Fakta om Mera Peak Central (normaltoppen)
Central Summit 6.461 meter
Mera Peak 6.476 meter (se også South Summit og North Summit)
Førstebestigere: J.O.Ma. Roberts og Sen Tenzing, 1953.
Rent geografisk ligger Mera ikke i Solu-Khumbu, men i vandskellet mellem distrikterne Hinku og Hunku lige øst for Dudh Kosi-dalen. Letteste tilgang er dog fra Dudh Kosi og Lukla. Hinku og Hunku er ubeboede dalsystemer, hvor Sherpaerne fra Kharikhola-området har deres sommersætere. Man må derfor være totalt selvforsynende med proviant og udstyr til både sig selv, sherpaer og bærere. (Parafrase Torbjørn Ydegaard)
Der har de seneste år været diskussioner omkring hvilken Mera, der er den rigtige. Men da der findes mindst tre Mera'er i Nepal, er det lidt til diskussion i perioder.
Denne Mera - Mera Central er den oftest besteget top - eller højst tilgængelige. Mange bestiger dog den lidt lavere South Summit, hvorimod hovedtoppen North Summit, bestiges ganske sjældent (kun to hold har nået North Summit, os bekendt).
Anders Kjølsen topper sin fjerde Trekking Peak i Everestområdet. I efteråret 2021 når han Lobuche East, i marts/april topper han Pokalde og Island Peak og på en lyntur i maj, hvor akklimatisering er i Gokyo, topper han Mera Peak. Meget imponerende bedrift, 65 år, fantastisk gående og viljestærk