Danga

Leder: Henrik Jessen Hansen

Arrangør: Selv (Arun)

Janak Himal Expedition 2002

Leder: Henrik Jessen Hansen

Deltagere: Allan Christensen, Bo Belvedere Christensen og Jan Mathorne

19. - 20. oktober står AC, BBC og JM for førstebestigning af det lille flotte bjerg Danga 6.238 meter beliggende nordvest for Kanchenjunga.

Her kort uddrag fra ekspeditionens dagbog fra topdagen:

".....Første større problem er en næsten lodret passage til den første større serac. Allan angriber men bliver sendt rutchende ned igen. Han er dog ikke slået og angriber igen. Væk med al sneen, så han kommer ind til den solide is. Vi har kun taget 1 isøkse med hver, da ruten så så let ud. Allan låner Bos isøkse, og med disse 2 hugger han trin mens han klatrer op på serac'en.

"Jeg tror, jeg vender om!" siger Henrik pludseligt. "Mine tæer er helt følelsesløse, og jeg tør ikke risikere en forfrysning". Vi er temmelig overraskede. Nok er Henrik meget øm om sine tæer og har tidligere haft forfrysninger i dem, men lige deroppe skinner solen. Vi prøver at overtale ham med sol og med små kemiske fodvarmere, men selvom han vakler lidt en overgang, vender han alligevel endelig om. Vi får hans del af fælleudstyret, som vi fordeler.

Vi kommer alle 3 op på serac'en og spejder efter vejen videre frem. Hen der, krydse den bro der, og så til højre? Ja, det prøver vi. Sneen er nogle steder dejlig hård og fast, og nogle steder er den irriterende dyb, hvor man synker ½ meter ned og ikke efterlader andet spor end et langstrakt hul. Næste problem: Lige op på den næste serac, op til højre eller udenom til venstre? Det bliver det sidste, men halvt oppe ser Allan, at helt ude til venstre ser endnu bedre ud. Tilbage igen og så opad. Vi klarer ikke mange højdemetre på denne måde. Hvis det fortsætter sådan med små "overraskelser", når vi ikke toppen.

Efter lang tid når vi op på gletcherplateauet og kan se hen på det næste problem, der er et klippeparti mellem gletscheren og en snerampe. Jeg fører op på greb og trin, der alle benyttes med den største mistænksomhed. Alt er mere eller mindre løst. Men til gengæld er det ikke så langt, så snart er jeg oppe ved starten af snerampen og kan få de 2 andre med op. Nu skulle det, set nedefra, være let resten af vejen.

Bo spurter afsted og laver spor opad snerampen. Vi andre følger efter i samme tempo. Det her er livet. Sneen er god, og højdemetrene tikker ind på resultattavlen i rasende fart. Nu skal vi nok nå det. Snerampen går lige under og forbi en kæmpe hængende serac, men heldigvis er det kun et par små-istapper, der falder ned.

Snart er vi forbi hele serac'en venstre om, men her venter nye udfordringer. En ny stor seracvæg er mellem os og den lette sneryg mod toppen, som vi kunne se nedefra. På'en igen! Den letteste vej ser ud til at være mere eller mindre ligeop. Den har nogle meget stejle passager for 1 isøkse/mand, men den er til at overskue. Halvvejs oppe mod den første af de stejle passager, opdager Allan en snehylde ud i noget klippe. Det var måske en mulighed? Allan går ud ad hylden for at rekognoscere. Det ser OK ud. Hvor sneen slutter, begynder klippen med masser af løse småsten. Der skal trædes varsomt, men det er bedre end meget stejl sne/is.

Klippen slutter 50 meter senere, men derfra kan vi se en let adgang mellem 2 serac'er op til sneryggen nær toppen. Nu brænder tampen for alvor. Oppe på sneryggen snakker vi om den filmisk bedste måde at nå toppen på. Det vindende forslag er, at Bo klatrer op til lige under toppen, hvor han så filmer Allan på vej forbi og helt op på toppen. Bo klatrer afsted for at komme i den rette position. Næsten oppe råber han, at den rigtige top ligger et godt stykke bagved! ØV. Vi fortsætter. Da Bo endelig er sikker på, at nu må det være den rigtige top, råber han, at selve toppen ser spids og meget flot ud. Allan får et "GO" fra Bo og begynder klatringen af de sidste meter mod Dangas ubestegne top......"

På Dansk Himalaya Selskabs hjemmeside er der en detaljeret og god dagbog.

Se også: Pandra, Timjung, Janak

Bøger: Ubetrådte tinder / Bo Belvedere Christensen (BOD)

Web: www.himalaya.dk/ja2002diary.html#120

Detaljeret dato: 2002-10-19

Leder: Henrik Jessen Hansen

Arrangør: Selv (Arun)

Janak Himal Expedition 2002

Leder: Henrik Jessen Hansen

Deltagere: Allan Christensen, Bo Belvedere Christensen og Jan Mathorne

19. - 20. oktober står AC, BBC og JM for førstebestigning af det lille flotte bjerg Danga 6.238 meter beliggende nordvest for Kanchenjunga.

Her kort uddrag fra ekspeditionens dagbog fra topdagen:

".....Første større problem er en næsten lodret passage til den første større serac. Allan angriber men bliver sendt rutchende ned igen. Han er dog ikke slået og angriber igen. Væk med al sneen, så han kommer ind til den solide is. Vi har kun taget 1 isøkse med hver, da ruten så så let ud. Allan låner Bos isøkse, og med disse 2 hugger han trin mens han klatrer op på serac'en.

"Jeg tror, jeg vender om!" siger Henrik pludseligt. "Mine tæer er helt følelsesløse, og jeg tør ikke risikere en forfrysning". Vi er temmelig overraskede. Nok er Henrik meget øm om sine tæer og har tidligere haft forfrysninger i dem, men lige deroppe skinner solen. Vi prøver at overtale ham med sol og med små kemiske fodvarmere, men selvom han vakler lidt en overgang, vender han alligevel endelig om. Vi får hans del af fælleudstyret, som vi fordeler.

Vi kommer alle 3 op på serac'en og spejder efter vejen videre frem. Hen der, krydse den bro der, og så til højre? Ja, det prøver vi. Sneen er nogle steder dejlig hård og fast, og nogle steder er den irriterende dyb, hvor man synker ½ meter ned og ikke efterlader andet spor end et langstrakt hul. Næste problem: Lige op på den næste serac, op til højre eller udenom til venstre? Det bliver det sidste, men halvt oppe ser Allan, at helt ude til venstre ser endnu bedre ud. Tilbage igen og så opad. Vi klarer ikke mange højdemetre på denne måde. Hvis det fortsætter sådan med små "overraskelser", når vi ikke toppen.

Efter lang tid når vi op på gletcherplateauet og kan se hen på det næste problem, der er et klippeparti mellem gletscheren og en snerampe. Jeg fører op på greb og trin, der alle benyttes med den største mistænksomhed. Alt er mere eller mindre løst. Men til gengæld er det ikke så langt, så snart er jeg oppe ved starten af snerampen og kan få de 2 andre med op. Nu skulle det, set nedefra, være let resten af vejen.

Bo spurter afsted og laver spor opad snerampen. Vi andre følger efter i samme tempo. Det her er livet. Sneen er god, og højdemetrene tikker ind på resultattavlen i rasende fart. Nu skal vi nok nå det. Snerampen går lige under og forbi en kæmpe hængende serac, men heldigvis er det kun et par små-istapper, der falder ned.

Snart er vi forbi hele serac'en venstre om, men her venter nye udfordringer. En ny stor seracvæg er mellem os og den lette sneryg mod toppen, som vi kunne se nedefra. På'en igen! Den letteste vej ser ud til at være mere eller mindre ligeop. Den har nogle meget stejle passager for 1 isøkse/mand, men den er til at overskue. Halvvejs oppe mod den første af de stejle passager, opdager Allan en snehylde ud i noget klippe. Det var måske en mulighed? Allan går ud ad hylden for at rekognoscere. Det ser OK ud. Hvor sneen slutter, begynder klippen med masser af løse småsten. Der skal trædes varsomt, men det er bedre end meget stejl sne/is.

Klippen slutter 50 meter senere, men derfra kan vi se en let adgang mellem 2 serac'er op til sneryggen nær toppen. Nu brænder tampen for alvor. Oppe på sneryggen snakker vi om den filmisk bedste måde at nå toppen på. Det vindende forslag er, at Bo klatrer op til lige under toppen, hvor han så filmer Allan på vej forbi og helt op på toppen. Bo klatrer afsted for at komme i den rette position. Næsten oppe råber han, at den rigtige top ligger et godt stykke bagved! ØV. Vi fortsætter. Da Bo endelig er sikker på, at nu må det være den rigtige top, råber han, at selve toppen ser spids og meget flot ud. Allan får et "GO" fra Bo og begynder klatringen af de sidste meter mod Dangas ubestegne top......"

På Dansk Himalaya Selskabs hjemmeside er der en detaljeret og god dagbog.

Se også: Pandra, Timjung, Janak

Bøger: Ubetrådte tinder / Bo Belvedere Christensen (BOD)

Web: www.himalaya.dk/ja2002diary.html#120

Detaljeret dato: 2002-10-19

Leder: Henrik Jessen Hansen

Arrangør: Selv (Arun)

Janak Himal Expedition 2002

Leder: Henrik Jessen Hansen

Deltagere: Allan Christensen, Bo Belvedere Christensen og Jan Mathorne

19. - 20. oktober står AC, BBC og JM for førstebestigning af det lille flotte bjerg Danga 6.238 meter beliggende nordvest for Kanchenjunga.

Her kort uddrag fra ekspeditionens dagbog fra topdagen:

".....Første større problem er en næsten lodret passage til den første større serac. Allan angriber men bliver sendt rutchende ned igen. Han er dog ikke slået og angriber igen. Væk med al sneen, så han kommer ind til den solide is. Vi har kun taget 1 isøkse med hver, da ruten så så let ud. Allan låner Bos isøkse, og med disse 2 hugger han trin mens han klatrer op på serac'en.

"Jeg tror, jeg vender om!" siger Henrik pludseligt. "Mine tæer er helt følelsesløse, og jeg tør ikke risikere en forfrysning". Vi er temmelig overraskede. Nok er Henrik meget øm om sine tæer og har tidligere haft forfrysninger i dem, men lige deroppe skinner solen. Vi prøver at overtale ham med sol og med små kemiske fodvarmere, men selvom han vakler lidt en overgang, vender han alligevel endelig om. Vi får hans del af fælleudstyret, som vi fordeler.

Vi kommer alle 3 op på serac'en og spejder efter vejen videre frem. Hen der, krydse den bro der, og så til højre? Ja, det prøver vi. Sneen er nogle steder dejlig hård og fast, og nogle steder er den irriterende dyb, hvor man synker ½ meter ned og ikke efterlader andet spor end et langstrakt hul. Næste problem: Lige op på den næste serac, op til højre eller udenom til venstre? Det bliver det sidste, men halvt oppe ser Allan, at helt ude til venstre ser endnu bedre ud. Tilbage igen og så opad. Vi klarer ikke mange højdemetre på denne måde. Hvis det fortsætter sådan med små "overraskelser", når vi ikke toppen.

Efter lang tid når vi op på gletcherplateauet og kan se hen på det næste problem, der er et klippeparti mellem gletscheren og en snerampe. Jeg fører op på greb og trin, der alle benyttes med den største mistænksomhed. Alt er mere eller mindre løst. Men til gengæld er det ikke så langt, så snart er jeg oppe ved starten af snerampen og kan få de 2 andre med op. Nu skulle det, set nedefra, være let resten af vejen.

Bo spurter afsted og laver spor opad snerampen. Vi andre følger efter i samme tempo. Det her er livet. Sneen er god, og højdemetrene tikker ind på resultattavlen i rasende fart. Nu skal vi nok nå det. Snerampen går lige under og forbi en kæmpe hængende serac, men heldigvis er det kun et par små-istapper, der falder ned.

Snart er vi forbi hele serac'en venstre om, men her venter nye udfordringer. En ny stor seracvæg er mellem os og den lette sneryg mod toppen, som vi kunne se nedefra. På'en igen! Den letteste vej ser ud til at være mere eller mindre ligeop. Den har nogle meget stejle passager for 1 isøkse/mand, men den er til at overskue. Halvvejs oppe mod den første af de stejle passager, opdager Allan en snehylde ud i noget klippe. Det var måske en mulighed? Allan går ud ad hylden for at rekognoscere. Det ser OK ud. Hvor sneen slutter, begynder klippen med masser af løse småsten. Der skal trædes varsomt, men det er bedre end meget stejl sne/is.

Klippen slutter 50 meter senere, men derfra kan vi se en let adgang mellem 2 serac'er op til sneryggen nær toppen. Nu brænder tampen for alvor. Oppe på sneryggen snakker vi om den filmisk bedste måde at nå toppen på. Det vindende forslag er, at Bo klatrer op til lige under toppen, hvor han så filmer Allan på vej forbi og helt op på toppen. Bo klatrer afsted for at komme i den rette position. Næsten oppe råber han, at den rigtige top ligger et godt stykke bagved! ØV. Vi fortsætter. Da Bo endelig er sikker på, at nu må det være den rigtige top, råber han, at selve toppen ser spids og meget flot ud. Allan får et "GO" fra Bo og begynder klatringen af de sidste meter mod Dangas ubestegne top......"

På Dansk Himalaya Selskabs hjemmeside er der en detaljeret og god dagbog.

Se også: Pandra, Timjung, Janak

Bøger: Ubetrådte tinder / Bo Belvedere Christensen (BOD)

Web: www.himalaya.dk/ja2002diary.html#120

Detaljeret dato: 2002-10-19

Leder: Henrik Jessen Hansen

Arrangør: Selv (Arun)

Janak Himal Expedition 2002

Leder: Henrik Jessen Hansen

Deltagere: Allan Christensen, Bo Belvedere Christensen og Jan Mathorne

19. - 20. oktober står AC, BBC og JM for førstebestigning af det lille flotte bjerg Danga 6.238 meter beliggende nordvest for Kanchenjunga.

Her kort uddrag fra ekspeditionens dagbog fra topdagen:

".....Første større problem er en næsten lodret passage til den første større serac. Allan angriber men bliver sendt rutchende ned igen. Han er dog ikke slået og angriber igen. Væk med al sneen, så han kommer ind til den solide is. Vi har kun taget 1 isøkse med hver, da ruten så så let ud. Allan låner Bos isøkse, og med disse 2 hugger han trin mens han klatrer op på serac'en.

"Jeg tror, jeg vender om!" siger Henrik pludseligt. "Mine tæer er helt følelsesløse, og jeg tør ikke risikere en forfrysning". Vi er temmelig overraskede. Nok er Henrik meget øm om sine tæer og har tidligere haft forfrysninger i dem, men lige deroppe skinner solen. Vi prøver at overtale ham med sol og med små kemiske fodvarmere, men selvom han vakler lidt en overgang, vender han alligevel endelig om. Vi får hans del af fælleudstyret, som vi fordeler.

Vi kommer alle 3 op på serac'en og spejder efter vejen videre frem. Hen der, krydse den bro der, og så til højre? Ja, det prøver vi. Sneen er nogle steder dejlig hård og fast, og nogle steder er den irriterende dyb, hvor man synker ½ meter ned og ikke efterlader andet spor end et langstrakt hul. Næste problem: Lige op på den næste serac, op til højre eller udenom til venstre? Det bliver det sidste, men halvt oppe ser Allan, at helt ude til venstre ser endnu bedre ud. Tilbage igen og så opad. Vi klarer ikke mange højdemetre på denne måde. Hvis det fortsætter sådan med små "overraskelser", når vi ikke toppen.

Efter lang tid når vi op på gletcherplateauet og kan se hen på det næste problem, der er et klippeparti mellem gletscheren og en snerampe. Jeg fører op på greb og trin, der alle benyttes med den største mistænksomhed. Alt er mere eller mindre løst. Men til gengæld er det ikke så langt, så snart er jeg oppe ved starten af snerampen og kan få de 2 andre med op. Nu skulle det, set nedefra, være let resten af vejen.

Bo spurter afsted og laver spor opad snerampen. Vi andre følger efter i samme tempo. Det her er livet. Sneen er god, og højdemetrene tikker ind på resultattavlen i rasende fart. Nu skal vi nok nå det. Snerampen går lige under og forbi en kæmpe hængende serac, men heldigvis er det kun et par små-istapper, der falder ned.

Snart er vi forbi hele serac'en venstre om, men her venter nye udfordringer. En ny stor seracvæg er mellem os og den lette sneryg mod toppen, som vi kunne se nedefra. På'en igen! Den letteste vej ser ud til at være mere eller mindre ligeop. Den har nogle meget stejle passager for 1 isøkse/mand, men den er til at overskue. Halvvejs oppe mod den første af de stejle passager, opdager Allan en snehylde ud i noget klippe. Det var måske en mulighed? Allan går ud ad hylden for at rekognoscere. Det ser OK ud. Hvor sneen slutter, begynder klippen med masser af løse småsten. Der skal trædes varsomt, men det er bedre end meget stejl sne/is.

Klippen slutter 50 meter senere, men derfra kan vi se en let adgang mellem 2 serac'er op til sneryggen nær toppen. Nu brænder tampen for alvor. Oppe på sneryggen snakker vi om den filmisk bedste måde at nå toppen på. Det vindende forslag er, at Bo klatrer op til lige under toppen, hvor han så filmer Allan på vej forbi og helt op på toppen. Bo klatrer afsted for at komme i den rette position. Næsten oppe råber han, at den rigtige top ligger et godt stykke bagved! ØV. Vi fortsætter. Da Bo endelig er sikker på, at nu må det være den rigtige top, råber han, at selve toppen ser spids og meget flot ud. Allan får et "GO" fra Bo og begynder klatringen af de sidste meter mod Dangas ubestegne top......"

På Dansk Himalaya Selskabs hjemmeside er der en detaljeret og god dagbog.

Se også: Pandra, Timjung, Janak

Bøger: Ubetrådte tinder / Bo Belvedere Christensen (BOD)

Web: www.himalaya.dk/ja2002diary.html#120