Jacob Klaris-Jensen

Jacob Klaris-Jensen leder en lille stærk gruppe på 3 deltagere til toppen af Kilimanjaro via Northern Circuit ruten.

Alle når toppen og sikkert tilbage til DK. 

Detaljeret dato: 2013-10-17

Leder: Jacob Klaris-Jensen

Arrangør: Kipling Travel (Privatledet gruppe)

 Jacob Klaris-Jensen leder en gruppe på 5 danskere på Kilimanjaro via Lemosho ruten. To deltagere vælger at stige ned pga akklimatiseringsproblemer fra lejren Barranco (3950m). En yderligere vælger at afstå et topforsøg i Barafu (4600m) pga udmattelse (højde). 

Gruppen topper i god stil med altså to deltagere, Jacob K-J som guide samt Rama (lokal guide fra Zara Tours, som Kipling Travel samarbejder med). Efter toppen stiger gruppen ned til Mweke lejren i 3100m - lang dag! Derfra samlet gruppen dagen efter på hotellet i Moshi til god mad, hygge, svømmetur i poolen samt øl i haven!

Mere Info og billeder fra turen kan findes her på min blog:

http://jacobklaris-jensen.blogspot.dk/2013/11/bestigning-af-uhuru-peak-kilimanjaro.html

Detaljeret dato: 2013-10-17

Leder: Jacob Klaris-Jensen

Arrangør: Kipling Travel og Zara Tours (Tanzania)

 10.-20. okt 2013 ledte jeg en gruppe på 6 deltagere på en lukket Kipling Travel gruppe til Kilimanjaro

Det lykkes at toppe med 2 ud af 5 via Lemosho ruten.

Om turen skrives på www.kiplingtravel.dk:

Kilimanjaro top Uhuru Peak (Kibo) 5.895 er meter høj og alle der har mod på en ekstraordinær ferie med herlig, lidt krævende og smuk vandring, har en god mulighed for at komme på Afrikas top og mulighed for at opleve et ganske anderledes og spændende Afrika, hvor trekking, sne og bjergene er i højsædet. 

Vi har syv dage på Kilimanjaro og dermed den bedst mulige akklimatisering og højdetilvænning. Det gør rejsen en smule dyrere, men det betyder stor sikkerhed, stor topchance og størst mulige velvære.

Vores tider blev:

Start i Barafu kl. 01.00 - toppen kl. 08.00 og nede igen ca. 1,5 time efter. Vejret var godt, dog lidt blæsende, men med flot solopgang og genrel super udsigt.

Dagsplanen på vores 7 dages Lemosho bestigning:

1): 2.685 meter - Londorossi til Big Tree

2): 3.400 meter - Over kraterkanten til det mægtige Shira Plateau, Shira I

3): 3.840 meter - Over Shira Cathedral knap 4.000 meter til Shira Hut 

4): 3.950 meter - Via Lava Tower 4.500 meter til Barranco Hut 

5): 4.600 meter - Barafu

6): 5.895 meter - Uhuru Peak, toppen af Kilimanjaro til Mweka camp

7): 3.100 meter - Mweka Gate, Kilimanjaro trekket slutter

For interesse: www.kiplingtravel.dk

Detaljeret dato: 2011-07-14

Leder: JACOB KLARIS-JENSEN

Arrangør: KIPLING TRAVEL

Juli 2011 ledte jeg en gruppe på 13 deltagere på Kipling Travel 3 ugers lange tur kaldet: "Kilimanjaro, Safari og Zanzibar"

Det lykkes at toppe med 11 ud af 12 via Lemosho ruten!!!!

Om turen skrives på www.kiplingtravel.dk:

Kilimanjaro top Uhuru Peak (Kibo) 5.895 er meter høj og alle der har mod på en ekstraordinær ferie med herlig, lidt krævende og smuk vandring, har en god mulighed for at komme på Afrikas top og mulighed for at opleve et ganske anderledes og spændende Afrika, hvor trekking, sne og bjergene er i højsædet.

Vi har syv dage på Kilimanjaro og dermed den bedst mulige akklimatisering og højdetilvænning. Det gør rejsen en smule dyrere, men det betyder stor sikkerhed, stor topchance og størst mulige velvære.

Efter Kilimanjaro tager vi på safari til Ngorongoro, Lake Manyara og Serengeti, hvor vi bor på safarihotel og i klassisk camp med bad og toilet. Efter de store oplevelser på fastlandet, flyver vi til Zanzibar, hvor vi har vidunderlig badeferie.

Dagsplanen på vores 7 dages Lemosho bestigning:

1): 2.685 meter - Londorossi til Big Tree

2): 3.400 meter - Over kraterkanten til det mægtige Shira Plateau, Shira I

3): 3.840 meter - Over Shira Cathedral knap 4.000 meter til Shira Hut

4): 3.950 meter - Via Lava Tower 4.500 meter til Barranco Hut

5): 4.600 meter - Barafu

6): 5.895 meter - Uhuru Peak, toppen af Kilimanjaro til Mweka camp

7): 3.100 meter - Mweka Gate, Kilimanjaro trekket slutter

For interesse: www.kiplingtravel.dk

Detaljeret dato: 2010-11-05

Leder: Jacob Klaris-Jensen

Arrangør: Privat arrangeret tur i samarbejde med Kipling Travel og Explore Himalaya

Nedenfor kan læses min mail som jeg udsendte efter at jeg nåede tilbage til Kathmandu.

Jeg har toppet paa Island Peak (6187m), og brugt toppen som en akklimatisering forud for Ama Dablam. Det virkede rigtigt godt, og klart noget som jeg vil give videre til andre. Trekkingen og selve bestigningen er let middel, og stoerste vanskelighed er at undgaa at undervurder bjergets karakter. Det gik som sagt godt og jeg lavede toppen med en Sherpa som jeg havde brugt som baerer paa vejen op. Han var super god og rigtig hyggelig. Jeg ville have en med i rebet da man paa ruten skal krydse en gletcher.

Velakklimatiseret trekkede jeg til Ama Dablam BC (4600m), hvor jeg hurtigt fandt sammen med en ny makker. En brasiliansk klatrer som blandt venner bliver kaldt "Bonga". Han er meget dygtig og staerk og har et imponerende klatre cv (The Nose, Trango Tower, 8000m paa Everest og masser af haarde ruter i Patagonien). Sammen besluttede vi os for at ville klatre bjerget i alpin stil, og ikke som 99,9% af de andre i bc, som alle brugte fixrebene. Ikke noget ondt i det. Folk maa bestige bjerget paa den maade de oensker, men problemet er bare at det tiltraekker meget uerfarende klatrere, hvilket senere kan udvikle sig til noget meget farligt opp paa bjerget. Det saa og hoerte vi om flere gange i bc. 

Bonga havde dog set en ny linje paa Ama Dablams maegtige vestvaeg som han gerne ville have mig med paa. Derfor forsoegte vi denne nye rute i super let og hurtig stil. Saa fed en stil maa jeg sige. Vi plantede et bivi-telt i ca. 5000m og klatrede derfra. Derfra ville vi have ca 1900m klatring til toppen. Ruten paa Ama Dablams (6856m) vestvaeg loeber yderst til venstre op til et col, hvorefter den tager NV graten til toppen. Super flot linje!

Desvaerre maatte vi afbryde ca. 600m oppe i vaeggen pga daarligt vejr. Vi turde ikke fortsaette hvilket hurtigt viste sig at vaere den rette beslutning, da vi fik en del sne under vores nedstigning (abseil). Derfra ned til bivi-teltet. overnatning og ned til bc - super smadrede.

Detaljeret dato: 2010-10-25

Leder: Selv (Jacob Klaris-Jensen)

Arrangør: Selv - Explore Himalaya

D. 25. Okt 2010 bestiger jeg Imja Tse/ Island Peak via normalruten ved brug af fixrebene på den sidste topvæg. Jeg har betalt en Sherpa for at gå med mig på toppen, idet jeg gerne ville være i reb henover gletcheren. Det var en god beslutning og super hyggeligt.

Vi starter fra Island Peak BC kl. ca. 02.00 og topper kl. 08.00 efter ca. 6 timers vandring og klatring. Pga massive menneskemængder på ruten tager nedstigningen meget lang tid. Jeg sidder 3 timer på topgraten og venter på at få lov til at bruge rebene til at fire mig tilbage til gletcheren. Undervejs blæser det op, så det ender med en ret kold oplevelse.

Da jeg er tilbage på gletcheren tager det os ca. 2 timer tilbage til BC inkl. en masse kortere pauser.

Efter en kort pause på en time i BC, vandre vi videre ned i dalen tilbage til Chukhung, hvor god mad og drikke venter.

Alt i alt super god bjergtur.

Detaljeret dato: 2010-07-15

Leder: Jacob Klaris-Jensen

Arrangør: Kipling Travel

Tur: Mt. Elbrus

Firma: Kipling Travel

Leder/ guide: Jacob Klaris-Jensen

Antal deltagere: 14 mænd - alle fra DK

Tid: d. 4. - 18. juli 2010

Kort om turen:

Kipling Travels arrangement på Elbrus turen består groft sagt af tre ture. To trekkingture som har til formål at akklimatiserer gruppen så godt som overhovedet muligt, og derefter en bestigning af selve Elbrus. De to trekking ture har desuden også til formål at øve deltagerne i praktisk alpint arbejde med økse, steigaisen, reb osv. Derudover bestiger man også en eller flere mindre toppe i nærområdet.

Vores tur havde et super godt trek i Adylsu-dalen og på Syltran-trekket. Desværre kom to deltagere til skade på nedstigningen fra Irikpasset, hvilket desværre betød at de ikke kunne være med på selve Elbrus delen.

De resterende 12 deltagere, en hoved- og tre ass. guider samt mig forsøgt torsdag d. 15. juli 2010 via normalruten på Elbrus, og toppede i god stil.

Vi brugte 8 timer op fra Diesel hytten til toppen, og 4 timer ned igen.

Alt i alt en super tur....

Detaljeret dato: 2010-02-12

Leder: Jacob Klaris-Jensen

Arrangør: Delvist privatarrangeret og delvist i samarbejde med Kipling Travel

I januar 2010 drog jeg afsted som leder/ guide for en gruppe på ialt 4 person (alle fra DK). Gruppen bestod foruden mig af Kira Vidkjær, Steen Christensen, Thomas Lund og  Henning Beck.

Vi trekkede ind igennem Horcones dalen i god stil, og fik etableret os godt i BC. Vi ville bestige bjerget via normalruten fra Horcones dalen.

Vi arbejdede os op af bjerget ved, først at gå til en lejr i ca. 5300m som ligger over Camp Canada og nedenfor Cerro Manzo. Her udlagde vi et depot i første cache, hvorefter vi gik ned. Efter en hviledag gik vi op og overnattede i den lejr, hvorefter vi fortsatte op til Camp Berlin i ca. 5950m (lejr 2). Her overnattede vi, havde en hviledag og lavede første topforsøg. Det sluttede i ca. 6250m pga stærk vind og kulde.

Dagen efter forsøgte jeg ved Steen Christensen og toppede i god og hurtig stil. Vi brugte 6 timer op fra Camp Berlin, og 2½ time ned. Efter et kort hvil i Camp Berlin, steg vi hele vejen ned til BC i ca. 4300 - en lang men god dag.

Dette blev min anden bestigning af bjerget, og jeg har nu besteget bjerget via de to normalruter - dvs fra Vacas- og Horcones dalen.

Steen Christensen lavede efterfølgende denne kort film fra turen. Nyd den på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=KvvDHqS54d4

Detaljeret dato: 2008-08-01

Deltagere: Jan Elleby, Jakob Urth, jakob Klaris-Jensen, Erik Storm og Henning Beck som ekspeditionslæge

Dansk førstebestigning af Gasherbrum II på enmeget flot gennemført ekspedition.

Her udddrag fra ekspeditionshjemmesiden:

www.gasherbrum.dk

09.08.2008

Forløsning! Intet mindre end en forløsning var det at stå på toppen af Gasherbrum II. Urth og jeg har gentagne gange set på hinanden og sagt i kor "vi gjorde det fanme". Selve bestigningen og dagene op til, var både stressende men også meget afslappende. Det lyder sært men dagene i lejr 2 og 3 var meget simple. Vi lå og gjorde os klar til "summitpush" hele dagen, og sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, måtte vi aflyse det hele pga vejret. Det værste var på anden dagen i lejr 3 (7040m), hvor vi valgte at blive nede men hvor resten af lejren gik afsted. Fem mand kom tilbage om formiddagen dagen efter og havde lavet toppen. Det var bare ikke til at bære, at vi ikke magtede at komme afsted ligesom de andre. Samtidig viste vejret sig noget usikkert. I vores daglige walkie-samtaler med BC, fik vi af vide at monsunen var ankommet og truede med at "lukke" bjerget af for denne sæson. På fjerde døgn i lejr 3 kom et reblag med en italiener og en polak ned til os i lejr 3. De havde lige været på toppen og mente at det var sidste chance nu - sidste vejrvindue! Italieneren fortalte os at hans telt stod i lejr 4 og det måtte vi godt bruge. Han kunne ikke få det fri af sneen. Urth og jeg kiggede på hinanden, begyndte bare at pakke sammen. Vi ville ændre vores taktik og dele den sidste del af ruten op i mindre moduler. Selvom det var eftermiddag ville vi starte kl. 18.30 fra lejr 3, gå til lejr 4, koge vand/cacao i nogle timer og derfra gå mod toppen. Vi sparede alt grej væk, og tog kun brænder, gryde og liggeunderlag med op til lejr 4. Ruten op af klippegraten fra lejr 3 til 4 blev som vanligt mere underholdende end forventet. Ikke svær klatring men til tider noget forvirrende med op til 8 forskellige fixreb krydsende indover hinanden. Vi kom dog frem til lejr 4 inden midnat og fandt også teltet. Urth havde begyndende problemer med sine fødder, og måtte have min mave til hjælp med opvarmningen af dem inde i teltet. Langsomt blev vi klar til at gå videre, men højden og den tynde luft satte sine begrænsninger for hvor hurtigt vi kunne arbejde. Vi startede på "traversen". Vi havde sat os op til at den skulle være den lette part mod toppen, men føltes næsten som den værste. Den blev ved og ved, og hældte noget mere end vi havde forventet nedefra. Traversen afsluttes med et fixreb som sender een op i sadlen og for foden af den sidste "toppyramide". Vi holdt et hvil i solen, inden vi startede den sidste del af arbejdet mod toppen. Det var ukompliceret terræn lige indtil 20 meter under toppen. Her skulle vi forcere en usikret og meget eksponeret travers til toppen. Det var selvfølgelig helt vildt dejligt endelig at stå på toppen - sammen! Vi havde begge kæmpet ekstremt meget for at dette projekt skulle lykkes, men vejen var lang og bugtet, og til tider har det været lidt vanskeligt at få øje på "lyset for enden af tunnelen". Vi fik taget de mange billeder og brugt godt 40 minutter på toppen i det fantastiske vejr (ingen skyer, ingen vind og ingen mennesker), inden vi begyndte nedstigningen. Vi nåede lejr 3 meget trætte og tog en overnatning. Næste morgen måtte vi udskyde nedstigningen til om eftermiddagen, da vi var for smadrede til at bevæge os. Men vi skulle ned. Det er meget farligt at lade trætheden overmande een sådan et sted som i 7040 meter, så kl. ca. 17 startede vi nedstigningen til lejr 2 og videre til 1. Vi skulle de næste fem timer foretage 23 abseils (nedfiringer ad fixrebene), hvilket ofte gav os problemer fordi rebene var slidte (det var jo meget sent i sæsonen) og/eller overisede. Trætheden hos os begge var enorm, og jeg mærkede det specielt ved de sidste abseils (fra lejr 2 ned til lejr 1 på "Bananen"). Her faldt jeg i søvn når jeg nåede ned til ankrene og hang der som en anden kludedukke indtil jeg fik lidt is i hovedet. Så vidste jeg nemlig at Urth var startet med at abseile ned til mig. Så skiftede jeg reb og situationen kunne gentage sig. Vi nåede Lejr 1 efter 1000 meters nedstigning med pandelygterne på. Dagen efter steg vi yderligere 1000 meter ned til BC og til den varme velkomst. En dansk førstebestigning af et 8000 meter højt bjerg er noget særligt - specielt når man ikke har prøvet det før. Sådan blev det også fejret med den klassiske "summit-kage". Alle på ekspeditionen har følelsen af succes og at de har gjort deres til at dette kunne lykkes. Derfor har stemningen også været god under hele udmarchen fra bjerget. Nå ja, jeg var lige ved at glemme at ekspeditionen trekkede ud dagen efter vi kom ned fra bjerget, så de sidste mange dage har Urth og jeg fået en del højdemeter i benene - over 5500m! Nu sidder vi alle fem med et stort smil på læben i byen Skardu, og nyder godt af hotellivets glæder.

Jacob Klaris-Jensen

01.08 2008

Endelig lykkedes det! Kl. 13.59 lokal tid klatrede Klaris og Urth op over de sidste normalt stormomsuste meter til toppen af Gasherbrum 2. Drengene havde valgt det helt rigtige tidspunkt til at foretage deres endelige topforsøg, og fra toppen kunne de med åbentstående jakke nyde den fantastiske udsigt til nabobjerget Hidden Peak, den lange og dybe dag med Baltorogletscheren som vi havde vandret op over gennem en uge, og til monarken over dem alle - K2. Forud herfor havde gået et døgn med åndeløs spænding, hvor humøret her i BC havde skiftet fra ængstelse over glæde til sejrsfølelse da det endelige budskab kom knitrende gennem walkien. Klaris og Urth havde forladt Camp 3 kl. 18.30 i går og var på fem timer steget op over fixrebene på den uventet stejle klippeflanke mod Camp 4 i ca. 7450m, hvor de tog tre timers pause i et tomt telt, og hvor de havde mulighed til at koge ekstra vand og cacao. Herefter fulgte traversen over sydflanken under toppyramiden, som vi på forhånd havde udset til at være en af bjergets lette passager, men som vi efterhånden havde oplevet så mange gange før er der ikke noget på Gasherbrum man får foræret. Over walkien beskev drengene traversen som endeløs, og det skulle tage fem timer før de nåede frem til den afsluttende passage op over topgraten. Herfra manglede de 'kun' 250 højdemeter, men nu kunne de se toppen forude. Herefter fulgte en lang stilhed. Minutterne tikkede væk, men pludselig, et minut før cut-off time vågnede walkien til live igen, og Urth meddelte at de kunne ikke komme længere - de var løbet tør for bjerg! BC her eksploderede i glæde, tårerne trillede, og der var omfavnelser hele bordet rundt, os tre hernede, hele vort staff, som havde været lige så spændte som os, og et andet holds LO, som tilfældigvis var på besøg. Men vores glæde var for intet at regne mod den glæde der strømmede ud gennem walkien, direkte fra 8035 meters højde. Her var ny højderekord for Klaris, ny højderekord for Urth, dansk førstebestigning af Gasherbrum 2, og sammen med de to rumænere og to georgiere som var med på vores tilladelse, var der også tale om den mest succesfulde ekspedition på Gasherbrum 2 i denne sæson, med alt i alt fem mand på toppen. Ord kan næppe beskrive de følelser Klaris og Urth har oplevet på toppen, så det vil de selv fortælle om når de kommer ned igen. Nu skal de i gang med nedstigningen, den mest risikable del af turen, nu hvor de har været i gang i 22 timer. Men selv om de er trætte er de stadig stærke, og med lidt held når de tilbage til Camp 3 inden solnedgang. Men et stort tillykke til Klaris og Urth skal lyde fra alle her i BC - de første fra andre teams i lejren har allerede været på besøg for at ønske tillykke. Så rygterne spredes hurtigt her i BC.

Jan Elleby

Bøger:

Gasherbrum II, Jacob Klaris Jensen

Web:

www.gasherbrum.dk

www.viaalpina.dk

Detaljeret dato: 2007-07-10

Leder: Jan Elleby

Arrangør: Delvist privat tur, dog med visse services fra Kipling Travel

I juli tog vi en lille gruppe på tre danske bjergbestigere afsted mod Kaukasus. Gruppen bestod af Jan Elleby, Thomas Lund og undertegnede.

Vi ville bestige Mt. Elbrus - Europas højeste bjerg, men undgå diverse højdeproblemer. Det er en kendt problematik at alt for mange tager afsted med et formål at se og bestige Elbrus, men glemmer alle de mange andre smukke og fantastiske oplevelser i Kaukasus. Derfor valgte vi at trekke op i Adyrsu-dalen, op over Gumanchi-passet og ned igennem Adylsu-dalen. Fantastisk trek.

Bagefter besteg vi Mt. Elbrus i god stil med udgangspunkt i Diesel hytten. Vi gik på 6 timer til toppen og 3 timer ned til hytten igen. God tur.

Deltagere: Jacob Klaris-Jensen, Jette Heitmann, Per Bager, Søren Carlsen, Christian Scharct 

26 dages tur til Muztagata Shanhvor Koskulak var målet. Holdet fik sørme en førstebestigning med i den ubestegne top pkt. 6541m.

Her fra Klaris:

"Vi delte base camp (4600m) med to franskmænd, som ville paraglide ned fra Koskulak. De nåede dog aldrig et forsøg, da den ene blev alvorligt højdesyg.

Vi arbejdede 12 dage på den nye rute og fik anlagt L1 (5300m), L2 (5900m) og senere en L3 (6250m) grundet store afstande på bjerget.

Per og jeg vendte i 6400m på vej mod Koskulak pga. vanskelige sneforhold.

I stedet gik vi mod den ubestegne top, og d. 21. juli 2006 kl. ca. 13 stod Per og jeg på toppen af det 6541m høje bjerg.

Super fedt!!!!

Alle er nu vel hjemme i DK.

Alpine hilsne

Jacob Klaris-Jensen

Og fra Jan Ellebys extensive www.viaalpina.dk:

Ny rute af danskere i yderkanten af Himalaya  Tirsdag, 25.07.06

Her til morgen tikkede følgende meddelelse ind i min mailbox: "Her en lille mail fra Kashgar i Kina, hvor vi alle fem (Jette Heitmann, Christian Schacht, Soeren Carlsen, Per Bager og Jacob Klaris-Jensen) er vendt tilbage efter en fantastisk tur i bjergene omkring Koskulak.

Vi kom frem til BC i 4600m under Koskulak uden problemer. Dagen efter maatte vi dog evakuere en af de to franskmaend med hjerneoedem. Det sidste vi har hoert er nu, at han klarede den!!! Godt!!!

Vi gik igang med en ny rute paa bjerget, og kaempede i ca. 8 dage med at finde den rette vej op. Vi steg ned til BC, og efter to hviledage gik Per, Soeren og Jacob afsted mod toppen. Vi gik direkte til lejr 2 (5900m), for at blive der i ca. 30 timer i daarligt vejr. Herefter til lejr 3 (6200m), hvor vi ogsaa fik sne. Soeren fik problemer med foeret paa topdagen, og vendte 20 min efter start. Per og Jacob fortsatte mod toppen af den !!!! Kl. 13.05 d. 21 juli 2006 stod Per og Jacob paa den ubestegne top Pkt 6541m via en ny rute !!!!! Super vildt!!!

Rutens data: Bjerg: Pkt 6541m i Muztagata Shan, Kina. Navn: ? - ikke fundet paa et godt navn endnu! Laengde: 1900m! Antal lejre: L1 (5300m), L2 (5900m) og L3 (6200m). Gradering: D-. Tid: 4 dage.

Alle er ved godt mod, og nyder holdets faelles succes!!!! Den staar paa ca. 40 grader og masser af kold oel!!!!!"

Et stort tillykke til Per og Jacob herfra!

Web:

www.viaalpina.dk

Deltagere: Jacob Klaris-Jensen, Jette Heitmann, Per Bager, Søren Carlsen, Christian Scharct 

26 dages tur til Muztagata Shanhvor Koskulak var målet. Holdet fik sørme en førstebestigning med i den ubestegne top pkt. 6541m.

Her fra Klaris:

"Vi delte base camp (4600m) med to franskmænd, som ville paraglide ned fra Koskulak. De nåede dog aldrig et forsøg, da den ene blev alvorligt højdesyg.

Vi arbejdede 12 dage på den nye rute og fik anlagt L1 (5300m), L2 (5900m) og senere en L3 (6250m) grundet store afstande på bjerget.

Per og jeg vendte i 6400m på vej mod Koskulak pga. vanskelige sneforhold.

I stedet gik vi mod den ubestegne top, og d. 21. juli 2006 kl. ca. 13 stod Per og jeg på toppen af det 6541m høje bjerg.

Super fedt!!!!

Alle er nu vel hjemme i DK.

Alpine hilsne

Jacob Klaris-Jensen

Og fra Jan Ellebys extensive www.viaalpina.dk:

Ny rute af danskere i yderkanten af Himalaya  Tirsdag, 25.07.06

Her til morgen tikkede følgende meddelelse ind i min mailbox: "Her en lille mail fra Kashgar i Kina, hvor vi alle fem (Jette Heitmann, Christian Schacht, Soeren Carlsen, Per Bager og Jacob Klaris-Jensen) er vendt tilbage efter en fantastisk tur i bjergene omkring Koskulak.

Vi kom frem til BC i 4600m under Koskulak uden problemer. Dagen efter maatte vi dog evakuere en af de to franskmaend med hjerneoedem. Det sidste vi har hoert er nu, at han klarede den!!! Godt!!!

Vi gik igang med en ny rute paa bjerget, og kaempede i ca. 8 dage med at finde den rette vej op. Vi steg ned til BC, og efter to hviledage gik Per, Soeren og Jacob afsted mod toppen. Vi gik direkte til lejr 2 (5900m), for at blive der i ca. 30 timer i daarligt vejr. Herefter til lejr 3 (6200m), hvor vi ogsaa fik sne. Soeren fik problemer med foeret paa topdagen, og vendte 20 min efter start. Per og Jacob fortsatte mod toppen af den !!!! Kl. 13.05 d. 21 juli 2006 stod Per og Jacob paa den ubestegne top Pkt 6541m via en ny rute !!!!! Super vildt!!!

Rutens data: Bjerg: Pkt 6541m i Muztagata Shan, Kina. Navn: ? - ikke fundet paa et godt navn endnu! Laengde: 1900m! Antal lejre: L1 (5300m), L2 (5900m) og L3 (6200m). Gradering: D-. Tid: 4 dage.

Alle er ved godt mod, og nyder holdets faelles succes!!!! Den staar paa ca. 40 grader og masser af kold oel!!!!!"

Et stort tillykke til Per og Jacob herfra!

Web:

www.viaalpina.dk

Detaljeret dato: 2006-01-25

Leder: Jan Elleby

Arrangør: Delvist privat tur, dog med visse services fra Kipling Travel

I Januar 2006 vente jeg tilbage til Aconcagua. Jeg havde mulighed for at tage afsted med kammerat Jan Elleby som jeg havde været på ekspedition til Tibet med i sommeren 2005. Dengang blev det ikke til noget klatring eller bestigninger pga dårligt vejr, og særligt store mængder sne. Derfor var det fedt at få muligheden for at bestige et andet højt bjerg, nemlig Aconcagua med Jan.

Vi havde ca. 3 uger til hele turen, og vidste fra start af at vi skulle være hurtige på bjerget, hvis det skulle lykkes. Omvendt skulle Jan også se Mendoza, og især smage de fantastiske bøffer og den gode vin, som de så kendte for på de kanter. Det blev til at vi brugte max tid i byen, for at ræse op af bjerget. Vi brugte ialt 9 dage fra akomst til Base Camp (Plaza Argentina) til vi forlod den igen.

Vi fik support af muldyr op til BC, men klarede os ellers selv. Vi levede af god mad (bøffer og vin) som vi havde medbragt fra Mendoza, og da det slap op besteg vi bjerget. Nedenfor er beskrevet den rute vi fulgte samt link til billedegalleri fra Jan´s hjemmeside.

Ifølge Viaalpina.dk (Jan Ellebys hjemmeside) beskriver han ruten på denne måde: "Fra Plaza Argentina stiger man op over Relinchos-gletscheren, og over en stejl afslutning gennem penitentes når man Camp 1. Herfra stiger man op gennem den øvre dal, holder til venstre og finder Camp 2 for foden af den NE-vendte Polish Glacier. Herfra traverserer Falso Polacos hele N-flanken til den når normalruten fra W, hvorefter man følger denne til toppen".

Se også: http://www.viaalpina.dk/gall/05-08/acon/acon16.htm

Detaljeret dato: 2003-12-28

Leder: Jan Elleby

Arrangør: Kipling Travel

En gruppe bestående af Jan Elleby, Tom Ballegaard, Mads Andreasen, Thomas Lund, Christian Schacht og undertegnede drog afsted undernavnet Abajaro i december 2003. Vi ville bestige Afrikas højeste bjerg, men uden at blive højdesyge som en meget stor del af bjergets bestigere lider af. Derfor havde vi puttet 1½ uge mere på projektet så det ialt bestod af 3 uger. 

Vi startede således med en god uges tid i Kenya, hvor vi som de første krydsede højdedraget i National parken Abadares fra syd til nord. En tur på ialt 60 km igennem ekstremt uvejsomt terræn. Det var virkelig et sandt og spændende eventyr

Tjek dette galleri fra Jan Elleby´s hjemmeside Viaalpina.dk:

http://www.viaalpina.dk/gall/01-04/aberdare/aberd1.htm

Efter traversen af Abadares massivet rejste vi ned til Tanzania, hvor vi i god stil besteg Kilimanjaros højeste punkt Kibo på 5895m. Vi var godt akklimatiserede på turen pga vores tur i Kenya, og kun en enkelt af gruppens deltagere fik lidt maveproblemer.

Tjek dette galleri fra Jan Elleby´s hjemmeside Viaalpina.dk:

http://www.viaalpina.dk/gall/05-08/kili/kili1.htm

Detaljeret dato: 2001-01-20

Leder: Urth + Klaris

Arrangør: Privat og selvarrangeret tur

Vi, Jakob Urth og jeg (Jacob Klaris-Jensen), lavede et forsøg på Aconcagua i januar 2001 via den Polske rute. Vi havde tænkt os at lave den direkte polske rute, men indså at forholdene var for dårlige. Vi ændrede derefter planer til den normale polske rute, hvorefter vi så ændrede planer til Falso Polacos ruten. Falso Polacos ruten fungerer som normalruten fra Vacas dalen, og støder sammen med normalruten fra Horcones dalen i ca. 6200m (kan varierer fra år til år).

Efter at have akklimatiseret os frem til lejr 2 i ca. 5950m, blev vi fanget i dårligt vejr, og lå vejrfast i teltet i et par dage. Derefter forsøgte vi os en meget kold nat, og kom aldrig rigtigt igang. Vi var begge kolde, men fik alligevel kæmpet os op til Independencia hytten i ca. 6400m. Her vendte vi om da min makker J. Urth havde for kolde underben.