nøjes med at ville bestige Kula Kangri, men agter sig også ud på en række 'mindre' bjerge. I disse dage planlægger de en bestigning af en unavngiven 6000'er, og i den næste halve snes dage har de planlagt to førstebestigninger af Karejiang II (7045m) og Gangsha (6722m). 1. oktober skal de så starte ud mod Kula Kangri, og efter fem dage skulle de gerne nå toppen i noget der ligner alpin stil. Et ganske ambitiøst program, og jeg kan kun ønske dem al mulig held og lykke. Ekspeditionen regner med at vende tilbage til Danmark igen den 17. oktober.
|
Khan Tengri
|
6995 meters |
2003-05-13 |
N
|
Se mere.. |
Khan Tengri 2003 Deltagere: Carsten Engedal, Keld Laursen, Per Bager og Jette Heitmann
Sommerens anden Tien Shan ekspedition var på nordsiden af Khan Tengri i Kasaksthan. Der har kort og godt været stor aktivitet i Centralasien sommeren 2003.
KL og CE bestiger Khan Tengri d. 10. august ad nordruten over Chapayev North og møder Morten Søndergaard på toppen.
PB afstod fra sit topforsøg på Khan Tengri for i stedet at støtte JH i at nå toppen af Chapayev North, 6.371 meter
|
Charpayev North
|
6095 meters |
2003-01-01 |
Y
|
Se mere.. |
Pik Pobeda & Khan Tengri 2003 Deltagere: Carsten Engedal, Keld Laursen, Per Bager og Jette Heitmann
Dette er kort og godt en succeshistorie om en herlig sommer i Tien Shan, der ikke ligefrem er overrendt af danske bjergbestigere.
Der har kort og godt været stor aktivitet i Centralasien sommeren 2003. Under ekspeditionen bestiger alle Charpayev North. Per Bager afstod fra sit topforsøg på Khan Tengri for i stedet at støtte Jette Heitmann i at nå toppen af Chapayev North, 6.371 meter
Se også Khan Tengri 2003
|
Everest
|
8848 meters |
2000-03-07 |
N
|
Se mere.. |
Arrangør: Asian Trekking Mt. Everest - Danish Everest Expedition 2000 Deltagere: Per Bager og Jeppe Stoltz † (international ekspedition, Asian Trekking. På tilladelse også 1 USA og 3 Østrig.)
En Everest ekspedition med to deltagere uden support eller ilt. Det må siges at være et dristigt forsøg. PB der før havde været i 8.300 m. på Everest nordøstkam og JS gjorde god figur på Tibet-siden og fik oprettet alle tre lejre i god tid. Under topforsøget gik det dog deværre galt. PB stoppede i 8.400 m. pga. høj vind (dette er samme dag som MG og AN besteg Everest af Sydpillaren, Se Everest 2000 – BigE) JS gik videre men stoppede selv op og vendte om i 8.500 m, men nedstigning er jo farligere end opstigning. JS omkom lørdag d. 20. maj 2000 kl. 1.30 (dk-tid) (Tibet tid 05.30) under dramatiske omstændigheder i 8.500 m. under Second Step. På vej ned efter at have opgivet, gled han ned af en isskrænt. Herfra faldt han 200 m ned og blev meget kvæstet. Nogle Spaniere(deriblandt Juan Oiarzabal) der så det i kikkert, tilkaldte andre over radio, der firede sig ned til ham. Han var meget kvæstet - udelukkende klagende - talte ikke. De kunne ikke fastholde ham på denne lille afsats og han gled/faldt længere ned - Hvor langt vides ikke. Det må antages, at han omkom på stedet. Hændelsen må betegnes som et ulykkeligt uheld, ingen kan bebrejdes noget. Per Bager var rystet og gik ned og beskeden nåede Danmark mandag morgen kl. 7.30. En sørgelig afslutning på et ellers flot forsøg på Everest’ nordside.
Artikler: POL 21/5-2000, Alle landets aviser 24/5 med nekrologer etc, AW-Jul2000, , VB 5/2000 , HM-Feb01
TV: TV Avisen, TV2 Nyheder 23/5. MorgenTV 24/5 m.fl
Internet: www.everest2000.dk og www.Everestnews.com
|
Makalu
|
8485 meters |
1997-01-19 |
N
|
Se mere.. |
Dansk Makalu Ekspedition 1997 Leder: Per Bager Deltagere: Jan Elleby, Michael Knakkergaard Jørgensen, Erik Storm, Henning Beck, og Per Lyhne. Højdesherpa: Nima Rita Sherpa
Første danske Makalu Ekspedition og fjerde rene danske 8.000 meter ekspedition. Basislejr blev etableret d. 21. september efter dårligt vejr på indmarchen fra Tumlingtar. En helikopter blev sendt ind med mad og udstyr. Ekepeditionen forløber godt og de øvre lejre bliver oprettet i takt med efterårets komme.
Men d. 13. okt omkommer Per Lyhne som første danske bjergbestiger i Himalaya. JE skriver om det tragiske forløb:
"Søndag den 12. oktober gik Per Lyhne og jeg fra Advanced Base Camp mod Camp 1, 6100m, for sidenhen at fortsætte mod Camp 3 for at klargøre denne til et topforsøg på Makalu 1. Samme dag gik Per Bager mod Camp 2 for at lave et topforsøg på Makalu 2. Under opstigningen mod camp 1 havde jeg selv lidt maveproblemer, men P.L. var ganske godt gående og nåede camp 1 på under 3½ time. Men han var nu også akklimatiseret til næsten 7000m. På vej op mod camp 1 møder P.L. imidlertid P.B. på vej ned. Han havde fået nogle influenzalignende symptomer i camp 1 og havde for en sikkerheds skyld besluttet at stige tilbage til ABC. P.L. var på dette tidspunkt ved godt mod, omend han var noget hæs. Om aftenen var P.L. som sædvanlig generet af sin hoste og sagde på et tidspunkt at han følte at han kun kunne bruge en trediedel af sine lunger. Samme besked havde han givet vor læge dagen før, der dog ikke fandt anledning til uro, idet der ikke var tale om nogen undring i hans situation. Da vi gik til ro havde P.L. det fint, han havde taget sin hostestillende medicin samt en håndfuld lindrende bolcher. I løbet af natten blev jeg flere gange vækket af P.L's hosteanfald, hvilket undrede mig såre, idet han hidtil ikke havde haft videre hosteproblemer om natten. Jeg ville derfor tage en snak med ham næste morgen, om hvorvidt det ville være tilrådeligt at fortsætte mod camp II, som planen var. Henved halvanden time senere blev jeg atter vækket af endnu et anfald. P.L. gispede efter luft, men der kom kun en uhyggelig rallen. Bagefter fire gisp, og så stille. Jeg forsøgte uden held at vække ham, og ville i stedet løsne hans tøj for at lette hans vejrtrækning. Herved opdagede jeg at der ingen pupilreaktion var. Jeg checkede puls og åndedræt, og da det ikke fandtes gik jeg straks til kunstigt åndedræt og hjertemassage. Jeg fornemmer at jeg fik hjertet i gang et kort øjeblik, men forgæves. Jeg fortsatte i henved en halv time indtil min pandelampe brændte ud, hvorefter jeg standsede behandlingen og anså Per Lyhne for død. Klokken var da 05.00, men jeg antager at han har været død siden kl. 04.30, mandag 13. oktober 1997".
Ekspeditionen vender om efter at MKJ og Nima Sherpa nåede at opsætte lejr III i Makalu La i 7.400 meter. Der var stærke vinde og ekstraordinært koldt, hvorpå alle ekspeditioner opgav. Hele holdet på nær JE (der valgte at trekke ud) fløj fra basislejren til Kathmandu d. 25. Oktober.
Artikler: Div. pressemeddelser i maj 1997. JP 7, 14, 21. sep, AW feb.98/jul-99, HM Jul-98, NK juli-98, Ved Per Lyhnes død: JP 17-okt, EB/BT 18. okt, SH samt TV og radio, NTTJ nov-97
Internet: www.viaalpina.dk http://www.viaalpina.dk/e/tur/plm/index2e.htm http://www.opdagverden.dk/rejser/artikel/kaerligheden-for-himalaya-kostede-ham-livet
TV: TV2: Det sidste bjerg
|
Everest
|
8848 meters |
1994-02-21 |
N
|
Se mere.. |
Leder: Ian Peter Arrangør: Himalayan Kingdoms (Jagged Globe) Leder: Ian Peter Arrangør: Himalayan Kingdoms (Jagged Globe) Himalayan Kingdoms Mt. Everest Monsun Expedition 1994 Leder: Ian Peter (kommerciel) Deltagere: Seks deltagere Bl.a. Per Bager, to guider og fem Sherpaer. Monsunekspedition ad normalvejen fra nord i Tibet. Desværre for ekspeditionen var fire af de tilmeldte ikke erfarne bjergbestigere og havde problemer fra starten, hvilket var medvirkende til, at ingen nåede toppen. BC 5.200m, ABC 6.480m og lejr I i nordpasset 7.080. Lejr II i 7.600m, og lejr III i 7.800 m. Sidste del af ekspeditionen var præget af ustabilt vejr og Per Bager og Ian Peter nåede som højeste punkt 8.300 m. Der brugtes ilt fra 7.800 m. Per Bager var dermed højeste dansker de næste to år. Eneste danske forsøg på Everest i monsunen og en af de få i hele Everest historien. Artikler: DB 4/94 Note i POL april-94
|
Pik Komunizma (Somoni)
|
7482 meters |
1990-08-10 |
Y
|
Se mere.. |
Detaljeret dato: 1990-08-10
Pik Kommuniszma, Peak of Four, Pik Dushanbe og Peak Korzhenevskoy 1990 Deltagere: Per Bager, Boris fra Moskva og Erik fra Dushanbe
Dansk første bestigning af Pamirs højeste bjerg, Pik Kommuniszma 7.495. Per Bager ankom 25. jul med helikopter i Moscvina BC 4.200 m. Der var 250 telte i BC, primært østeuropæiske klatrere. 29. Jul bestiger de Peak of Four 6.400 m, 03. aug. Peak Korzhenevskoy 7.105m og endelig 10. Aug. Pik Kommuniszma via Pik Dushanbe.6.950m. Russiske Boris omkommer under bestigningen.
Virkelig en god bedrift på det Per Bager kalder "En lille tur i Sovjet, hvoraf tre uger blev brugt på bjergbestigning".
Artikler: DB1/91, Pol -90
|
Peak of Four
|
6400 meters |
1990-08-10 |
Y
|
Se mere.. |
1990 Per Bager bestiger Peak of Four på hans Pamir ekspedition.
Se også Pik Kommuniszma 1990
|
Pik Dushanbe
|
6950 meters |
1990-08-10 |
Y
|
Se mere.. |
Pamir 1990 Per Bager bestiger Pik Dushanbe på hans Pamir ekspedition.
Se også Pik Kommuniszma 1990
|
Pik Korshenvskaya
|
7105 meters |
1990-08-10 |
Y
|
Se mere.. |
Pamir 1990 Per Bager bestiger Pik Korshencvskaya på hans Pamir ekspedition.
Se også Pik Kommuniszma 1990
|