Deltagere: Lee Z. Jensen, Christian Als, Pierre Maina, Nick Nielsen, Martin Ploug og Lars Nissen.
Stort anlagt Everest ekspedition med et meget flot fortsæt omkring menneskerettigneder.
Lars Nissen træder hurtigt ud af projektet.
Her fra www.jp.dk (wwwjp.dk/indland/article1542866.ece)
Idealistisk ekspedition aflyst - bjergbestigerne røg uklar
Af STEFFEN KJÆR
Offentliggjort 13.12.08kl. 10:30
En gruppe danskere ville bringe menneskerettighederne op på toppen af verdens højeste bjerg. Nu er ekspeditionen aflyst, og bjergbestigerne er røget i totterne på hinanden.
En ambitiøs aktion for menneskerettighederne er endt i en fiasko.
I stedet for at bestige verdens højeste bjerg er deltagerne endt med at beskylde hinanden for nepotisme og illoyal optræden.
Ambitionerne for den danske Everest2009-ekspedition var i mange henseender lige så høje som Mount Everest selv. Og var det hele gået, som det skulle, kunne historien om danskerne være nået ud til store dele af verden engang til maj. Formentlig få timer efter, at gruppen af bjergbestigere havde udbredt en kæde af nepalesiske bedeflag på toppen af bjerget - og ladet FN's menneskerettighedserklæring blafre ud over resten af kloden.
Nu er ekspeditionen imidlertid flået i stykker af intern strid og ballade. En stor del af pengene, der er indsamlet fra sponsorer og private bidragydere, er allerede brugt, og tilbage står en samling hovedrystende samarbejdspartnere, heriblandt Amnesty International, der tidligt var ude med sin blåstempling af ekspeditionen.
Mission Everest
For ekspeditionens læge, Pierre Maina, var det særlig oplagt at sætte fokus på menneskerettighederne.
I efteråret 2006 havde han, under gruppens forsøg på at bestige Cho Oyu på 8.201 meter i Himalaya, været vidne til, hvordan kinesiske soldater nedskød en gruppe tibetanske flygtninge.
Billederne og historien gik verden rundt og blev den direkte årsag til overskriften for den nye Everest-ekspedition. Holdet blev sammensat af erfarne bjergbestigere, der havde været sammen under et tidligere forsøg på at bestige Cho Oyu. Og ligesom Amnesty International var også Kipling Travel begejstret og sagde ja til et samarbejde.
Det blev aftalt, at selskabet skulle stable en grupperejse på benene, der gerne skulle blive danmarkshistoriens største trek, eller vandring, om man vil. Det var målet, at 100 danskere skulle købe billet og sammen bringe FN's menneskerettighedserklæring til Mount Everest Base Camp. Her skulle trekkerne overrække erklæringen til bjergbestigerne, så de kunne føre stafetten til toppen.
Ekspeditionen nærmede sig mere og mere en egentlig mission. Men der manglede stadig hovedparten af de 1,6 mio. kr., som omkostningerne var budgetteret til. Gruppen organiserede sig som en forening for at kunne indsamle penge blandt private. Indsamlingen foregik via ekspeditionens hjemmeside. Sloganet var ”Støt en meter,” og hvis man ville, kunne man med dankortet i hånden indbetale 150 kr. pr. meter.
Gruppen splittes
Men det viste sig svært at skaffe sponsorstøtte, ligesom det også kneb for den ansatte pressemedarbejder at skaffe store artikler og tv-tid.
Så da den første rate på 325.000 kr. skulle afdrages til agenten i Nepal den 20. oktober i år, måtte bjergbestigerne kigge hinanden dybt i øjnene for at afklare, om de stadig troede på projektet. På daværende tidspunkt var der indsamlet 240.000 kr. fra sponsorater og private bidrag, heraf 82.500 kr. fra trekkerne, der via deres rejse automatisk skulle bidrage med hver 10 ”støttemeter” (1.500 kr.). Der manglede altså penge i kassen, hvis kammeraternes fælles drøm skulle realiseres. Og dermed brød uenighederne for alvor ud.
På et møde den 1. oktober mellem bjergbestigerne kunne der ikke skabes enighed om, hvorvidt deltagerne selv skulle bidrage økonomisk. Der kunne heller ikke laves aftaler om en fordeling af foreningens indtægter, så færre måske kunne komme af sted. Og som en reaktion på uenighederne meldte Nick Nielsen sig ud og forlod mødet. Pierre Maina havde tidligere meldt sig ud, og Martin Ploug var heller ikke længere en del af gruppen, idet han for længst var ekskluderet - ifølge nogle gruppemedlemmer fordi han lavede for lidt.
Dagen efter mødet, da det stod klart, at projektet var i alvorlig krise, tog Martin Ploug, Lars Nissen og Nick Nielsen kontakt til ekspeditionens samarbejdspartnere og sponsorer for at fortælle, at ekspeditionen ikke blev til noget.
Truet med politianmeldelse
Lee Jensen og Christian Als blev rasende. De håbede stadig at kunne redde ekspeditionen og så derfor aktionen fra de tre andre som illoyal og skadelig. Hele balladen førte til en skriftlig advarsel fra Foreningen Everest2009, via formanden Lee Jensen, som i et anbefalet brev, udfærdiget med advokatbistand, skrev til de tre tidligere kammerater:
»Foreningen tager forbehold for ethvert retsskridt, herunder at gøre et erstatningskrav gældende for det tab du med din hidtidige og mulige fremtidige kontakter til foreningens sponsorer og andre interessenter, eller gennem øvrige handlinger måtte påføre foreningen, ligesom der tages forbehold for politianmeldelse i konsekvens af de mulige strafferetlige overtrædelser dine handlinger måtte indebære.«
Men Lars Nissen har kun et skuldertræk tilovers for brevet. Han lægger en del af skylden for foreningens økonomiske situation over på Christian Als og Lee Jensen, idet han mener, de to har brugt foreningens midler til at tilgodese deres egne venner:
»Vi har hele tiden hørt, at hjemmesiden ikke skulle koste noget. Nu betaler de en kammerat 32.000 kr. for arbejdet med hjemmesiden,« siger Lars Nissen og nævner andre eksempler, hvor han heller ikke genkender aftalte udgiftsposter, f.eks. 40.000 kr. til den ansatte pressemedarbejder, der også var hentet ind fra bekendtskabskredsen omkring Christian Als og Lee Jensen.
Christian Als ærgrer sig over beskyldningerne fra Lars Nissen og forklarer, at et projekt som Everest2009 kun kan gennemføres, hvis alle trækker på deres private netværk:
»Jeg forstår ikke anklagerne. Hvordan kan Lars Nissen forvente, at alt vores grafiske arbejde kunne gøres gratis? Vi har fået en meget god pris, og der har aldrig været snakket om, at det kunne gøres gratis. Og hvad angår pressemedarbejderen, har Lars Nissen, ligesom alle de andre i gruppen, været med til at ansætte manden og godkende hans ansættelsesforhold,« siger Christian Als, der modsat mener, at Lars Nissen og Nick Nielsen ikke har bidraget nok med forberedelserne, og at de derfor bærer en stor del af skylden for ekspeditionens kollaps.
Samarbejdet smuldrede
Souschef Morten Iversen fra Amnesty International har ingen kommentar til balladen i gruppen, men siger: »Vi er da utroligt kede af, at det ikke lykkedes med projektet. Det havde været en flot markering.«
Ironisk nok lavede bjergbestigerne en intern samarbejdsaftale tilbage i foråret 2008. Dengang knirkede det allerede lidt i gruppen, men det forsøgte man at håndtere med en gruppesession og individuelle samtaler med en coach. Det håndgribelige produkt blev en aftale på ni sider, hvor bjergbestigerne midt på den første side lover hinanden, at:
»Vi tager ud og kommer hjem som en hel og velfungerende gruppe. Sagt på en anden måde: Vi er alle venner bagefter.«
