Makalu

Deltagere: Bla. danske Caroline Rinfeldt Genckel

Det er første danske forsøg på Makalu i 27 år. i 1997 var den danske Makalu ekspedition afsted, hvor Per Lyhne omkom og i 1999 toppede Michael Knakkergaard Jørgensen Makalu, verdens femtehøjeste bjerg men hvor han omkom under nedstigningen. 

Caroline trekker ind til Makalu base camp og når to nætter i C1 og en nat i C2 og fløj ud fra Makalu base camp d. 28/4.

Caroline skriver ”Sikkerheden var langt fra i orden, halvtomme ilt flasker og jeg fik ikke noget mad på rotationerne..”. Det var en ny udbyder og det første og sidste gang jeg er med dem…. Det så mega mega træls"

Detaljeret dato: 1999-04-30
Leder: ?
Arrangør: Himalayan Guides
Makalu 1999 (International ekspedition, Himalayan Guides)
Leder Michael Knakkergaard Jørgensen
Deltagere: Andre Georges (Schweiz) og Ilgvar Pavls (Litauen).

Semialpin ekspedition uden højdesherpaer. MKJ drog fra KBH d. 27/3 for at møde Henry Todd (som MKJ i perioder guider for) i Kathmandu. Herefter drager ekspeditionen afsted til Tumlingtar, hvorfra den klassiske indmarch til basislejren starter.
Alt forløber vel og alle tre højdelejre opsættes i fin stil. Der er flere optimistiske rapporter og allerede efter knap to uger på bjerget er første topforsøg klar.
MKJ og Schweizeren Marcus Stofer bestiger Makalu d. 30. april kl. 14.35. Opstigningen har været uden problemer og ekspeditionen tegner til en stor succes.
På nedstigningen, lige under toppen nær 8.300 meter sker en forfærdelig ulykke hvor et 6mm. absail reb løsner sig fra ankeret, hvorpå MKJ får et 2-300 meter frit fald ned ad normalvejen. Helt klare oplysninger mangler dog.

Dansk bjergbestigning har dermed mistet en af sine fineste og mest betydningsfulde - og internationalt kendte klatrere. Trods at være kommet ind fra siden har MKJ fra starten bevist at han hører til eliten inden for Himalaya-klatring og med sine tre ottetusindere: Everest, Lhotse og Makalu.


Bøger:
Vejen er målet, drømmen om de syv tinder /Knakkergaard Jørgensen / 1999
Climbing The Worlds 14 Highest Mountains / Sale & Cleare / 2000

Artikler:
Politiken tirsdage i foråret 1999.
Alle landets aviser 3-5. maj, AW jul-99, C-nov99,

TV:
Nyhederne på de landsdækkende 3-4. maj. MorgenTV 5. maj

Internet:
www.everestnews.com, www.sevensummits.dk

Her Andre Georges beretning:

The Accident of Michael Jorgensen

The morning of 28 April the weather looked good. After a short discussion with Michael I left base camp for Makalu la. At 10.00 p.m., much to my surprise, Michael and Ilgwar entered my tent. Difficult night at 7400 m. The tent was too small for three of us; impossible to sleep, to prepare some food or even to melt some snow; everything was covered by hoar-frost. Outside a storm raged. At 6.00 a.m. I went down, irritated by the unplanned visit; on the mountain one should not stick together. In the gully under Makalu la I crossed Markus Stofer, member of a Swiss expedition, who was trying a assault on the summit. At 9.30 a.m. Ilgwar decided to follow me to base camp. Michael and Markus climbed to 7800 m in order to spend the night in a tent installed by the Americans. On 30 April at 3.30 a.m. it was stormy; but at 5.00 a.m. the storm abated, and they decided to leave for the summit which they reached at 2.30 p.m., very tired. After a rest of 20 minutes Michael started to descend. 

Markus, who left the summit before, made a rappel in a steep gully about 150 m under the summit, and took rest on a piece of rock. Startled by a noise he turned his head and saw Michael falling down, together with the rope, all the way through the gully, 50 degrees at the top, some 500 m, his body violently touched snow, ice and rocks. Michael must have died right away. His body lies at 8000 m, on the Tibetan side of Makalu; impossible to bring him back. Makalu will keep Michael. Late that day Markus entered the American tent at 7800 m; and descended next day to base camp to give us the sad news.

Michael was pushed by an extreme determination. Fate hit him; only 32 years and with so many dreams of new projects! Anxious at not seeing Michael coming back, two Sherpa left base camp to look for him. But nothing could be done anymore. Michael and I met twice in the Himalaya; and we got along well together. Five minutes discussion last year, at the foot of Everest, and the Makalu project was born. His enthusiasm was contagious : join me to Greenland next year?

In my opinion Markus Stofer was leading their ascent; and opened a new route, the central gully, which - mixed and partly covered with ice - was difficult, instead of following the normal route. After three days of huge effort at high altitude, fatigue, concentration, climbing in 50 degrees stone-hard ice above 8000 m, Michael must have been exhausted.

A few days later however I wanted to see Michael, take some pictures, bring back something personal to his family, protect him from glances even if those would be very rare at 8000 m on the Tibetan side of Makalu. I found him, in that hostile world, curved in the snow, face down, arms and hands damaged. Most of his body was covered by snow; and I was unable to do anything, to put him into a crevasse 50 m below him or to take the ultimate picture, the farewell picture; I was carried away by emotion.

Dansk Makalu Ekspedition 1997

Leder: Per Bager

Deltagere: Jan Elleby, Michael Knakkergaard Jørgensen, Erik Storm, Henning Beck, og Per Lyhne. Højdesherpa: Nima Rita Sherpa

Første danske Makalu Ekspedition og fjerde rene danske 8.000 meter ekspedition. Basislejr blev etableret d. 21. september efter dårligt vejr på indmarchen fra Tumlingtar. En helikopter blev sendt ind med mad og udstyr.

Ekepeditionen forløber godt og de øvre lejre bliver oprettet i takt med efterårets komme.

Men d. 13. okt omkommer Per Lyhne som første danske bjergbestiger i Himalaya. JE skriver om det tragiske forløb:

"Søndag den 12. oktober gik Per Lyhne og jeg fra Advanced Base Camp mod Camp 1, 6100m, for sidenhen at fortsætte mod Camp 3 for at klargøre denne til et topforsøg på Makalu 1.

Samme dag gik Per Bager mod Camp 2 for at lave et topforsøg på Makalu 2. Under opstigningen mod camp 1 havde jeg selv lidt maveproblemer, men P.L. var ganske godt gående og nåede camp 1 på under 3½ time. Men han var nu også akklimatiseret til næsten 7000m.

På vej op mod camp 1 møder P.L. imidlertid P.B. på vej ned. Han havde fået nogle influenzalignende symptomer i camp 1 og havde for en sikkerheds skyld besluttet at stige tilbage til ABC. P.L. var på dette tidspunkt ved godt mod, omend han var noget hæs. Om aftenen var P.L. som sædvanlig generet af sin hoste og sagde på et tidspunkt at han følte at han kun kunne bruge en trediedel af sine lunger. Samme besked havde han givet vor læge dagen før, der dog ikke fandt anledning til uro, idet der ikke var tale om nogen undring i hans situation. Da vi gik til ro havde P.L. det fint, han havde taget sin hostestillende medicin samt en håndfuld lindrende bolcher. I løbet af natten blev jeg flere gange vækket af P.L's hosteanfald, hvilket undrede mig såre, idet han hidtil ikke havde haft videre hosteproblemer om natten. Jeg ville derfor tage en snak med ham næste morgen, om hvorvidt det ville være tilrådeligt at fortsætte mod camp II, som planen var. Henved halvanden time senere blev jeg atter vækket af endnu et anfald. P.L. gispede efter luft, men der kom kun en uhyggelig rallen. Bagefter fire gisp, og så stille. Jeg forsøgte uden held at vække ham, og ville i stedet løsne hans tøj for at lette hans vejrtrækning. Herved opdagede jeg at der ingen pupilreaktion var. Jeg checkede puls og åndedræt, og da det ikke fandtes gik jeg straks til kunstigt åndedræt og hjertemassage. Jeg fornemmer at jeg fik hjertet i gang et kort øjeblik, men forgæves. Jeg fortsatte i henved en halv time indtil min pandelampe brændte ud, hvorefter jeg standsede behandlingen og anså Per Lyhne for død. Klokken var da 05.00, men jeg antager at han har været død siden kl. 04.30, mandag 13. oktober 1997".

Ekspeditionen vender om efter at MKJ og Nima Sherpa nåede at opsætte lejr III i Makalu La i 7.400 meter. Der var stærke vinde og ekstraordinært koldt, hvorpå alle ekspeditioner opgav. Hele holdet på nær JE (der valgte at trekke ud) fløj fra basislejren til Kathmandu d. 25. Oktober.

Artikler:

Div. pressemeddelser i maj 1997. JP 7, 14, 21. sep, AW feb.98/jul-99, HM Jul-98, NK juli-98, Ved Per Lyhnes død: JP 17-okt, EB/BT 18. okt, SH samt TV og radio, NTTJ nov-97

Internet:            

www.viaalpina.dk

http://www.viaalpina.dk/e/tur/plm/index2e.htm

http://www.opdagverden.dk/rejser/artikel/kaerligheden-for-himalaya-kostede-ham-livet

TV:                     

TV2: Det sidste bjerg

Dansk Makalu Ekspedition 1997

Leder: Per Bager

Deltagere: Jan Elleby, Michael Knakkergaard Jørgensen, Erik Storm, Henning Beck, og Per Lyhne. Højdesherpa: Nima Rita Sherpa

Første danske Makalu Ekspedition og fjerde rene danske 8.000 meter ekspedition. Basislejr blev etableret d. 21. september efter dårligt vejr på indmarchen fra Tumlingtar. En helikopter blev sendt ind med mad og udstyr.

Ekepeditionen forløber godt og de øvre lejre bliver oprettet i takt med efterårets komme.

Men d. 13. okt omkommer Per Lyhne som første danske bjergbestiger i Himalaya. JE skriver om det tragiske forløb:

"Søndag den 12. oktober gik Per Lyhne og jeg fra Advanced Base Camp mod Camp 1, 6100m, for sidenhen at fortsætte mod Camp 3 for at klargøre denne til et topforsøg på Makalu 1.

Samme dag gik Per Bager mod Camp 2 for at lave et topforsøg på Makalu 2. Under opstigningen mod camp 1 havde jeg selv lidt maveproblemer, men P.L. var ganske godt gående og nåede camp 1 på under 3½ time. Men han var nu også akklimatiseret til næsten 7000m.

På vej op mod camp 1 møder P.L. imidlertid P.B. på vej ned. Han havde fået nogle influenzalignende symptomer i camp 1 og havde for en sikkerheds skyld besluttet at stige tilbage til ABC. P.L. var på dette tidspunkt ved godt mod, omend han var noget hæs. Om aftenen var P.L. som sædvanlig generet af sin hoste og sagde på et tidspunkt at han følte at han kun kunne bruge en trediedel af sine lunger. Samme besked havde han givet vor læge dagen før, der dog ikke fandt anledning til uro, idet der ikke var tale om nogen undring i hans situation. Da vi gik til ro havde P.L. det fint, han havde taget sin hostestillende medicin samt en håndfuld lindrende bolcher. I løbet af natten blev jeg flere gange vækket af P.L's hosteanfald, hvilket undrede mig såre, idet han hidtil ikke havde haft videre hosteproblemer om natten. Jeg ville derfor tage en snak med ham næste morgen, om hvorvidt det ville være tilrådeligt at fortsætte mod camp II, som planen var. Henved halvanden time senere blev jeg atter vækket af endnu et anfald. P.L. gispede efter luft, men der kom kun en uhyggelig rallen. Bagefter fire gisp, og så stille. Jeg forsøgte uden held at vække ham, og ville i stedet løsne hans tøj for at lette hans vejrtrækning. Herved opdagede jeg at der ingen pupilreaktion var. Jeg checkede puls og åndedræt, og da det ikke fandtes gik jeg straks til kunstigt åndedræt og hjertemassage. Jeg fornemmer at jeg fik hjertet i gang et kort øjeblik, men forgæves. Jeg fortsatte i henved en halv time indtil min pandelampe brændte ud, hvorefter jeg standsede behandlingen og anså Per Lyhne for død. Klokken var da 05.00, men jeg antager at han har været død siden kl. 04.30, mandag 13. oktober 1997".

Ekspeditionen vender om efter at MKJ og Nima Sherpa nåede at opsætte lejr III i Makalu La i 7.400 meter. Der var stærke vinde og ekstraordinært koldt, hvorpå alle ekspeditioner opgav. Hele holdet på nær JE (der valgte at trekke ud) fløj fra basislejren til Kathmandu d. 25. Oktober.

Artikler:

Div. pressemeddelser i maj 1997. JP 7, 14, 21. sep, AW feb.98/jul-99, HM Jul-98, NK juli-98, Ved Per Lyhnes død: JP 17-okt, EB/BT 18. okt, SH samt TV og radio, NTTJ nov-97

Internet:            

www.viaalpina.dk

http://www.viaalpina.dk/e/tur/plm/index2e.htm

http://www.opdagverden.dk/rejser/artikel/kaerligheden-for-himalaya-kostede-ham-livet

TV:                     

TV2: Det sidste bjerg

Dansk Makalu Ekspedition 1997

Leder: Per Bager

Deltagere: Jan Elleby, Michael Knakkergaard Jørgensen, Erik Storm, Henning Beck, og Per Lyhne. Højdesherpa: Nima Rita Sherpa

Første danske Makalu Ekspedition og fjerde rene danske 8.000 meter ekspedition. Basislejr blev etableret d. 21. september efter dårligt vejr på indmarchen fra Tumlingtar. En helikopter blev sendt ind med mad og udstyr.

Ekepeditionen forløber godt og de øvre lejre bliver oprettet i takt med efterårets komme.

Men d. 13. okt omkommer Per Lyhne som første danske bjergbestiger i Himalaya. JE skriver om det tragiske forløb:

"Søndag den 12. oktober gik Per Lyhne og jeg fra Advanced Base Camp mod Camp 1, 6100m, for sidenhen at fortsætte mod Camp 3 for at klargøre denne til et topforsøg på Makalu 1.

Samme dag gik Per Bager mod Camp 2 for at lave et topforsøg på Makalu 2. Under opstigningen mod camp 1 havde jeg selv lidt maveproblemer, men P.L. var ganske godt gående og nåede camp 1 på under 3½ time. Men han var nu også akklimatiseret til næsten 7000m.

På vej op mod camp 1 møder P.L. imidlertid P.B. på vej ned. Han havde fået nogle influenzalignende symptomer i camp 1 og havde for en sikkerheds skyld besluttet at stige tilbage til ABC. P.L. var på dette tidspunkt ved godt mod, omend han var noget hæs. Om aftenen var P.L. som sædvanlig generet af sin hoste og sagde på et tidspunkt at han følte at han kun kunne bruge en trediedel af sine lunger. Samme besked havde han givet vor læge dagen før, der dog ikke fandt anledning til uro, idet der ikke var tale om nogen undring i hans situation. Da vi gik til ro havde P.L. det fint, han havde taget sin hostestillende medicin samt en håndfuld lindrende bolcher. I løbet af natten blev jeg flere gange vækket af P.L's hosteanfald, hvilket undrede mig såre, idet han hidtil ikke havde haft videre hosteproblemer om natten. Jeg ville derfor tage en snak med ham næste morgen, om hvorvidt det ville være tilrådeligt at fortsætte mod camp II, som planen var. Henved halvanden time senere blev jeg atter vækket af endnu et anfald. P.L. gispede efter luft, men der kom kun en uhyggelig rallen. Bagefter fire gisp, og så stille. Jeg forsøgte uden held at vække ham, og ville i stedet løsne hans tøj for at lette hans vejrtrækning. Herved opdagede jeg at der ingen pupilreaktion var. Jeg checkede puls og åndedræt, og da det ikke fandtes gik jeg straks til kunstigt åndedræt og hjertemassage. Jeg fornemmer at jeg fik hjertet i gang et kort øjeblik, men forgæves. Jeg fortsatte i henved en halv time indtil min pandelampe brændte ud, hvorefter jeg standsede behandlingen og anså Per Lyhne for død. Klokken var da 05.00, men jeg antager at han har været død siden kl. 04.30, mandag 13. oktober 1997".

Ekspeditionen vender om efter at MKJ og Nima Sherpa nåede at opsætte lejr III i Makalu La i 7.400 meter. Der var stærke vinde og ekstraordinært koldt, hvorpå alle ekspeditioner opgav. Hele holdet på nær JE (der valgte at trekke ud) fløj fra basislejren til Kathmandu d. 25. Oktober.

Artikler:

Div. pressemeddelser i maj 1997. JP 7, 14, 21. sep, AW feb.98/jul-99, HM Jul-98, NK juli-98, Ved Per Lyhnes død: JP 17-okt, EB/BT 18. okt, SH samt TV og radio, NTTJ nov-97

Internet:            

www.viaalpina.dk

http://www.viaalpina.dk/e/tur/plm/index2e.htm

http://www.opdagverden.dk/rejser/artikel/kaerligheden-for-himalaya-kostede-ham-livet

TV:                    

TV2: Det sidste bjerg

Dansk Makalu Ekspedition 1997
Leder: Per Bager
Deltagere: Jan Elleby, Michael Knakkergaard Jørgensen, Erik Storm, Henning Beck, og Per Lyhne. Højdesherpa: Nima Rita Sherpa

Første danske Makalu Ekspedition og fjerde rene danske 8.000 meter ekspedition. Basislejr blev etableret d. 21. september efter dårligt vejr på indmarchen fra Tumlingtar. En helikopter blev sendt ind med mad og udstyr.
Ekepeditionen forløber godt og de øvre lejre bliver oprettet i takt med efterårets komme.

Men d. 13. okt omkommer Per Lyhne som første danske bjergbestiger i Himalaya. JE skriver om det tragiske forløb:

"Søndag den 12. oktober gik Per Lyhne og jeg fra Advanced Base Camp mod Camp 1, 6100m, for sidenhen at fortsætte mod Camp 3 for at klargøre denne til et topforsøg på Makalu 1.
Samme dag gik Per Bager mod Camp 2 for at lave et topforsøg på Makalu 2. Under opstigningen mod camp 1 havde jeg selv lidt maveproblemer, men P.L. var ganske godt gående og nåede camp 1 på under 3½ time. Men han var nu også akklimatiseret til næsten 7000m.
På vej op mod camp 1 møder P.L. imidlertid P.B. på vej ned. Han havde fået nogle influenzalignende symptomer i camp 1 og havde for en sikkerheds skyld besluttet at stige tilbage til ABC. P.L. var på dette tidspunkt ved godt mod, omend han var noget hæs. Om aftenen var P.L. som sædvanlig generet af sin hoste og sagde på et tidspunkt at han følte at han kun kunne bruge en trediedel af sine lunger. Samme besked havde han givet vor læge dagen før, der dog ikke fandt anledning til uro, idet der ikke var tale om nogen undring i hans situation. Da vi gik til ro havde P.L. det fint, han havde taget sin hostestillende medicin samt en håndfuld lindrende bolcher. I løbet af natten blev jeg flere gange vækket af P.L's hosteanfald, hvilket undrede mig såre, idet han hidtil ikke havde haft videre hosteproblemer om natten. Jeg ville derfor tage en snak med ham næste morgen, om hvorvidt det ville være tilrådeligt at fortsætte mod camp II, som planen var. Henved halvanden time senere blev jeg atter vækket af endnu et anfald. P.L. gispede efter luft, men der kom kun en uhyggelig rallen. Bagefter fire gisp, og så stille. Jeg forsøgte uden held at vække ham, og ville i stedet løsne hans tøj for at lette hans vejrtrækning. Herved opdagede jeg at der ingen pupilreaktion var. Jeg checkede puls og åndedræt, og da det ikke fandtes gik jeg straks til kunstigt åndedræt og hjertemassage. Jeg fornemmer at jeg fik hjertet i gang et kort øjeblik, men forgæves. Jeg fortsatte i henved en halv time indtil min pandelampe brændte ud, hvorefter jeg standsede behandlingen og anså Per Lyhne for død. Klokken var da 05.00, men jeg antager at han har været død siden kl. 04.30, mandag 13. oktober 1997".

Ekspeditionen vender om efter at MKJ og Nima Sherpa nåede at opsætte lejr III i Makalu La i 7.400 meter. Der var stærke vinde og ekstraordinært koldt, hvorpå alle ekspeditioner opgav. Hele holdet på nær JE (der valgte at trekke ud) fløj fra basislejren til Kathmandu d. 25. Oktober.


Æret være Per Lyhne's minde
 

Artikler:
Div. pressemeddelser i maj 1997. JP 7, 14, 21. sep, AW feb.98/jul-99, HM Jul-98, NK juli-98, Ved Per Lyhnes død: JP 17-okt, EB/BT 18. okt, SH samt TV og radio, NTTJ nov-97

Web           
www.viaalpina.dk
http://www.viaalpina.dk/e/tur/plm/index2e.htm
http://www.cederberg.dk/dhk/d_ply_d.htm
http://www.opdagverden.dk/rejser/artikel/kaerligheden-for-himalaya-kostede-ham-livet

TV:                     
TV2: Det sidste bjerg

Leder: Alan Hinkes
Arrangør: Quota-8000
Makalu 1997 (Quota-8000 med Alan Hinkes)
Leder: Michael Strynø, aleneforsøg (tilladelse på Quota-8000)

Den danske Himalaya desparado, MS er på sin anden ekspedition og igen på et aleneforsøg. Ekspeditionen foregår på Alan Hinkes "Challenge 8.000" tilladelse efter en del besvær med overhovedet at skaffe sig plads på Makalu.
Opretter basislejr nær gletcheren i 5.600 meter og venter 30 dage på forbindelsesofficer og køkkenhold. Opretter lejr I i 6.200 m og lejr II i 6.600 meter. Efter dårlige og meget ustabile vejrperioder, vender MS om i ca. 7.300 meter, ca. 100 meter under Makalu La. Ingen når højere end 7.400 meter.

Bøger: Moder Gud / Strynø / Børsen 1999
Artikler: HM okt-97, AW maj-97
TV: Illustreret Sport, TV2. 25. sep.-97

Dansk Makalu Ekspedition 1997
Leder: Per Bager
Deltagere: Jan Elleby, Michael Knakkergaard Jørgensen, Erik Storm, Henning Beck, og Per Lyhne. Højdesherpa: Nima Rita Sherpa

Første danske Makalu Ekspedition og fjerde rene danske 8.000 meter ekspedition. Basislejr blev etableret d. 21. september efter dårligt vejr på indmarchen fra Tumlingtar. En helikopter blev sendt ind med mad og udstyr.
Ekepeditionen forløber godt og de øvre lejre bliver oprettet i takt med efterårets komme.

Men d. 13. okt omkommer Per Lyhne som første danske bjergbestiger i Himalaya. JE skriver om det tragiske forløb:

"Søndag den 12. oktober gik Per Lyhne og jeg fra Advanced Base Camp mod Camp 1, 6100m, for sidenhen at fortsætte mod Camp 3 for at klargøre denne til et topforsøg på Makalu 1.
Samme dag gik Per Bager mod Camp 2 for at lave et topforsøg på Makalu 2. Under opstigningen mod camp 1 havde jeg selv lidt maveproblemer, men P.L. var ganske godt gående og nåede camp 1 på under 3½ time. Men han var nu også akklimatiseret til næsten 7000m.
På vej op mod camp 1 møder P.L. imidlertid P.B. på vej ned. Han havde fået nogle influenzalignende symptomer i camp 1 og havde for en sikkerheds skyld besluttet at stige tilbage til ABC. P.L. var på dette tidspunkt ved godt mod, omend han var noget hæs. Om aftenen var P.L. som sædvanlig generet af sin hoste og sagde på et tidspunkt at han følte at han kun kunne bruge en trediedel af sine lunger. Samme besked havde han givet vor læge dagen før, der dog ikke fandt anledning til uro, idet der ikke var tale om nogen undring i hans situation. Da vi gik til ro havde P.L. det fint, han havde taget sin hostestillende medicin samt en håndfuld lindrende bolcher. I løbet af natten blev jeg flere gange vækket af P.L's hosteanfald, hvilket undrede mig såre, idet han hidtil ikke havde haft videre hosteproblemer om natten. Jeg ville derfor tage en snak med ham næste morgen, om hvorvidt det ville være tilrådeligt at fortsætte mod camp II, som planen var. Henved halvanden time senere blev jeg atter vækket af endnu et anfald. P.L. gispede efter luft, men der kom kun en uhyggelig rallen. Bagefter fire gisp, og så stille. Jeg forsøgte uden held at vække ham, og ville i stedet løsne hans tøj for at lette hans vejrtrækning. Herved opdagede jeg at der ingen pupilreaktion var. Jeg checkede puls og åndedræt, og da det ikke fandtes gik jeg straks til kunstigt åndedræt og hjertemassage. Jeg fornemmer at jeg fik hjertet i gang et kort øjeblik, men forgæves. Jeg fortsatte i henved en halv time indtil min pandelampe brændte ud, hvorefter jeg standsede behandlingen og anså Per Lyhne for død. Klokken var da 05.00, men jeg antager at han har været død siden kl. 04.30, mandag 13. oktober 1997".

Ekspeditionen vender om efter at MKJ og Nima Sherpa nåede at opsætte lejr III i Makalu La i 7.400 meter. Der var stærke vinde og ekstraordinært koldt, hvorpå alle ekspeditioner opgav. Hele holdet på nær JE (der valgte at trekke ud) fløj fra basislejren til Kathmandu d. 25. Oktober.

Artikler:
Div. pressemeddelser i maj 1997. JP 7, 14, 21. sep, AW feb.98/jul-99, HM Jul-98, NK juli-98, Ved Per Lyhnes død: JP 17-okt, EB/BT 18. okt, SH samt TV og radio, NTTJ nov-97

Internet:            
www.viaalpina.dk
http://www.viaalpina.dk/e/tur/plm/index2e.htm
http://www.opdagverden.dk/rejser/artikel/kaerligheden-for-himalaya-kostede-ham-livet

TV:                     
TV2: Det sidste bjerg

Dansk Makalu Ekspedition 1997
Leder: Per Bager
Deltagere: Jan Elleby, Michael Knakkergaard Jørgensen, Erik Storm, Henning Beck, og Per Lyhne. Højdesherpa: Nima Rita Sherpa

Første danske Makalu Ekspedition og fjerde rene danske 8.000 meter ekspedition. Basislejr blev etableret d. 21. september efter dårligt vejr på indmarchen fra Tumlingtar. En helikopter blev sendt ind med mad og udstyr.
Ekepeditionen forløber godt og de øvre lejre bliver oprettet i takt med efterårets komme.

Men d. 13. okt omkommer Per Lyhne som første danske bjergbestiger i Himalaya. JE skriver om det tragiske forløb:

"Søndag den 12. oktober gik Per Lyhne og jeg fra Advanced Base Camp mod Camp 1, 6100m, for sidenhen at fortsætte mod Camp 3 for at klargøre denne til et topforsøg på Makalu 1.
Samme dag gik Per Bager mod Camp 2 for at lave et topforsøg på Makalu 2. Under opstigningen mod camp 1 havde jeg selv lidt maveproblemer, men P.L. var ganske godt gående og nåede camp 1 på under 3½ time. Men han var nu også akklimatiseret til næsten 7000m.
På vej op mod camp 1 møder P.L. imidlertid P.B. på vej ned. Han havde fået nogle influenzalignende symptomer i camp 1 og havde for en sikkerheds skyld besluttet at stige tilbage til ABC. P.L. var på dette tidspunkt ved godt mod, omend han var noget hæs. Om aftenen var P.L. som sædvanlig generet af sin hoste og sagde på et tidspunkt at han følte at han kun kunne bruge en trediedel af sine lunger. Samme besked havde han givet vor læge dagen før, der dog ikke fandt anledning til uro, idet der ikke var tale om nogen undring i hans situation. Da vi gik til ro havde P.L. det fint, han havde taget sin hostestillende medicin samt en håndfuld lindrende bolcher. I løbet af natten blev jeg flere gange vækket af P.L's hosteanfald, hvilket undrede mig såre, idet han hidtil ikke havde haft videre hosteproblemer om natten. Jeg ville derfor tage en snak med ham næste morgen, om hvorvidt det ville være tilrådeligt at fortsætte mod camp II, som planen var. Henved halvanden time senere blev jeg atter vækket af endnu et anfald. P.L. gispede efter luft, men der kom kun en uhyggelig rallen. Bagefter fire gisp, og så stille. Jeg forsøgte uden held at vække ham, og ville i stedet løsne hans tøj for at lette hans vejrtrækning. Herved opdagede jeg at der ingen pupilreaktion var. Jeg checkede puls og åndedræt, og da det ikke fandtes gik jeg straks til kunstigt åndedræt og hjertemassage. Jeg fornemmer at jeg fik hjertet i gang et kort øjeblik, men forgæves. Jeg fortsatte i henved en halv time indtil min pandelampe brændte ud, hvorefter jeg standsede behandlingen og anså Per Lyhne for død. Klokken var da 05.00, men jeg antager at han har været død siden kl. 04.30, mandag 13. oktober 1997".

Ekspeditionen vender om efter at MKJ og Nima Sherpa nåede at opsætte lejr III i Makalu La i 7.400 meter. Der var stærke vinde og ekstraordinært koldt, hvorpå alle ekspeditioner opgav. Hele holdet på nær JE (der valgte at trekke ud) fløj fra basislejren til Kathmandu d. 25. Oktober.

Artikler:
Div. pressemeddelser i maj 1997. JP 7, 14, 21. sep, AW feb.98/jul-99, HM Jul-98, NK juli-98, Ved Per Lyhnes død: JP 17-okt, EB/BT 18. okt, SH samt TV og radio, NTTJ nov-97

Internet:            
www.viaalpina.dk
http://www.viaalpina.dk/e/tur/plm/index2e.htm
http://www.opdagverden.dk/rejser/artikel/kaerligheden-for-himalaya-kostede-ham-livet

TV:                     
TV2: Det sidste bjerg