Skrevet d 01-06-2023, af Lars Gundersen

Everest 70 år og Everest sæsonen 2023

 

I år er det Diamond Jubilee – altså 70 år siden Hillary og Tenzing nåede toppende Everest og 29. maj er samtidig nepalesisk “Republic Day”.

 

Der er sket meget på Everest siden da, og 2023 har været et “stort” år på verdens højeste bjerg. I det kommende en lille oversigt over sæsonen.

Der er udstedt 478 tilladelser (70 over det hidtidigt største år). Der har været nær 600 (ja) bestigninger hvilket er ret vilde tal. Heriblandt en flot bestigning af danske Emma Østergaard, som er 4. danske kvinde på Everest og Jakob Urth med hans anden bestigning.

Everest har dermed 22. danske bestigninger.

 

Men det stor antal mennesker er også problematisk, for der har været op mod 200 helikopterflyvninger ind i Western Cwm i lejr 1 og 2 og højere.

Der er efterladt voldsomme mængder affald i Sydpasset og så er 17 (sytten) døde i sæsonen (13 bekræftet, fire stadig “mangler” at komme ned). Endnu en “rekord”.

Og så har Everest base camp har været beboet af op mod 3.000 mennesker.

Spørgsmålet om regulering er mere aktuel end nogensinde før. Begrænsninger i antallet mennesker oppe på Everest, på operatørers minimumskvalitet og Everest-aspiranters minimumserfaring, som ex en bestigning af en anden 8.000 meter top inden Everest.

Og større krav til affald og ikke mindst afføring. Måske er det klogeste at indføre ”Shitbags” som på Denali fra base camp og enhver lejr op.

 

De fire Sherpaer med flest bestigninger, har toppet Everest 100 gange tilsammen. Desuden har der igen i år været en del dobbeltbestigninger af Everest og Lhotse - og efter mange år er “Everest Triple Crown” også lavet. Det er den utrolige bedrift af Mt. Everest og den hårde nød af en nabo, verdens fjerdehøjeste bjerg, Lhotse - og den teknisk sværeste af de tre, Nuptse 7.855 som samlet har under 50 modsat Everest med knap 12.000 bestigninger.

 

Everest trækker, og med en lille vinkel har hver især en ny “rekord” med, en lidt pudsig tilgang til bjergbestignings væsen. Faktum er 2023 er året med flest dødsfald på verdens højeste bjerg – og at de er en rekrd af den triste slags.

Verdens højeste bjerg er lidt slidt og der skal stærke kræfter til at turde ændre på tingenes tilstand. Mange har forklaret en del lokale og meget billige udbyderes alt for store presence på bjerget sammenholdt med et voldsomt stort antal uerfarne Everest-aspiranter udover en stor brug af helikoptere og så attså mængden af affald.

 

Til afslutning får Joe Brown ordet, han har ikke besteget Everest, men stod blandt meget andet for førstebestigningen af Kangchenjunga:

“I didn’t feel like I’d conquered the mountain. I don’t know why people use the word conquered – it’s such a stupid word. You never conquer a mountain. You either reach the top if you’re lucky, or if the weather’s bad you’ve had it. When I reached the summit my overwhelming feeling was relief that I didn’t have to keep going up.”

 

På fotoet fra 1953 sidder Edmund Hillary, ekspeditionsleder John Hunt og Tenzing Norgay