Log ind

Søg

Sponsor:
Kipling Travel

Bo Belvedere Christensen's profil

Person informationer

Profil Billede af Bo Belvedere Christensen
Fritekst:
Bestigninger udenfor Himalaya og Seven Summits:
  • 1982: Første danske klatring sammen med Niels Munksgaard af Bonatti ruten på Grand Capucin i Mont Blanc området.
  • 1984: Første danske bestigning af Toqllaraju, 6032 meter, sammen med Niels Ole Bernsen i Cordillera Blanca, Andesbjergene.
  • 1984: Første danske bestigning af Huascaran, 6768 meter, sammen med Niels Ole Bernsen i Cordillera Blanca, Andesbjergene.
  • 1990: Første danske klatring sammen med Andreas Frey af Petit ­Jorasses Vestvæg i Mont Blanc området.
  • 1990: Første danske en-dags klatring sammen med Andreas Frey af sydvæggen på La Meije, Dauphine området, Alperne.
  • 1996: Første danske klatring sammen med Henrik Jessen Hansen af Piz Badiles Nordøstvæg i Bergell området.
  • 1997: Første danske en-dags klatring sammen med Jan Mathorne af Gervasutti pillaren på Mont Blanc du Tacul i Mont Blanc området.
Bjerg Sorter efter bjerg Højde Sorter efter højde Årstal Sorter efter Årstal Top Sorter efter top succes Info
Gasherbrum I8068 m.1981Se mere...
Hidden Peak ekspedition 1981
Leder: ?
Deltagere: Kaj Olesen, Finn Klinkby, Bo Belvedere?, Leon Lehrer, Ole Eistrup, Geert B. Olsen og Mads Bech Madsen

Den planlagte Karakorum ekspedition blev aflyst efter Mads Bech Madsen og Geert Olsens død i alperne. Men der er uenighed om denne ekspeditions egentlige planlægning ??

Ama Dablam6858 m.1988succesSe mere...
Detaljeret dato: 1988-10-11
Leder: Caspar Sutton

Den danske Himalaya Ekspedition 1988
Leder: Caspar Sutton
Deltagere: Søren Smidt, Michael Hjort, Bo Belvedere Christensen, Henrik Jessen Hansen, Jan Mathorne, Peter Volstedlund og Jan Nicolaisen

Første rene danske (legale) Himalaya ekspedition. Gennemført i alpinstil og første bestigning af Ama Dablam i fire år. Og stadig en af de mest vellykkede ekspeditioner overhovedet.
Fra Jiri d. 19. sep gennem Solu og Namche til basislejren, der oprettes d. 1. okt. i 4.930 m. i Mingbo-dalen. ABC oprettes d. 6. okt. i 5.900 m. Lejr I, 6.000 m, d. 8. okt. SM, MH og BB klatrer til lejr II 6.350 m. 10. okt. D. 11. Okt. Bestiger SM og BB Ama Dablam. MH vender om i 6.450 m. Alle er i ABC d. 13. okt, hvorfra CS, BB og MH trekker i Khumbu. JM og HJH går fra ABC til lejr II 16-18. okt. hvorfra de når toppen d. 19. okt. En yderst vellykket ekspedition.

Bøger:
Ama Dablam, verdens smukkeste bjerg / Sutton, m.fl. / 1988
25 års jubilæumsbog fra Dansk-Nepalesisk Selskab

Artikler:
DB 1/8, 2/88, 5/88, 1/89, JP 20/3-88, AAJ ?? og Mountain ??


Dhaulagiri8167 m.1991Se mere...
Leder: Søren Smidt
Arrangør: Marco Polo

Dansk Dhaulagiri Ekspedition 1991
Leder: Søren Smidt
Deltagere: Jan Mathorne, Bo Belvedere Christensen, Henrik Jessen Hansen, Finn Korsgaard, Peter Voldstedlund, Thomas Søder og Jesper Ritzau. Fotograf Johannes Czajkowski

Første danske 8.000 m ekspedition. Fra Kathmandu gik det mod BC i 4.700m, hvor de ankom 30. mar. Ekspeditionen blev fra starten præget af meget dårligt vejr.

Under trekket til basecamp på nordsiden af Dhaulagiri måtte ekspeditionen ligge underdrejet kort før Damphus passet i omkring 4000 meters højde.
En vinterstorm hærgede og forhindrede videre fremtrængen. Kort efter ekspeditionen nåede basecamp udsatte endnu en vinterstorm opstarten på klatringen med 4 dage.

ABC 5.700m, lejr I 6.600 m, lejr II 7.000 m (7.200 m), lejr III 7.800m.

Trods dårligt vejr og deraf følgende meget lav succesrate for 8000-meters ekspeditioner i foråret 1991 lykkedes det alligevel for den Danske Dhaulagiri Ekspedition at sætte den første dansker på toppen.

I første topforsøg var JM og BBC oppe i 7.800 meters højde, men måtte opgive kun ca. tre timer fra toppen pga. storm.

I andet forsøg lykkedes det for ekspeditionens leder at nå Dhaulagiris top alene, Søren Smidt bestiger Dhaulagiri alene 14. maj-91 og bliver dermed første dansker på toppen af en ottetusinder - på en fantastisk modig og flot bestigning.


Bøger:
25 års jubilæumsbog fra Dansk-Nepalesisk Selskab
Climbing The Worlds 14 Highest Mountains / Sale & Cleare / 2000
Everest - Drømmen & Sejren / Granlien m.fl / JP2000

Artikler:
Bl.a.: DB 5/90, 2/91, 3/91, 4/91, JP 26/05/91, BG 03/06/91 og NV

TV:
To udsendelser i TV2 "Det hvide bjerg"

Broad Peak8047 m.1994succesSe mere...
Detaljeret dato: 1994-07-23
Leder: Henrik Jessen Hansen
Arrangør: Selv

Danish Karakorum Expedition 1994
Leder: Henrik Jessen Hansen
Deltagere: Bo Belvedere Christensen, Jan Mathorne og Kim Sejberg

Første danske Karakorum ekspedition. 18. jun-94 drog ekspeditionen afsted til Islamabad og 3. jul oprettede de BC. Herefter lejr I 5.800m, lejr II 6.300m, lejr III i 7.000 m og lejr IV 7.400m. D. 23. juli bestiger JM og BC Broad Peak 8.047m. Tilbagetrekket gik over Gondogoro La til Hushe-dalen. En meget flot bedrift. Ekspeditionen var i alpinstil. Mangler mere her

Bøger:
Climbing The Worlds 14 Highest Mountains / Sale & Cleare / 2000

Artikler:
AAJ-??, DB 5/93, 2/94 og 3/94, EB 29. Okt-93, BG sommeren 94

TV:
To udsendelser

Web:
www.himalaya.dk, www.tt.dk



Everest (Mount Everest, Mt. Everest)8848 m.1996Se mere...
Leder: Henrik Jessen Hansen
Arrangør: Selv

Mt. Everest (Danish Mt. Everest Expedition) 1996
Leder: Henrik Jessen Hansen
Deltagere: Bo Belvedere Christensen, Jan Mathorne og Kim Sejberg

Den første danske Mt. Everest ekspedition (med tilladelse i forbindelse med en kommerciel ekspedition).
Alpint forsøg uden ilt på Sydpillaren (Polske rute).
Dette er nok det mest ambitiøse danske Himalaya til dags dato, rent klatremæssigt.

Ekspeditionen blev fanget i den store snestorm, der kostede ni mennesker livet og måtte i første omgang vende om. Forsøgte herefter igen i midten af maj, men måtte give på.
Bo Belvedere og finnen Veikka Gustafsson forsøgte igen senere. BB nåede 8.400 m uden ilt, inden han vendte om.

Henrik Jessen Hansen åbnede et nødhospital under stormen i lejr II i 6.200 m, hvilket er blevet officielt påskønnet fra nepalesisk side.
Kim Sejberg fik en serac-stump i hovedet, faldt i en spalte og brækkede to ribben. KS vendte hjem i starten af maj.

I alt et flot og gennemtænkt rent dansk forsøg på Mt. Everest og uden om de kommercielle ekspeditioner, trods tilladelsen var på en kommerciel ekspedition.

Bøger:
Into Thin Air / Jon Krakaur / 1996 - Op i Det Blå, dansk oversættelse 1999
The Climb / Anatoli Boukreev / 1997
Dark Shadows Falling / Joe Simpson / 1997
Everest – vejen til toppen / Gammelgaard / 1997
8000+ / Kropp / Ekstra Bladets Forlag 1999

Artikler:
DB, FRB 16. mar-96, 6. apr-96, 20. apr-96, 4. maj-96, Pol 3. maj-95, 12. maj-96, BT, EB 12. maj-96, 13. maj-96, BG 14. maj-96, AW aug-96, DB 4-96 og et hav af andre

Web:
www.himalaya.dk

Lobuche East6119 m.1996Se mere...
Danish Everest Expedition 1996
Leder: Henrik Jessen Hansen
Deltagere: Bo Belvedere Christensen, Jan Mathorne, Kim Sejberg og Lars Thrane.

Den danske Mt. Everest ekspedition og Lars Thrane forsøger bestigning af Lobuche. Vender om i ca. 5.800m.

Gasherbrum VI7003 m.1998Se mere...
Danish Karakorum Expedition 1998
Leder: Henrik Jessen Hansen
Deltagere: Jan Mathorne, Bo Belvedere og Mads Granlien

Se under Gasherbrum I (Hidden Peak) 1998
Det lykkedes ikke for ekspeditionen at bestige GVI, da forholdene var yderst farlige. Hele ekspeditionsdagbogen ligger på www.tt.dk samt www.himalaya.dk. Se under Gasherbrum I.

Artikler:
Helsides annonce i POL 22/6-98

Web:
www.himalaya.dk og www.tt.dk

Gasherbrum I8068 m.1998succesSe mere...
Danish Karakorum Expedition 1998
Leder: Henrik Jessen Hansen
Deltagere: Jan Mathorne, Bo Belvedere og Mads Granlien.

Dansk Himalaya Selskab stod for endnu en gennemarbejdet Karakorum ekspedition i sommeren 1998. HJ måtte vende om med en knæskade i starten af ekspeditionen.

JM, BB og MG besteg G1 i alpinstil XX-juli 1998 - meget flot. JM og BB har nu to 8.000 meter bestigninger under sig.

Hele ekspeditionsdagbogen ligger på www.tt.dk samt www.himalaya.dk.

Bøger:
Climbing The Worlds 14 Highest Mountains / Sale & Cleare / 2000

Artikler:
Utallige, bla. helsides annonce i POL 22/6-98, NK jun-98, AW nov-98, HM-Mar-99

Web:
www.himalaya.dk, www.tt.dk

Everest (Mount Everest, Mt. Everest)8848 m.2000Se mere...
Leder: Henrik Jessen Hansen

Mt. Everest - BigE 2000
Leder: Henrik Jessen Hansen
Deltagere: Bo Belvedere, Jan Mathorne, Mads Granlien, Asmus Nørresleth, Allan Kristensen og Lars Thrane samt BC-manager Jan Bønding. Sherpaer Dawa Temba, Dawa Chirri, Nima Dawa sherpa og Ong Chou sherpa.

Igen tager kernen fra Dansk Himalaya til Everest og igen vil de prøve Polish Route eller Sydpillaren. Holdet er usædvanlig stærkt. Forsøgte at bestige Lobuche Peak som opvarmning til Everest, men opgav.

Holdet var umådelig stærkt gående (trods spredt sygdom) og oprettelse af lejre foregik rimeligt efter planen.

Her uddrag/Parafrase fra BigE’s hjemmeside om bestigningen:

19. maj sidst på eftermiddagen kom MG, AN, AC, BC og JM samt DT og DC til lejr 4 i 8100 meters højde, og hvilede de ud efter en anstrengende opstigning. De var trætte efter en lang dags klatring fra lejr 2 i 6450 meter. AC, BC og JM følte sig for trætte til at fortsætte samme aften, men MG og AN var rimeligt friske og efter nogle timers hvile med flere liter vædskeindtag forlod de lejr 4 kl 22.30 19. maj.
I lyset af det hårde arbejde dagen før, havde de besluttet at klatre med ilt og de fik følgeskab af to af vores gode højdesherpaer, DT og DC.
For os i basecamp blev det en lang nat og endelig lidt i 5 her til morgen, var de på walkien og kunne fortælle, at de var få meter over sydtoppen og dermed i over 8.700 meters højde. Den næste halvanden time var uhyre spændende og en ældre sherpa, der er ansat til at ordne isfaldet, og som har en fortid som buddistisk lama, bad bønner i over en time og
spredte velsignet ris rundt i basecamp.

Endelig kl 6.30 var MG på walkien med ordene: Jeg har en god nyhed ... jeg kan ikke komme højere ... Alle kom op næsten samtidig. For DT var det hans 6 bestigning og for DC var det hans første. Det er en klar morgen på toppen med en fantastisk solopgang. Der er nogen vind, så efter et kvarter begyndte de på nedklatringen. De håber at kunne nå ned til lejr 2 idag. Klatring opad havde budt på flere udfordrende steder, også steder der var teknisk sværere end det berømte Hillary-step lige under toppen. De klatrede med to liter ilt i minuttet og har nu stadigvæk
næsten 2 hele flasker tilbage.

Dagen efter var det tid til endnu et topforsøg ved JM, AC, BB, ND og OC. Kl. 21:00 satte de i gang. Natten var kold og klar og JM med AC efter sig klatrede opad imod sydtoppen.
AC selvfølgelig lidt langsommere klatrende i hans forsøg på at blive den første dansker på toppen uden brug af iltflasker. Kl. 8.00 meldte JM sig fra sydtoppen, han var meget træt men stadigvæk optimistisk, og AC var måske kun 50 højdemeter under ham.
Derefter var der lang tavshed. Både vi og sherpaerne i lejr 2 forsøgte forgæves at kalde topholdet og først efter halvanden time, var der forbindelse mellem sherpaerne, og med en meget dårlig oversættelse fik vi indtryk af, at de var vendt om. I mellemtiden var BB kommet ned til lejr 4 og han fortsatte efter en pause til lejr 2. Da BB kom til lejr 2 kunne han danne sig et indtryk over begivenhederne oppe under toppen. Alle på nær én af sherpaerne (der faktisk gik på toppen) var vendt om ved sydtoppen pga. kraftig blæst.

Altså har Danmark fået sin 3 og 4. Everest-bestiger og ad den tredje – og hidtil sværeste rute. Og Ac på sydtoppen uden ilt - meget, meget flot.

Artikler:
Mange i dagene 24-26/11 efter pressemeddelser, IG 10/12-99, BG-februar 2000, POL 19/3-2000 m.fl. Stort set alle landets medier 20/5 efter bestigningen, AW-Jul2000, VB 5/2000, DB 4-2000, HM Feb2001

TV: TV-Avisen nov 99, Feb-2000 TV Aviserne 20/5

Web:
www.tt.dk/bigE + www.himalaya.dk

Danga6238 m.2002succesSe mere...
Detaljeret dato: 2002-10-19
Leder: Henrik Jessen Hansen
Arrangør: Selv (Arun)

Janak Himal Expedition 2002
Leder: Henrik Jessen Hansen
Deltagere: Allan Christensen, Bo Belvedere Christensen og Jan Mathorne

19. - 20. oktober står AC, BBC og JM for førstebestigning af det lille flotte bjerg Danga 6.238 meter beliggende nordvest for Kanchenjunga.

Her kort uddrag fra ekspeditionens dagbog fra topdagen:

".....Første større problem er en næsten lodret passage til den første større serac. Allan angriber men bliver sendt rutchende ned igen. Han er dog ikke slået og angriber igen. Væk med al sneen, så han kommer ind til den solide is. Vi har kun taget 1 isøkse med hver, da ruten så så let ud. Allan låner Bos isøkse, og med disse 2 hugger han trin mens han klatrer op på serac'en.
"Jeg tror, jeg vender om!" siger Henrik pludseligt. "Mine tæer er helt følelsesløse, og jeg tør ikke risikere en forfrysning". Vi er temmelig overraskede. Nok er Henrik meget øm om sine tæer og har tidligere haft forfrysninger i dem, men lige deroppe skinner solen. Vi prøver at overtale ham med sol og med små kemiske fodvarmere, men selvom han vakler lidt en overgang, vender han alligevel endelig om. Vi får hans del af fælleudstyret, som vi fordeler.
Vi kommer alle 3 op på serac'en og spejder efter vejen videre frem. Hen der, krydse den bro der, og så til højre? Ja, det prøver vi. Sneen er nogle steder dejlig hård og fast, og nogle steder er den irriterende dyb, hvor man synker ½ meter ned og ikke efterlader andet spor end et langstrakt hul. Næste problem: Lige op på den næste serac, op til højre eller udenom til venstre? Det bliver det sidste, men halvt oppe ser Allan, at helt ude til venstre ser endnu bedre ud. Tilbage igen og så opad. Vi klarer ikke mange højdemetre på denne måde. Hvis det fortsætter sådan med små "overraskelser", når vi ikke toppen.
Efter lang tid når vi op på gletcherplateauet og kan se hen på det næste problem, der er et klippeparti mellem gletscheren og en snerampe. Jeg fører op på greb og trin, der alle benyttes med den største mistænksomhed. Alt er mere eller mindre løst. Men til gengæld er det ikke så langt, så snart er jeg oppe ved starten af snerampen og kan få de 2 andre med op. Nu skulle det, set nedefra, være let resten af vejen.
Bo spurter afsted og laver spor opad snerampen. Vi andre følger efter i samme tempo. Det her er livet. Sneen er god, og højdemetrene tikker ind på resultattavlen i rasende fart. Nu skal vi nok nå det. Snerampen går lige under og forbi en kæmpe hængende serac, men heldigvis er det kun et par små-istapper, der falder ned.
Snart er vi forbi hele serac'en venstre om, men her venter nye udfordringer. En ny stor seracvæg er mellem os og den lette sneryg mod toppen, som vi kunne se nedefra. På'en igen! Den letteste vej ser ud til at være mere eller mindre ligeop. Den har nogle meget stejle passager for 1 isøkse/mand, men den er til at overskue. Halvvejs oppe mod den første af de stejle passager, opdager Allan en snehylde ud i noget klippe. Det var måske en mulighed? Allan går ud ad hylden for at rekognoscere. Det ser OK ud. Hvor sneen slutter, begynder klippen med masser af løse småsten. Der skal trædes varsomt, men det er bedre end meget stejl sne/is.
Klippen slutter 50 meter senere, men derfra kan vi se en let adgang mellem 2 serac'er op til sneryggen nær toppen. Nu brænder tampen for alvor. Oppe på sneryggen snakker vi om den filmisk bedste måde at nå toppen på. Det vindende forslag er, at Bo klatrer op til lige under toppen, hvor han så filmer Allan på vej forbi og helt op på toppen. Bo klatrer afsted for at komme i den rette position. Næsten oppe råber han, at den rigtige top ligger et godt stykke bagved! ØV. Vi fortsætter. Da Bo endelig er sikker på, at nu må det være den rigtige top, råber han, at selve toppen ser spids og meget flot ud. Allan får et "GO" fra Bo og begynder klatringen af de sidste meter mod Dangas ubestegne top......"

På Dansk Himalaya Selskabs hjemmeside er der en detaljeret og god dagbog.


Se også: Pandra, Timjung, Janak

Bøger: Ubetrådte tinder / Bo Belvedere Christensen (BOD)

Web: www.himalaya.dk/ja2002diary.html#120


Janak Himal7090 m.2002Se mere...
Janak Himal 2002
Leder: Henrik Jessen Hansen
Deltagere: Allan Christensen, Bo Belvedere Christensen og Jan Mathorne

Fantastisk ekspedition til det ukendte nordøstlige Nepal.

her udpluk fra ekspeditionens dagbog på www.himalaya.dk

Læs også: Ubetrådte tinder / Bo Belvedere Christensen (BOD)

06. oktober 2002:
Som sagt, så gjort. Vi kom afsted fra lejren lidt over fire. Vejret var klart med tindrende stjerner og en skinnende hvid gletscher over os. Sneen var frosset og lod os derfor gå oven på skorpen. Vort spor fra i går, gjorde det muligt at vinde højde hurtigt og uden rutefindingsproblemer. Halvvejs oppe ad gletscheren, ved foden af de store bjergvægge, hvor solen kun nødigt kommer, fik vi dog direkte brug for det trådte spor, da skorpen ikke længere ville bære.
Det begyndte at lysne, først svagt, men snart opdagede vi, at alle dale så langt vi kunne se, var dækket af skyer. Faktisk lå skytæppet kun ganske lidt lavere end vores lejr. Dette skydække ville helt sikkert hæve sig med solens komme, så nu gjaldt det bare om at ligge foran.
Da solens stråler endelig brød igennem, efter i begyndelsen kun at have rødfarvet Kangchenjungas toppe, var vi nået på højde med de øverste istårne i gletscherfaldet. Stadig et stykke vej til foden af bjerget, men alligevel måtte vi bare standse op: fuglene fløjtede helt her oppe i isødet, og solens stråler spillede i de mange istapper, der hang fra istårnene. Snart nåede vi enden på vort spor, og foran os lå en stor ubrudt gletscherflade helt frem til passet, hvorfra klatringen skulle begynde.
Fra passet løb en snekam op mod en fortop, hvorfra en bølgende sneryg, afbrudt af to klippetårne, ledte op til selve toppen. Nemt så det ud. Godt nok forvandledes snekammen halvvejs til en række lodrette istårne, som ville tvinge os ud i den østlige sneflanke, men dette var netop den snerampe, som vi på forhånd havde udset os til at kunne føre os til den øvre sneryg. Derfor lagde vi ud uden rebene, omend disse og sikringsgrejet stadig var med i rygsækkene. Det første trin ud i sneflanken afslørede dyb, ukonsolideret sne. Dog ikke mere end, at man ved at lade sig glide en halv meter ned ad skråningen kunne få fodfæste. De øverste ca. 15 cm monsunsne lod altså til at blive hængende. Pludselig forsvandt mine ben i et hul, mens overkroppen fortsatte sin bevægelse nedad. Isøksen blev dog heldigvis siddende, nogenlunde hvor jeg havde plantet den, så i stedet for at fortsætte nedad, begravet i sne, så hang jeg bare med hovedet nedad. Det lykkedes mig at få vristet benene så meget ned, at jeg kunne genvinde balancen uden at skulle flytte isøksen.
"Snowflutings" - mange kender sikkert de flotte riflede sneskråninger, hvor snefladen ligger nærmest som var det et tegltag. Her var vi havnet, og monsunsneen skjulte, at der strøet ud over sneflanken lå adskillige "svampe" af is med hulrum under. Et sådant hulrum havde overrasket mig. Mens de andre fandt rebet frem, fandt jeg frem til mere fast sne på den solbeskinnede side af de lodretgående "flutings".
Vi fortsatte, men den "nemme" snerampe op til sneryggen havde vist sig at være knapt så nem. Vi søgte i stedet direkte op mod fortoppen, hvorfra vi bedre kunne overskue den videre vej mod toppen.
Skuffelse! -Vejen til toppen var først en række af overhængende issvampe til den ene side og løs sne til den anden, siden et klippetårn, der skulle omgås ad solbeskinnede, snedækkede slabs, og endelig en stejl sneryg, komponeret over løs klippe, til et af de istårne, som udgjorde toppen. Hvad der fra begyndelsen havde lignet en solotur i strålende sol, havde udviklet sig til dårligt sikret klatring med solen, og måske også vejret imod os. I hvert fald begyndte skyerne at nærme sig stadigt mere.
Men midt i vores skuffelse, alene på en fortop i 6135 meters højde, kunne vi dog konkludere, at dette bjerg, som af Chris Bonington er blevet benævnt Danga, i følge vort nepalesiske kort hedder Tinjung, har en forkert højde, samt at vort korts Danga er en temmelig uinteressant, men måske højere, snetop længere mod vest. Sådan er "exploratory climbing"!
Vi fandt ned igen til lejren, denne gang dog i reb (solen havde fået godt fat!). Og vel nede besluttede vi at fortsætte ned til basislejren efter et godt måltid. Trods en mere direkte vej ned, var det stadig ikke let, og end ikke våde fødder, da vi skulle krydse floden, kunne hindre os i at nå frem til endnu et lækkert måltid i basislejren.

Allan



05. oktober 2002:
Lejrpladsen vi fandt i går aftes, som syntes OK i går aftes uden alt for mange spidse sten, viste sig ikke at leve helt op til forventningerne. Vi sov alle elendigt både fordi vi lå dårligt, vi forstyrrede hinanden og måske også pga. uvisheden om hvad den næste dag ville bringe. I tankerne fik forventningerne en ekstra skrue: hvor langt kunne vi nå næste dag, hvor højt kunne vi få placeret vores næste lejr og hvor meget ville vi kunne se af den videre rute op ad Danga ?

Lettere fortumlede pga. den dårlige søvn og pga. højden, som trods alt er ny for vores ikke helt højdetilvænnede kroppe kom vi op omkring solopgang. Et blik tilbage i dalen afslørede et nyt mønster i vejret: basislejren lå totalt dækket af skyer, ja faktisk var de fleste dalstrøg vi kunne se dækket af skyer. Smukt at skue med solen, der stod op over bjerge og skyer, men måske et lidt dårligt tegn for vejret i de kommende dage.

Efter morgenmad blev de tunge rygsække skuldret og vi fortsatte hen ad moræneskråningerne lige nedenfor en bjergryg. Vi fulgte en hylde for at spare højde og gik over en lille gletscher med nogle få gletscherspalter. Herfra havde vi fint udsyn til den store gletscher, der ligger nedenfor de formodede Danga I og II bjerge og som fører op til et gletscherplateau nedenfor disse bjerge. Vi kunne se en formodet rute op gennem gletscheren, men den syntes at gå gennem et ret opspaltet område, som kunne vise sig besværligt at forcere. Derfor havde vi kurs mod en snerende, som førte op ovenpå et klippeparti, hvor det øverste niveau af gletscheren befandt sig. Hermed ville vi formodentlig undgå spalterne, men kunne dog ikke se, hvad ville finde af forhindringer deroppe.

Efter et par timers tid hen langs sneskråninger, smågletschere og moræne begyndte den første træthed under højde og tunge rygsække at indfinde sig. Snerenden, som vi havde kurs mod, syntes ikke længere så attraktiv, da den startede som en stejl stenrende, som sikkert ville koste mange kræfter. Usikkerheden begyndte at melde sig samtidigt med at Danga gletscheren begyndte at synes mere menneskelig nu vi var tættere på den. De områder vi havde været i tvivl om syntes nu mulige at forcere. Tid for planændringer ? Ja vi holdt rådslagning og blev enige om, at den lille smeltevandsslette nedenfor gletscheren, hvor der var rindende vand og fuldkomment plane grusområder så ud som et ideelt sted for vores næste lejr. Højden var ikke optimal, idet vi gerne ville have været op og overnatte i omkring 5800 meter, men med sidste nats hovedpiner i tanke, var det måske klogere at tage næste overnatning i en mere moderat højde. Vi traverserede derfor over på smeltevandssletten, slog teltet op og fik en smule hvile.

Derefter gik Jan, Allan og Bo op for at recognoscere gletscheren og lægge et spor op ad den, som vi ville kunne finde i mørket i nat, hvor vi så med let udrustning til en dag ville lave topforsøg på Danga. Gletscheren viste sig som en let farbar vej, vist var der mange spalteområder, men med held - eller mere end 20 års erfaring med gletschere - fandt vi en meget fin rute op igennem. Til sidst gik vi op gennem en lille snekorridor op på en lille snetop, hvorfra vi kunne overskue en del af næste dags rute op på Danga: Et gletscherplateau i omkring 5900 meters højde førte mod venstre over til Danga I - og til højre mod Danga II - en snekant førte videre op mod Danga I, men herfra var ruten ikke tydelig. Morgendagen måtte vise det videre forløb.

Det havde kun taget os godt to timer at komme op ad gletscheren og efter på den sidste del af ruten at have lagt et mere direkte spor op på gletscherplateauet, var vi tilbage i lejren på kun 45 minutter til en tidlig aftensmad og forhåbentlig bedre hvile inden den planlagte morgenstart: op klokken 3 og afsted omkring 4 mod Dangas top.

Bo Belvedere Christensen.



04. oktober 2002:
Vi stod op FØR solen ramte lejren! Det var hundekoldt, men det kriblede i fingrene - vi skulle pakke og afsted på tur for at bestige Boningtons Danga og evt. kortets Danga alt afhængig af, hvordan det så ud deroppe.

Efter morgenmaden blev der snakket om, hvor mange klippesikringer, vi skulle have med, hvor mange snespyd, hvor mange isskruer? Af telt tog vi det store Himalayan Hotel. Det er et 4-5 personers telt, så det passer fint til os 4, som er rimeligt lange. Og mad skulle vi have en del af: Til morgenmad tog vi frugtsuppe, havregryn/crüesli/granola blanding og kiks. Til frokost lidt chokolade, lidt nøddeblanding efter personlig smag og energidrik. Til aften hurtigsupper, frysetørret middagsret, pølse, kiks og solbærtoddy (ikke alkoholisk). Næsten al maden var i pulverform. I lejren ville vi så enten finde lidt rindende vand eller smelte sne.

Vi fik pakket i løbet af formiddagen, fik en frokost i lejren og kom afsted ca. klokken 13. Det var varmt, og rygsækkene var tunge - ca. 25 kg. Vi gik lidt længere ind i dalen og begyndte at trække opad skråningen mod sidedalen mod Danga. Det var tungt! Åndedrættet gik som en blæsebælg, men opad kom vi. Vi havde fra vores udsigtstur i går fundet en god vej op og ind i sidedalen mod Danga. På vej op så vi en flok Blue Sheep længere opad skråningen. Vi havde egentlig ikke lyst til at skræmme dem, men vi skulle altså også den vej.

Efter ca. 300 højdemeter kom vi ind i selve sidedalen. I starten var det stadig rimeligt let terræn, men derefter blev moræneskråningen meget vanskeligere. Terrænet bestod af større og mindre sten, alle lidt upålidelige. Hoppede man over på en sten, var man ikke sikker på, om den blev liggende, eller om den vippede eller rullede. Jo større sten, jo sikrere, men der var ingen garanti. Det gik kun langsomt fremad og krævede stor koncentration.

Da vi nåede 5300 meter, begyndte vi at kigge efter en lejrplads. Den skulle helst være rimeligt plan med rimelig adgang til lidt rindende vand, så vi ikke skulle smelte sne. Efter den moræneryg måske. Nå, men så måske efter den store der. Men alt var skråt og fyldt med sten og uden vand. Ved 17.30 tiden begyndte det at skumre, så kravene til lejrpladsen dalede. Vi fandt et sted i 5380 meters højde, hvor der var rimeligt plant (kun få generende spidse sten), men ingen vand og kun lidt sne. 2 spejdere blev sendt afsted for muligvis at finde et bedre sted, men de vendte tilbage uden resultat.

Teltet blev slået op i tusmørke, men det lykkedes at få det helt op i sidste rest dagslys. Der blev hentet sne og de 2 brændere kom i gang. Vi sad udenfor og småfrøs, mens der blev lavet supper, frysetørret middagsret mv. Især solbærtoddyen var et hit. Klokken 20 var vi mætte og hoppede i poserne.

Jan Mathorne



03. oktober 2002:
Dagen i dag skulle være kigge-udsigt-dag. Vi skulle op på graten bag basislejren for at se "vores" bjerge fra et lidt højere punkt. Måske kunne vi også blive enige om, hvilke bjerge, der var hvilke, og hvilke, vi i givet fald skulle forsøge at bestige.

Vi stod op et par minutter efter, at solen havde ramt teltene. Selvom vi gerne ville have været tidligt afsted, blev den alligevel 10, før vi kom afsted. Vi gik længere ind i dalen mod øst og efter 500m opad skråningen. Opad, opad, opad. Deroppe ved den grattop måtte vi kunne se vores bjerge. OK, så lige op på den top da. OK, så lige en til. OK, så lige ½ til. Og så var der dømt udsigt! Et storslået panorama 360 grader rundt. Kanchenjungas svar på Kala Pattar!

Vi hev kort, kompas og beskrivelser frem og prøvede at få alle kilder til at være enige. Pandra var vi nu helt sikre på. Danga var mere tvivlsom. Efter en del diskussion blev vi enige om, hvilken top (Danga II) Chris Bonington var på i 1999. Han beskriver den rigtige Danga som liggende stik vest, hvilket vi også kunne identificere. Men det passede bare ikke med kortet, som angiver Dango (=Danga?) til at ligge to toppe længere mod syd og 150 meter lavere. Forvirret? Det er vi! Vi må jo bare tage derop og se nærmere på toppene. Janak Chuli kunne vi ikke se (måske?) da der var et andet bjerg i vejen. Eller også var det den højre af to toppe, der var meget tættere på hinanden end på kortet.

Vi fik brugt en hel masse film, sad et par timer for at akklimatisere lidt (5500m), hvorefter vi gik ned en mere direkte vej til basislejren. Over eftermiddagstheen diskuterede vi så, hvad vi skulle lave de næste par dage. Konklusionen blev, at vi i morgen tager afsted på en 3-4 dages tur for at bestige Danga - altså Boningtons rigtige Danga, som er ubesteget. I morgen går vi op og lægger en lejr i ca. 5300m, i overmorgen flytter vi den op i passet mellem Boningtons to Danga'er i ca 5800 m, for så dagen efter at bestige Boningtons rigtige Danga. Dagen efter igen ned - eller evt. et forsøg på kortets Dango, som også er ubesteget. Vi skulle være nede igen 6. eller 7. oktober.

Jan Mathorne



02. oktober 2002:
Det har været hvile, vaske, og ompakningsdag i basecamp. Vejret har været perfekt og vi har set en hel del på de opkringliggende bjerge og efterhånden enige om hvilket, der er Pandra. Vi får nærmere syn for sagen imorgen,hvor vi trekker op af en grat bag basecamp, hvor der bør være en ordentlig udsigt.
Vi regner med at gå op til ca. 5500 meters højde med kort, kompas, højdemåler, GPS og madpakker og så bruge en rum tid på at få et ordentligt overblik.

Henrik



01. oktober 2002:
Det har været en fantastisk flot dag på vej til basislejren. Udsigten har hele tiden ændret sig og nye bjerge er kommet til syne eller nye sider af de samme bjerge.
Under frokosthvilet havde vi kort og kompas fremme og diskuterede livligt bjergenes navne. Men vi kan stadig ikke blive enige om hvad der er hvad. Ender det med at vi tror, vi har klatret hver sit bjerg - til trods for, at det er den samme top vi har været på ?
Basislejren ligger på en stor flad græsslette på størrelse med en 18 hullers golfbane, vi burde have haft golfkøller med. I den ene side af sletten ligger en del stenhuse, som bl. a. bruges af yak driverne. Vores basislejr ligger i den anden side af sletten under en lille klippevæg. Fordelen ved vores beliggenhed er relativt lidt vind.
Planen for de næste dage er: organisering af basislejren i morgen med al teknikken inklusiv vores solcelle til opladning batterier og i overmorgen vil vi, hvis akklimatiseringstilstanden tillader det gå op på højderyggen bag lejren. Her kan vi komme næsten lige så højt, vi skulle have lyst. Herfra kan vi formentlig få identificeret de fleste af bjergene i området, så vi kan blive enige om, hvilke det er vi vil gå efter.

Bo Belvedere Christensen



30. septemper 2002:
Vi vågnede efter en kold nat til en næsten skyfri himmel og kølig vind fra nord. Måske skal det altså lykkes at få jaget de sidste rester af monsunen bort? Til gengæld varede det en evighed før solen ramte os, men vi kunne tillade os en sen start, så det blev muligt at lægge fleecetrøjen før afgang.
Stien mod Kambachen førte os igennem skyggefulde bevoksninger af først forvoksede træer af enebær, siden lærk og endelig birk, der langsomt blev mere og mere forkrøblede. Omkring os begyndte de høje tinder at dukke op, dækket af kridhvid monsunsne. Og endelig efter frokost åbenbarede Jannus enorme nordvæg sig, dog kun for en kort stund: Hvadenten den nu rent faktisk er klatret eller ej, så er den bare imponerende, og det lykkedes da heldigvis at få et godt nærbillede, så der er basis for at drømme videre i de lange vinteraftener.
Det sidste stykke vej fulgtes vi med yak-karavanen, 13 dyr i alt, men også et leben af Ghunsa-beboere i alle aldre. De tog det vist nærmest som en familieudflugt, for kan man måske ikke sagtens drive en yak med den mindste søn på nakken?
Nu er vi så installeret i Kambachen i knapt 4100 meter uden højdeproblemer, og da middagen er ved at blive serveret, så vil jeg slutte nu.

Allan
Ps. Der var apple-pie til dessert.



29. septemper 2002:
Idag har det være hviledag, hvor vi bliver endnu en nat i Ghunsa (3440 m.o.h. ifølge vores GPS) for aklimatisering. Vi har været oppe i 4070 meters højde et par timer, hvor vi spiste frokost og nød bjergudsigten når skyerne engang imellem åbnede sig. På vejen tilbage var vi forbi en bedemølle og den tidligere lokale politistation, der for et halvt år siden blev brændt ned af 4 maoister, der var dog ingen betjente i mange kilometers omkreds.
Karma, vores nepalesiske guide for bærere mv. har haft en travt dag, da bærerne hertil blev aflønnet igår og skal erstattes af lokale bærer og Yak-okser. Og alle husstande vil gerne have del i kagen, så vores 20 ladninger herfra er delt ud på 20 husstande. Imorgen går det så til Kambachen i ca. 4.000 meters højde.

Henrik



28. septemper 2002:
Endelig i Ghunsa! Vi var i morges lidt usikre på, om bærerne ville strejke som i går. Men der var ingen problemer trods de 1050 højdemeter forskel. Landskabet har ændret sig fra tempereret regnskov til mere alpint med spredte buske og træer. Det var flot vandring langs en voldsom og brusende flod, ofte krydret med spektakulære vandfald. Og når man skulle krydse disse vandfald, var det via mere eller mindre stabile broer.
Ved frokoststedet kom der pludselig sol!!!! Vi var i næsten 3000 meters højde, så det tog ikke lang tid at få tørret vores svedige tøj. Det kunne også være rart med lidt udsigt - indtil videre har al udsigt været begrænset af skybasen i ca 3500 m.

Indtil videre har vi ikke haft maveproblemer, men alle havde lidt rumlen i maverne i dag, og Jan havde lidt tynd mave. Vi er alle lidt paranoide med vores maver, men i grelle tilfælde kan det også ødelægge en hel ekspedition. Det ser dog ud til at have været et midlertidigt problem.

I Phole, en større tibatansk by godt halvvejs, spurgte vores sirdar, om vi havde lyst til at se det lokale kloster, hvortil vi selvfølgelig svarede ja. Det blev åbnet specielt for os, og der var forskellige relikvier såsom en masse billeder af Dalai Lama og nogle postkort fra Tibet. En munk tilbød at holde en puja (velsignelse af ekspeditionen) for os i morgen, hvis vi skrev vores navne og lagde lidt penge. Det ville vi godt, da disse penge også går til klostrets sociale arbejde.

Vel fremme i Ghunsa skulle bærerne have deres løn! Vores sirdar havde aftalt med dem, at han ville skrive et stykke papir med deres tilgodehavende, som de så kunne hæve i Suketar, vores udgangspunkt. Vi ville godt give bærerne lidt drikkepenge. Dels er det kotume, dels havde de gået til Ghunsa en dag hurtigere. Så de flokkedes om Henrik, der gav dem 200 Rupies hver. De var glade.

I løbet af dagen hvade vi indbyrdes snakket om, hvordan de næste par dage kunne komme til at se ud. Vi vil gerne hurtigt ind til basislejren, men der er ca. 1200 højdemeter herfra Ghunsa (ca 3500 m) til basislejren (ca 4700 m) Egentlig havde vi regnet med at bide strækningen over i 3, men sirdaren siger, at der kun er et sted undervejs, hvor bærerne har mulighed for en rimelig overnatning. Så derfor er kompromiset, at vi tager en hviledag her i morgen, og så burde vi kunne klare højdetilvænningen indtil basislejren i 2 stræk.

Jan Mathorne



27. septemper 2002:
Dagen gryede under halvtaget, hvor vi sov, og nattens finregn afløstes af høje skyer uden regn.
Ad delvist tilgroede stier fulgte vi floden Ghunsa Khola, som skal lede os frem til vor basislejr. Tragt var det, frodigt og med fantastisk udsigt til den brusende flod, som vi skulle krydse flere gange for at kunne komme frem, op og ned ad bjergsiderne. Vi holdt frokost ved et af de utallige vandfald, hvor vi lod vore svedige og ildelugtende kroppe svale i det klare, brusende vand. Ud på eftermiddagen nåede vi det idylliske Ajlilosa, hvor den varmende eftermiddagssol brød igennem. Et perfekt sted at overnatte, men vores plan om at nå Ghunsa i morgen tillod det ikke.
Vi har 35 bæreladninger og 31 bærere, hvor fire efter eget valg bærer dobbelt load for at tjene mere. Et typisk load er 25-30 kg og dagslønnen er 30 kr.Men det er den eneste mulighed for at tjene kontanter i denne meget øde del af Nepal. Det er helt anderledes her end de andre steder vi har været, her er stort set ingen tea-houses og vi har på fire dage kun set et sted hvor der blev solgt colaer. Det er fascinerende men også mere øde og fattigt.
Men idag hen på eftermiddagen gad bærerne ikke mere og de påstod at det næste sted (1½ til 2 timer længere fremme) var uden hytter hvor de kunne sove. Der udspandt sig en længere diskussion hvor kokken Buddha var forhandler og det endte heldigvis med at vi fortsatte det sidste stykke og kan nå Ghunsa imorgen. Det har vi også udlovet drikkepenge for.
Nu er der faldet ro over lejren, alle har fundet ly og det lader til alle er tilfredse efterhånden som maverne fyldes.

Allan & Henrik.



26. septemper 2002:
Vi fortsætter der ind af og det samme gør regnen. Vi tror at det er ligeså sansynligt at det holder op med at regne nu som at Yetien er hvidhåret og med et stort hvidt skæg og går rundt i rødt tøj og kan træffes alle steder i december.
En anden følge er at ens bukser er brune af mudder og rødplettede fra iglebid.
Men nu går det opad og det ser ud til at bærerne en med på at gå de næste tre dagsmarcher på to dage så vi er i Ghunsa om to dage. Så skulle det heldigvis blive køligere og med bedre vejr, akklimatisering i højderne og bjergudsigt. - vi glæder os.
Nu er det tid til poserne og ligge og fordøje Buddha's (kokken) gode mad.

Hilsen Henrik



25. septemper 2002:
Første lange dagstrek fra Phurumdu til Chirwa . Bærerne syntes med god grund det var en anstrengende dag, stierne er smattede af monsunregnen og det gik meget op og ned over glatte sten.
Vi har været våde hele dagen enten af sved eller af monsunregn.

Bo Belvedere Christensen



24. septemper 2002:
Efter en nat med kraftig monsunregn havde vi ikke de store forventninger, da vi tog til lufthavnen kl. 6 om morgenen. Men midt i morgenmaden i lufthavnens restaurant blev vi kaldt til, helikopteren var klar.
Skyerne hang stadig tungt i to lag, et lavt nede i dalene og et højt lag over vores flyvehøjde. Det muliggjorde at vi i den støjende russiske helikopter kom frem til flyvepladsen Suketar i 2300 meters højde.
Så var næste problem om vi kunne nå at få rearrangeret bagagen og få fat i de nødvendige bærere. Det trak ud og først midt på eftermiddagen kunne vi starte ud ad stierne den korte tur til Phurumbu, hvor vi nu sidder og nyder en sen eftermiddagste. Stierne er meget glatte pga. monsunregnen og den lerholdige jord, så vi har alle sidesteppet ned over de stejleste partier.
Men det er godt at være på vej !

Bo Belvedere Christensen



23. septemper 2002:
Efter en kort lur på omkring 12 timer (!) følte vi os rimeligt ovre jetlag.

Søndagens vigtigste opgave var at få fat i cargoen. Vi havde sendt 115 kg i forvejen, og nu skulle den "bare" hente den. Det har førhen kunnet tage op mod en uge, men tingene går langt hurtigere nu. Det tog kun et par timer, og det kostede "kun" 1000 kr. De kaldte det vist "importafgift".

Ude hos vores agent, Arun Treks", blev der pakket lidt om, og vi fik set alt det mad og udstyr, han havde skaffet til turen. Der var et par få ændringer, så det gik resten af eftermiddagen med at få skaffet. Om aftenen gav Arun Trek middag på Rum Doodle, som vækker minder hos alle, der har været i Kathmandu. Det er her, alle bjergbestigere mødes og spiser og drikker. I flere montrer hænger plader med navnene på de fleste af dem, der har været på toppen af Mt. Everest.

I dag mandag har vi pakket lidt om, handlet det sidste ind og været til briefing. Det sidste var lidt af et skuespil. 2 ud af 3 officielle personer kendte udemærket godt vores planer, men officielt forsøger vi kun på Danga, 6250m, som er så lav, at vi ikke behøver nogen forbindelsesofficer (L.O.) fra regeringen. Han er både dyr og besværlig men til gengæld overflødig. Og selvfølgelig havde vi hverken walkier eller satellittelefon med. Vi fik en lækker pizza til aften, og med knapt så mange øl som i går. Vi glæder os til at undslippe storbyjunglen og komme ud i bjergene.

I aften er så sidste aften i Kathmandu, for i morgen flyver vi ud i bjergene. Desværre har planerne ændret sig, så vi får 4 dages længere vandring (egentlig OK) og 4 dages mindre klatring (IKKE OK). Helikopteren måtte alligevel ikke flyve til Ghunza, da der ikke var nogen politi-post til at kontrollere os, så det bliver i stedet flyvning til Suketar og vandring over Ghunza til basislejren, se revideret tidsplan. Jeg håber, at denne version af planen holder længere end den forrige!

Jeg ved ikke, hvor meget vi får skrevet de næste par dage, så intet nyt er godt nyt. Vi får nogle meget lange trekkingdage med muligvis kun få hurtige portere, så måske kan vi ikke skrive og/eller sende noget. Planen er at prøve at forcere de normalt 8 dages vandring på 4 dage.
Muligvis må noget af bagagen komme i et roligere tempo. Men vi vil snart afsted og ønsker ikke at tabe yderligere klatredage. Vi er meget spændte på at komme ind og se "vores" område.

Jan Mathorne



21. septemper 2002:
Hilsen fra Kathmandu.
Hej derhjemme. Vi kom til Kathmandu for nogle timer siden godt møre efter en lang flyvetur uden ret meget søvn. Vi har lige gået en tur i byen og fået et godt måltid mad hos Helena's der jo er en gammel kending for trekkere og Nepal rejsende. Der var happy hour på coktails så nu går vi i seng for at klare jetlag mv.
Planerne er blevet ændret lidt idet vi først flyver ud til bjergene på tirsdag den 24.9 og skal i turistministeriet om mandagen. Nepalesisk burokrati!!!
Henrik



13. septemper 2002:
Janak ekspeditionen har indgået en aftale med TV2 Lorry, som indebærer at der vil komme et indslag inden vores afrejse. Endvidere vil Lorry bringe nyhedsindslag, når der er rigtig spændende nyheder.
Ekspeditionens afrejse er fastlagt til den 20. september med Thai, som har givet os tilstrækkelig ekstra bagage tilladelse til, at vi kan nøjes med en mindre cargo afsendelse inden ekspeditionen. Det betyder vi vil være fremme i Kathmandu d. 21. og en dag med indkøb og officielle besøg som f. eks. turistministeriet vil vi d. 23. flyve ud i bjergene med helikopter.
Bo Belvedere Christensen.


Timjung6120 m.2002Se mere...

Janak Himal 2002
Leder: Henrik Jessen Hansen
Deltagere: Allan Christensen, Bo Belvedere Christensen og Jan Mathorne

Under den succesfulde Janak Himal ekspedition 2002 forsøger holdet at bestige Timjung (Danga II), men vendte om ved "Mushroom Ridge i 6.137 meters højde.

Her uddrag fra ekspeditionens dagbog fra topdagen:

".....Det begyndte at lysne, først svagt, men snart opdagede vi, at alle dale så langt vi kunne se, var dækket af skyer. Faktisk lå skytæppet kun ganske lidt lavere end vores lejr. Dette skydække ville helt sikkert hæve sig med solens komme, så nu gjaldt det bare om at ligge foran.

Da solens stråler endelig brød igennem, efter i begyndelsen kun at have rødfarvet Kangchenjungas toppe, var vi nået på højde med de øverste istårne i gletscherfaldet. Stadig et stykke vej til foden af bjerget, men alligevel måtte vi bare standse op: fuglene fløjtede helt her oppe i isødet, og solens stråler spillede i de mange istapper, der hang fra istårnene. Snart nåede vi enden på vort spor, og foran os lå en stor ubrudt gletscherflade helt frem til passet, hvorfra klatringen skulle begynde.

Fra passet løb en snekam op mod en fortop, hvorfra en bølgende sneryg, afbrudt af to klippetårne, ledte op til selve toppen. Nemt så det ud. Godt nok forvandledes snekammen halvvejs til en række lodrette istårne, som ville tvinge os ud i den østlige sneflanke, men dette var netop den snerampe, som vi på forhånd havde udset os til at kunne føre os til den øvre sneryg. Derfor lagde vi ud uden rebene, omend disse og sikringsgrejet stadig var med i rygsækkene. Det første trin ud i sneflanken afslørede dyb, ukonsolideret sne. Dog ikke mere end, at man ved at lade sig glide en halv meter ned ad skråningen kunne få fodfæste. De øverste ca. 15 cm monsunsne lod altså til at blive hængende. Pludselig forsvandt mine ben i et hul, mens overkroppen fortsatte sin bevægelse nedad. Isøksen blev dog heldigvis siddende, nogenlunde hvor jeg havde plantet den, så i stedet for at fortsætte nedad, begravet i sne, så hang jeg bare med hovedet nedad. Det lykkedes mig at få vristet benene så meget ned, at jeg kunne genvinde balancen uden at skulle flytte isøksen.

"Snowflutings" - mange kender sikkert de flotte riflede sneskråninger, hvor snefladen ligger nærmest som var det et tegltag. Her var vi havnet, og monsunsneen skjulte, at der strøet ud over sneflanken lå adskillige "svampe" af is med hulrum under. Et sådant hulrum havde overrasket mig. Mens de andre fandt rebet frem, fandt jeg frem til mere fast sne på den solbeskinnede side af de lodretgående "flutings".

Vi fortsatte, men den "nemme" snerampe op til sneryggen havde vist sig at være knapt så nem. Vi søgte i stedet direkte op mod fortoppen, hvorfra vi bedre kunne overskue den videre vej mod toppen.
Skuffelse! -Vejen til toppen var først en række af overhængende issvampe til den ene side og løs sne til den anden, siden et klippetårn, der skulle omgås ad solbeskinnede, snedækkede slabs, og endelig en stejl sneryg, komponeret over løs klippe, til et af de istårne, som udgjorde toppen. Hvad der fra begyndelsen havde lignet en solotur i strålende sol, havde udviklet sig til dårligt sikret klatring med solen, og måske også vejret imod os. I hvert fald begyndte skyerne at nærme sig stadigt mere.
Men midt i vores skuffelse, alene på en fortop i 6135 meters højde, kunne vi dog konkludere, at dette bjerg, som af Chris Bonington er blevet benævnt Danga, i følge vort nepalesiske kort hedder Tinjung, har en forkert højde, samt at vort korts Danga er en temmelig uinteressant, men måske højere, snetop længere mod vest. Sådan er "exploratory climbing"!......."

På Dansk Himalaya Selskabs hjemmeside er der en detaljeret og god dagbog.

Se også:
Danga
Pandra
Janak

Bøger:
Ubetrådte tinder / Bo Belvedere Christensen (BOD)

Web:
http://www.himalaya.dk/ja2002diary.html#120



Pandra6673 m.2002succesSe mere...

Janak Himal 2002
Leder: Henrik Jessen Hansen
Deltagere: Allan Christensen, Bo Belvedere Christensen og Jan Mathorne

16. oktober står AC, BBC og JM for førstebestigning af det lille flotte bjerg Pandra 6.673 meter beliggende nordvest for Kanchenjunga.

Her uddrag fra ekspeditionens dagbog fra topdagen:

".....Det første stykke fra passet op ad en snevæg går fint og hurtigt, derefter falder tempoet eftersom Allan, der klatrer forrest, nærmer sig en overhængende klippevæg. Han traverserer ud under den og kommer tydeligvis i problemer. Da jeg når op under klippevæggen kan jeg se hvorfor. Ude til siden for mig, hvor Allan passerede, ligger en række klippeøer i sneen, sneen rundt om disse er usammenhængende, softice-agtig og ikke helt ufarlig at passere.
"Følg rebet lige op i stedet for" har Allan fået råbt til mig. Jo tak, tænker jeg, men der er jo ingen is eller sne på det første stykke. Min ene isøkse bliver hooket i en lille skrånende klippesprække, jeg hiver mig helt op til jeg i strakt arm hviler ovenpå den. Den anden bliver placeret på et lille klippefremspring højere oppe, mine steigeisen bliver placeret, hvor øksen nedenunder sad lige før og nu kan jeg trække mig så højt op, at jeg kan få placeret den ene økse i isen ovenfor det lodrette klippeparti. De to første gange jeg slår øksen i sprænges isen, som vælter ned over mig, men tredje gang lykkes det og jeg kan skrabende med mine steigeisen få etableret mig på den stejle is ovenfor klippen.
Omkring 30 meter højere oppe står Allan på en lille platform, han har fået sparket sig i sneen med sikring oppe i et hul ved et lille fremstikkende klippestykke. Jeg når op til ham og jeg beretter grinende: "to drytool bevægelser for at komme over den stejle passage". Og det her kalder vi "normalvejen", ja det bliver det jo nødt til at være, da det indtil videre er den eneste vej noget menneske har forsøgt at komme op på Pandra.
Lidt efter dukker også Jan op ved standpladsen og vi diskuterer ruten videre op lidt yderligere. Allan er mest stemt for at gå op langs isvæggen til venstre for os, Jan og jeg er af den opfattelse, at den snekam vi kan se ude til højre er den, vi har kigget på nede fra basecamp. Allan fortsætter opad den stejle sne i en lille rende, Jan sikrer ham mens jeg kontakter Henrik i basecamp for at høre, om han kan se os og eventuelt dirigere os i den planlagte retning. Men vi er langt fra basecamp og selv med en kikkert er Henrik ikke sikker på om det er os eller fremstikkende klipper, han kan se. Vi får dog et indtryk af, at vi burde gå ud til højre. I mellemtiden er Allan nået uden for høreafstand og fortsætter næsten lige opad.
Da rebet til mig strammes fortsætter jeg opad i Allan linje. Ovenover mig kan jeg se Allan kæmpe med løs sne, han råber ukvemsord over den dårlige sne. Allan plejer at tage den slags meget roligt, så det er et rigtig dårligt tegn. Heldigvis når han forbi den dårlige sne efter et kort stykke. Da jeg nærmer mig stedet med den dårlige sne, kan jeg mærke at rebet strammes markant, et tydeligt tegn på, at Allan har etableret en standplads og sikrer mig derfra. Det priser jeg mig lykkelig over, da jeg forsøger mig på den ukonsoliderede sne. De første to forsøg på at komme opad ender ved udgangspunktet og efterhånden har jeg fået lavet mig en stor platform med en lodret snevæg ovenover. Det bliver sværere og sværere at komme videre op. Næste gang skal det lykkes. Med begge isøkser helt begravet i sneen ovenfor og det ene ben højt løftet op i et trin i sneen lykkes det med en blanding af butterfly for armene og crawl for benene at komme et skridt videre op. OK det er så teknikken her, jeg genbruger den et antal gange, mister totalt pusten, men kommer til sidst forbi det ubehagelige sneparti.
Kort efter når jeg op til Allan, der grinende spørger, hvordan jeg klarede snevæggen. Han var endt op med samme teknik. En rigtig god ting: vi kan se, at vi er lige under det sneplateau, som ligger umiddelbart under topvæggen. Og vi kan for første gang i dag se toppen direkte ovenover os. Afstanden er svær at bedømme, jeg tænker 150-200 højdemeter, men da Jan kommer op til os snakker han om 300 højdemeter.
Efter et kort hvil efterlader vi reb og den ene isøkse og forsætter op ad en sneskråning mod plateauet. Jeg sporer op gennem dyb, tung sne og må puste ud for hvert 10-15'de skridt. Da vi nærmer os den randspalte, der deler plateauet fra topvæggen bliver sneen heldigvis mere fast og det begynder at gå hurtigere. Allan skridter over randspalten i sne, der er ved at kollapse under ham. Han giver mig en hånd og jeg giver Jan en hånd. Så er vi alle sammen på topvæggen. Spændingen i kroppen begynder at stige, nu er der ikke længere uoverkommeligt langt til toppen.
Jeg går forrest opad topvæggen og kan næsten ikke vente mere. Topkammen nærmer sig heldigvis hurtigt, jeg får en klump i halsen, følelserne er ved at overvælde mig. Jeg når op på topkammen omkring 10-15 meter under toppen, jeg forsøger at bevæge mig hurtigere det sidste stykke op med det resultat, at jeg må stoppe halvvejs oppe og hive efter vejret. Men til sidst runder det af og går ned til alle sider. Jeg er på toppen og Jan og Allan er på vej de sidste meter. De må dog lige vente et øjeblik, den evindelige irriterende fotograf kommer op i mig. Jeg skal lige have videokameraet parat inden de får lov at komme de sidste meter.
Da Jan og Allan når toppen, vil jubelen og de gensidige lykønskninger næsten ingen ende tage. Vi kan næsten ikke forstå det, men vi har gjort det: en førstebestigning af en større Himalaya top, Pandra har fået sin første rute, men sikken en normalvej......."

På Dansk Himalaya Selskabs hjemmeside er der en detaljeret og god dagbog.

Se også: Danga, Timjung, Janak

Bogen om ekspeditionen: "Ubetrådte tinder" kan købes via http://www.bogpriser.dk/q-bo-belvedere-christensen

Internet
http://www.himalaya.dk/ja2002diary.html#120



Elbrus, Mt. Elbrus, Mount Elbrus5641 m.2006succesSe mere...
Detaljeret dato: 2006-07-15
Leder: Bo Belvedere Christensen

Turleder for Kipling Travel tur. Fik alle 12 deltagere med på toppen.



Aconcagua6959 m.2007succesSe mere...
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling travel



Kilimanjaro5895 m.2007succesSe mere...
Detaljeret dato: 2007-10-20
Leder: Bo Belvedere Christensen

Leder af Kipling Travel bestigning af Kilimanjaro. Alle 12 deltagere kom til tops.



Unnamed Peak5010 m.2008succesSe mere...
Detaljeret dato: 2008-05-13
Leder: Bo Belvedere Christensen

Bestigning af 5950 meter høj unavngiven top nær på og øst for Baruntse Basecamp

Baruntse II6720 m.2008succesSe mere...
Detaljeret dato: 2008-05-11
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

Baruntse 2009
Leder: Bo Belvedere Christensen, Kipling Travel

Deltagere: Jens Christian Trolle Nielsen, Martin Cederkrantz, Anny Kvithyll, Steen Ulriksen og Jesper Johannesen samt højdesherparne Lhakpa Dorje Sherpa (Sirdar), Dachamba Sherpa og Pem Chhiri.

Første danske kommercielle ekspedition til Baruntse. Akklimatisering på Mera Peak, inden de går ind og Hinkudalen og bestiger Baruntse 7.129 meter.

Som akkllimatisering bestiger holdet Mera Peak Central og sørme også Mera Peak North (hovedtoppen af Mera Peak), inden de krydser Mera La og går ind i Hinkudalen til base camp.

Dårlige sneforhold forhindrer første topforsøg på Baruntse, hvorfor holdet bestiger nabobjerget, Baruntse II, 6.537 meter, hvorved de har stået for en dansk førstebestigning d. 11. maj 2009 kl. 09:00.



Se mere på www.baruntse.dk
Bøger: Baruntse, Bo Belvedere Christensen (BOD 2009)


Mera Peak North (hovedtoppen)6476 m.2008succesSe mere...
Detaljeret dato: 2008-04-29

Baruntse (og Mera Peak North Summit) 2008 (kommerciel, Kipling Travel)
Leder: Bo Belvedere Christensen
Deltagere: Jens Christian Trolle Nielsen, Martin Cederkrantz, Anny Kvithyll, Steen Ulriksen og Jesper Johannesen samt højdesherparne Lhakpa Dorje, Dachamba Sherpa og Pem Chhiri.

Første danske kommercielle ekspedition til Baruntse. Akklimatisering på Mera Peak, inden de går ind og Hinkudalen og bestiger Baruntse 7.129 meter.
Alle bestiger Mera Peak North Summit d. 29. april

Se dagbog her fra www.baruntse.dk:

29. april Mera Peak North Summit 6.476 meter
Dagen for vores topforsøg.
Vi blev vækket allerede 2.30 med morgenthe og startede fra lejren 3.30 i de to grupper, som beskrevet i går. Samtidigt startede et større hold fra Australien og Tasmanien, hvilke vi netop havde håbet at undgå. Men det viste sig ikke at have den store betydning, idet vores hurtigste hold hurtigt lagde alle andre langt bag sig og vores lidt langsommere hold i det mindste var foran de fleste andre.

Vejen op var ret enkel med ganske lette sneskråninger helt op til selve toppene. Undervejs skulle vi dog lige passe på en del småspalter.

Ved den første top lagde vi et lille stykke fast reb ud til lige at sikre passagen af en større spalte, derefter var der bare 20 meter op på Central toppen, som er 6461 meter. Vel heroppe gjorde Lhakpa store sejrattituder, måske for at overbevise os om, at vi nu havde nået toppen. Men vi havde på hele trekket ind talt om, at hvis det på nogen måde var muligt, ville vi op på den lidt højere nordtop, som er Mera Peaks højeste, men som normalt ikke bestigers af trekkere pga. tekniske vanskeligheder.

Jeg gik ud for, at prøve at spotte en vej ned fra central toppen via kammen mellem toppene og op på den højeste. Det så absolut muligt ud, men problemet var lige, at komme ned til kammen. Først kiggede jeg på den direkte vej, men her blokerede en stejl væg med en række gigant spalter vejen. Så gik vi ned fra toppen den vej vi var kommet op og søgte rundt om den lige nedenfor topvæggen. Jeg nåede lige at se en lille revne i sneen før Lhakpa trådte lige i spalten. Heldigvis var den ikke større end, at kun hans ene ben forsvandt ned i den. Men 15 meter længere ned af skråningen prøvede jeg mig forsigtigt for med min isøkse og stødte på en større spalte, som ikke lige var til at passere her.

Tilbage ved udgangspunktet gik vi lidt længere ned og endnu længere rundt om central toppen og her viste vejen sig mulig. Snart efter gik vi hen ad kammen mellem de to Mera toppe med en helt forrygende udsigt ned over den stejle sydvæg direkte ned til nogle smaragdgrønne gletschersøer omkring 2000 meter under os.

Kammen stejlede til og vi skulle nu finde vej mellem nogle spalter, som gennemskar den. Fra den første top mente jeg at have fundet vejen mellem spalterne, men da vi kom derover var det lidt enklere, end jeg havde ventet. Vi kunne forcere den første af spalterne direkte på kammen og gå ud på den stejle sydside af kammen, hvor omkring 50 meter opad denne førte os til toppen, som vi nåede allerede kl. 8.

Så kunne der jubles, for vi havde nu nået præcis det mål, som vi havde sat os. Vi blev på toppen omkring en halv time og nød at være der alene, mens de andre hold alle kun besteg den lettere og lavere central top. Udsigten var helt forrygende med bjerge som Numbur (over 7000 meter), Cho Oyu (8201 meter og den vi oprindeligt havde planlagt at bestige på denne ekspedition), Ama Dablam (6856 meter, som jeg besteg i 1988), Pumori (over 7000 meter høj nabo til Everest) og så selvfølgelig hele Everest gruppen med Everest, Nuptse og Lhotse. Direkte mod nord kunne vi se hovedmålet for vores ekspedition, Baruntse. Længere mod øst var den imponerende 7300 meter høje Chamlang og meget langt ude i horisonten mod øst kunne jeg bl.a. se det 6850 meter høje Pandra, som var jomfrueligt, da jeg besteg det sammen med 2 kammerater i 2002. Helt dominerende mod øst var dog verdens 3. højeste bjerg Kangchenjunga.

Kort før vi ville gå forlade toppen så vi 2 personer, som drejede fra hovedsporet til central toppen og kom over mod os. Jesper, Martin og Jens startede ned mod lejren, mens Lhakpa og jeg ventede lige nedenfor spalten og det stejle parti, da vi mente det kunne være nogle af de andre fra vores gruppe. Det viste sig at være Anny og Dachhamba, som var på vej op til den højeste top. Desværre kunne de fortælle, at Steen var vendt om tidligere på morgenen.

Anny var noget slidt til sidst, men til sidst stod hun, Dachhamba, Lhakpa og jeg på den højeste Mera top. En utrolig god start på vores ekspedition og en dejlig dag. Efter at have nydt udsigten var det bare nedad og nedad først til High Camp for at pakke vores lejr sammen og så videre ned til Mera La camp, hvorfra vi i morgen går videre til Baruntse.

Mange hilsener
Bo.
 



Mera Peak Central (normaltoppen)6461 m.2008succesSe mere...
Detaljeret dato: 2008-04-29
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

Bestigning af Mera Peak Central og North som en del af højdetilvænningen inden, vi skulle op på Baruntse.


Baruntse7129 m.2008succesSe mere...
Detaljeret dato: 2008-05-15
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

Baruntse 2009
Leder: Bo Belvedere Christensen, Kipling Travel

Deltagere: Jens Christian Trolle Nielsen, Martin Cederkrantz, Anny Kvithyll, Steen Ulriksen og Jesper Johannesen samt højdesherparne Lhakpa Dorje Sherpa (Sirdar), Dachamba Sherpa og Pem Chhiri.

Første danske kommercielle ekspedition til Baruntse. Akklimatisering på Mera Peak, inden de går ind og Hinkudalen og bestiger Baruntse 7.129 meter.

Som akkllimatisering bestiger holdet Mera Peak Central og sørme også Mera Peak North (hovedtoppen af Mera Peak), inden de krydser Mera La og går ind i Hinkudalen til base camp.

Dårlige sneforhold forhindrer første topforsøg, hvorfor de bestiger Baruntse II, 6.720 meter (dansk førstebestigning).

Efter at have sundet sig, gør de endnu et topforsøg - denne gang med held:

"...Bo ringede her til morgen fra toppen af Baruntse 7.129 meter i flot vejr. Succesen var i hus efter seks timers hård bjergbestigning, hvor den sidste sektion over den nedsmeltede snerampe (de sidste par hundrede meter til toppen) tog længere tid, end hele vejen fra lejr 2 til rampen.

Martin, Jens og Bo samt vore gode sherpaer, Lhakpa Dorje, Dachhemba og Pem Chhiri kom alle op omkring kl. 09:00. De regner med at gå til lejr 1 eller måske hele vejen til base camp på nedstigningen. Anny måtte desværre opgive andet forsøg, og desværre er der ikke tid til et tredje topforsøg...."

Se billeder fra turen i K2 adventures galleri

Bøger: Baruntse, Bo Belvedere Christensen (BOD 2009)

Cho Oyu8201 m.2008Se mere...
Detaljeret dato: 2008-05-20
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

Cho Oyu 2008

Første danske kommercielle ekspedition til Cho Oyu.

Udfordringen er at bestige verdens syvende højeste bjerg.

Desværre lukkede kineserne Tibet i hele foråret 2008, hvilket gjorde at ekspeditionen måtte finde mål i Nepal i stedet. Se mere under Mera Peak og Baruntse (7129 meter).


Lhakpa Ri7045 m.2009succesSe mere...
Detaljeret dato: 2009-09-26
Arrangør: Kipling Travel

Kipling Travel
Leder: Bo Belvedere Christensen
Deltagere: Flemming Hansen, Cecilia Emilia Hjort Frederiksen, Rikke Højland, Mette Holt, Bjørn Toldbod, Bent Nielsen, Susanne Jakobsen

Cecilia Emilia Hjort Frederiksen, Rikke Højland, Bent Nielsen, Susanne Jakobsen og Bo Belvedere Christensen kom på toppen af Lhakpa Ri d. 26. september 2009 i flot stil - og en fantastisk præstation.
Det er blot anden danske gruppe på Lhakpa Ri.
Den første var tilbage i 1997 med Søren Smidt.

Mustagh Ata7507 m.2010Se mere...
Detaljeret dato: 2010-08-17
Leder: Bo Belvedere Christensen

Marie Schleisner, Casper Steenholt og Finn Rüdinger nåede ca. 6600 meter
Bettina Larsen og Nils Thomsen nåede ca 6800 meter. Overnattede her 2 nætter i venten på muligheden for en bedring af vejret for et topforsøg.
Jeg nåede 7200 meter i et kort indslag af godt vejr og overnattede 2 nætter alene i ca. 7000 meter.

Kilimanjaro5895 m.2010succesSe mere...
Detaljeret dato: 2010-02-12
Leder: Bo Belvedere Christensen

Leder af Kipling Travel tur, hvor jeg fik alle 10 deltagere på toppen

Kilimanjaro5895 m.2010succesSe mere...
Detaljeret dato: 2010-02-01
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

Som leder af en gruppe fra Kipling Travel


Kilimanjaro5895 m.2012succesSe mere...
Detaljeret dato: 2012-10-21
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

Denne gang fik jeg 16 af de 18 deltagere på toppen.
Den ene vendte om ved Stella Point, da hun var meget uklar. Hun blev fulgt ned af en deltager fra gruppen og undertegnede og kunne bagefter kun huske dele af nedturen. Lidt scary, men hun var helt OK samme aften i lavere højde.
Bo. 

Kilimanjaro5895 m.2012succesSe mere...
Detaljeret dato: 2012-03-01
Leder: Bo Belvedere Christensen

Som leder af en gruppe fra Kipling Travel

Everest (Mount Everest, Mt. Everest)8848 m.2013Se mere...
Detaljeret dato: 2013-05-23
Leder: Arnold Coster
Arrangør: SummitClimb

Forsøg på Everest uden iltflasker. Nåede 7800 meter men måtte hjælpe nogle forkomne kammerater og fik derfor ikke lejlighed til selv at prøve.
Se billeder fra Everest og Changtse i K2 adventures galleri



Elbrus, Mt. Elbrus, Mount Elbrus5641 m.2013succesSe mere...
Detaljeret dato: 2013-08-02
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

På toppen som leder af en gruppe på 15 mennesker, der alle kom på toppen :-)
Se billeder fra turen på K2 adventures billedgalleri



Changtse (Everest' nordtop)7543 m.2013succesSe mere...
Detaljeret dato: 2013-05-16

Besteg Changtse som en del af min akklimatisering til Everest uden ilt 2013
Se billeder fra Everest og Changtse på K2 adventures galleri



Stok Kangri6153 m.2014succesSe mere...
Detaljeret dato: 2014-07-20
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

Snestorm fra 5300 meter og resten af vejen til toppen samt det meste af vejen ned igen. Alligevel nåede hele min gruppe på 10 mennesker og jeg toppen af Stok Kangri. En rigtig fin bjergtur, hvor man prøver lidt af hvert: sne, is og scrambling over en let klippekam.
Se billeder fra turen på K2 adventures billedgalleri



Kilimanjaro5895 m.2014succesSe mere...
Detaljeret dato: 2014-03-02
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

På toppen med en gruppe på 14 personer


Cho Oyu8201 m.2014succesSe mere...
Detaljeret dato: 2014-09-27
Arrangør: Arun Trek & Expedition

Bo Belvedere Christensen bestiger Cho Oyu som den første i sæsonen på Arun Treks Cho Oyu ekspedition d. 27. september 2014 og tangerer dermed den hidtige danske 8.000meter rekord på tre toppe, sammen med Michael Knakkergaard, Søren Gudmann og Mads Granlien

Kilimanjaro5895 m.2014succesSe mere...
Detaljeret dato: 2014-02-16
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

På toppen af Kilimanjaro med en gruppe på 15


Kilimanjaro5895 m.2015succesSe mere...
Detaljeret dato: 2015-07-24
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

Nåede toppen klokken 6.00 med en gruppe på 16 fra Kipling Travel


Kilimanjaro5895 m.2015succesSe mere...
Detaljeret dato: 2015-09-21
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

12 deltagere kom til toppen


Kilimanjaro5895 m.2015succesSe mere...
Detaljeret dato: 2015-07-14
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

Nåede toppen klokken 6.30 med en gruppe på 11 personer


Everest (Mount Everest, Mt. Everest)8848 m.2015Se mere...
Detaljeret dato: 2015-04-24
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Arun Treks & Expeditions

Ville have forsøgt Mount Everest igen uden iltflasker og sherpa støtte, men jordskælv på 7,8 på Richter skalaen fik kineserne til at lukke bjerget og sende alle bjergbestigere hjem :-(


Aconcagua6959 m.2015succesSe mere...
Detaljeret dato: 2015-02-07
Arrangør: Kipling Travel

Nåede toppen sammen med Preben Bograd, Jesper Jepsen, Ole Sams, Jakup Andreasen og Juan Carlos Gonzalez


Kilimanjaro5895 m.2016succesSe mere...
Detaljeret dato: 2016-02-17
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

Bestigning af Kilimanjaro med gruppe på 15


Kilimanjaro5895 m.2016succesSe mere...
Detaljeret dato: 2016-02-28
Leder: Bo Belvedere Christensen
Arrangør: Kipling Travel

Bestigning af Kilimanjaro med en gruppe på 6