Nicholas Durin

Velkommen Dagbog nyheder Programmet Billedegalleri Persongalleri Vejrudsigt Kalender Film filer    Dagbog

 Beskrivelse og dagbog af Rene Salomon

 

Højden gør Mount Elbrus til det højeste bjerg i Europa og dermed til en af de ”Seven Summits”.

 

Den første bestigning af den vestlige top på Mt. Elbrus blev foretaget i juli 1874 af en engelsk ekspedition med F. Crauford Grove, F. Gardiner, H. Walker, A. Sottajev, og P. Knubel. Den første bestigning af den østlige top blev udført i 1829 af Killar Hashirov.

 

Kaukasus bjergene er kendt, som en af de barske bjergkæder i verden. De normale ruter op på Mount. Elbrus er lange og anstrengende, men ikke teknisk svære. Den største fare er vejret, der kan være særlig ubehageligt på dette bjerg. Udover den normale rejserute fra syd, er der flere meget sværere ruter på bjerget. Da disse er sjældent besteget findes der heller ikke meget information om disse ruter. På grund af det lunefulde vejr omkommer der flere på Mount Elbrus hvert år, heriblandt også en del dumdristige skiløbere og snowboardere.

 

Vores rute

 

Vi valgte at bestige Mount Elbrus via Nordsiden, som anses for mindre turistet end sydsiden. Denne rute giver mulighed for en mere ekspeditionsagtig tur, da man her camperer på vej op. Her er der ikke umiddelbart mulighed for at overnatte i hytter eller benytte lifter o.l. på vejen.

 

Nordruten er ikke nær så benyttet som ruterne fra sydsiden er. Det er på grund af manglende veje og infrastruktur fra Kislovodsk og mod syd til Elbrus. Det er et temmelig øde område, men med en storslået natur.

 

Nær Base Camp ligger de mineralske kilder ved Jilisu, som er kendt for sit helbredende vand "Narzan". Det siges, at hvis man bader i vandet, der gurgler som i en jacuzzi vil man få helbredelse for alle sygdomme.

 

Vores bestigning tog udgangspunkt fra Gil-Su Base Camp beliggende i 2.500 m.o.h. ved floden Kyzylcol nord for Mount Elbrus og en fremskudt lejr, som vi kaldte Camp 2 i 3.800 m.o.h.

 

Rutens klatring var ikke svært teknisk, men lang og fysisk anstrengende.

Som nævnt havde vi på forhånd valgt at bestige Elbrus fra nordsiden, hvilket ikke er så almindeligt. Det skulle vise sig at være en god disposition, idet interne stridigheder har medført at sydsiden er blevet afspærret og lukket midlertidigt for turister i foråret 2011. Der har i det tidlige forår været et par terrorhandlinger i området og derfor har russerne officielt lukket område indtil videre.

 

  

Deltagere

 

Allan Carstensen, Christian Carstensen, Michael Henningsen (Barbie), Nicholas Durin (Nick), Nikolaj Hoffmann, Anders Kock, Allan Dalager, Alex Valeur Nielsen, Janus Salomon og René Salomon.

Derudover deltog Eskild Ottesen Hansen.

 

 

Dagbog fra turen

 

Fredag den 22/7

 

 

Vi mødtes i lufthavnen kl. 10, hvor harness, steigiser og skruekarabiner blev udvekslet. Afrejse fra Kastrup til Moskva med Aeroflot kl. ca. 13.00, hvilket var en halv time senere end planlagt. Vi morede os en del over de mange manualer, som vi så piloterne havde fremme og kigge i inden vi lettede. Men flyet virkede fint og nyt, da vi kom af sted. Der var heller intet at udsætte på forplejningen om bord. Ankomst til Moskva-Sheremetyevo sidst på eftermiddagen efter ca. 2,5 timers flyvning. Vi havde bestilt transfer til vores hoetel Izmailovo-Vega i Moskva, hvor vi blev indlogeret på 26. etage. Vi fik hurtigt smidt vandrestøvlerne og gik ned til den nærmeste metro station.

 

Metroen i Moskva er en kapitel for sig. Den er meget nem at finde rundt med og utroligt flot. Hver station er udført i sit eget design. Nogle med store bronzefigurer, flere med marmor, nogle med lysekroner. Alle meget store, imponerende og flotte.

Vi tog metroen ind til centrum for at se den Røde Plads og Kreml. Temperaturen var tæt på 30 grader, heldigvis blæste der en behagelig blød, men varm brise, som gjorde det utroligt behageligt. Vi nød aftenstemningen og de mange russiske turister på den Røde Plads, hvor vi bla også så; Vasilijkatedralen med sine farvede kupler, GUM et shopping center for de dekadente, muren omkring Kreml, Lenin´s mausoleum og Manegen, hvorfra alle km afstande i den gamle rige tager udgangspunkt. Det var en fin aften, hvor mange mennesker nød livet på pladsen ligesom os. Senere fandt vi en fortovsrestaurant tæt på Manegen, hvor vi fik en stor dejlig russisk fadøl og et meget let måltid. Det blev vi ikke helt mætte af, selv om det var ganske godt betalt (200 Rubler for øl og 700 Rubler for maden). Efter maden faldt mørket på og vi gik tilbage på den Røde Plads for at opleve alt med lys på – ganske imponerende. Derefter slentrede vi lidt rundt, inden vi sluttede af på McDonalds med hamburger og en is.

 

Hjemme på hotellet sluttede vi aftenen af med en vodka inden vi lå i vores seng kl. 1.00 lokal tid (de er 2 timer foran os).

 

Lørdag 23/7 

Vi stod meget tidligt op og var klar til morgenmad kl. 7. En time senere blev vi hentet af vores minibus og kørt til Vnukovo Lufthavnen, hvorfra vi skulle flyve kl. 11:10. Moskva er en meget ren by, der ligger ikke skidt og affald nogen steder.

 

Trafikken er voldsom og vejene er meget brede og belastede, men der bor også tæt på 14 mio. mennesker i byen. På vejen til lufthavnen stoppede vi og så den lokale skihopbakke ned mod floden Volga, samt deres universitet som er enormt stort. Det siges, at der går 40.000 mennesker på det universitet vi så. I det hele taget har de mange store bygninger i Moskva. De går under tilnavnet kransekagehuse blev bygget af Stalin og ender ofte med et spir af en art.

 

I Vnukovo lufthavnen møder vi Eskild, som er en 11. mand der også har tilmeldt sig til bestigning af Elbrus.

Ankomst Mineralnye Vody kl. 13.05. Transfer til Kislovodsk, hvor vi ankom til vores hotel ”Al Grado” lidt over kl. 15. Fint hotel med pæne værelser og imponerende massagebrusere på alle værelser. Effekten var dog begrænset.

 

Her mødte vi Anastasia, som er direktør for ”Over the rainbow” og ”Elbrus Tours”. Vi mødte også vores guide og vores kok: Anastasia og vi havde forventet at guiden ville orientere om vores tur, men det var han for træt til. Derefter tog Anastasia os med rundt i byen på en guidet rundvisning, hvor vi bla besøgte vand-akademiet. Her kunne vi smage på flere forskellige slags mineralvand, både koldt og varmt og med og uden svovlbrintelugt L. Vi endte i byens park, hvor vi spiste grillspyd og frisk salat. På vej hjem fik vi en øl på en lokal bar. Her kunne man også købe tørfisk til sin øl - det var der dog ingen af deltageren, der ønskede. Her sagde vi farvel til Anastasia, som skulle tilbage til Moskva.

 

 

Søndag 24/7

Meget tidligt op. Afhentning af guide, kok og assisterende guider kl. 6.00. Morgenmad i bilerne på vej. Vi kørte i to terrængående russiske firhjulstrækkere med chauffører samt i kokkens Patrol. Det blev en meget underholdende tur, da vi forlader asfalten lidt udenfor Kislovodsk. Vi kører til Gil-Su Base Camp (2580 m o.h.) i en mellemting mellem en ny anlagt vej uden belægning og et par hjulspor. En meget spændende tur, hvor vi bliver kastet noget rundt i bilerne – utroligt at de kan holde til turen. Turen er mellem 80 og 100 km, men den tog ca. 4 timer pga. den dårlige vej. På vejen fulgte vi de oprindelige markeringer langs den gamle Silkevej. Et meget storslået landskab ud over de kaukasiske stepper, selv om det var regn og skyet.

 

Efter et par timers kørsel bliver vi standset ved en militær post bestående af et par soldater og en militær lastbil. Hvad der helt præcist foregik ved vi ikke – nogle havde fortalt os, at russerne havde lukket området pga. terrorisme og andre at det kun var sydsiden af Elbrus, der var lukket. Men efter lidt russiske forhandlinger gik en soldat og vores chauffør om bag lastbilen og ordnede sagen ved betaling. Om det var bestikkelsen eller det at Nicki Pedersen er en dansk speedwaykøre ved vi ikke, men vi slap forbi vagtposten.

 

Umiddelbart inden vi ankom til Base Camp (ca. en km) skulle vi passere en flod (Kyzylcol). Dette ønskede vores chauffører ikke, da de så, at det var problematisk at få bilerne op på sletten igen, da alt var glat og fedtet af nedbøren. Efter en del dialog på russisk kører vores guide og kok over floden og videre til Base Camp uden os. Et par timer senere får vi besked på at gå det sidste stykke vej til Base Camp, hvilket kan lade sig gøre, da der også er en lille hængebro over floden. Vi går til Base Camp og aftaler der med guiden, at vi skal tømme vores rygsække og gå retur efter mad og telte i bilerne. Da vi kommer tilbage har chaufførerne i midlertidig sendt vores øvrige bagage med en anden bil over floden, således at alt forplejningen nu er i Base Camp. Vi går tilbage igen og får frokost i lejren.

 

Vores lejr ligger inden for en militær afspærring. Her slår vi vores telte op ved siden af militærets to telte og redningstjenestens 3 skure. Der ligger andre telte uden for området. Efter frokost går vi en tur og ser bla de mineralske bade ”Dzhily-Su” og et vandfald ”Sultan”. Derefter retur for aftensmad. Maden er enkel og nærende. God til trekking. Vi har intet at klage på. Vandet vi drikker, henter vi i forskellige kilder. Hver kilde har sin smag. Alle velsmagende, trods det at vi opdager at soldaterne bader i vandet inden vi drikker det L.

 

 

Mandag 25/7

Flot vejr og for første gang klart udsyn til Elbrus toppe. Vi står op kl. 7.00, spiser morgen mad kl. 8.00 og begiver os derefter op for at opbygge Camp 2 i 3.800 moh. Vi har pakket proviant til et par dage, vores varme tøj til bestigningen samt alt klatregrej og begiver os af sted. Vejen op går første op i en lang slugt langs floden. Derefter over en stor steppe, som det siges tyskerne anvendte som airstrip under 2. verdenskrig og derefter igen op af en kraftig stigning indtil vi ender på en ny slette. Inden den sidste stejle stigning op gennem et stenfald til Camp 2 spiser vi vores små madpakker. På turen op er vores hold blevet splittet lidt op mht. fysik og vægt i rygsække.

 

Camp 2 ligger umiddelbart ud til en gletscher og op mod Elbrus. Da vi ankommer, er der ikke pladser til vores telte. Vi går i gang med at forberede pladser til teltene ved at rydde et område for sten og bygge små læmurer, mens vi jævner underlaget. Efter et par timer vender vi ned af bjerget igen. Denne gang går vi anden vej og passere over en stor slette, hvorpå der står adskillige klippestykker tilbage, som er eroderet af vejret gennem tiderne, så de ligner champignons. Ganske imponerende. Vi er retur i Base camp kl. 19.00, hvor vi får aftensmad.

Tirsdag 26/7

Vi står igen op kl. 7.00, spiser morgen mad kl. 8.00 og kl. 9.30 begiver vi os op for at rejse telte i Camp 2. Vi har pakket resten af det vi skal have med op og hyret 3 ekstra bærere (6.000 Rubler) for ikke at bruge unødige kræfter på at slæbe telte og køkkenudstyr. Opstigning til Camp 2 med resten af udstyr og provianter. Da vi ankommer, slår vi telte op og indretter os i lejren. Derefter checker vi udstyr mm. Vi nyder udsigten og går forholdsvis tidligt til ro, da der er ret koldt om aftenen i 3.800 meter højde. For første gang kommer vores nye dunsoveposer til deres ret.

 

Onsdag 27/7

Flot vejr. Igen op kl. 7.00. dagen er sat af til akklimatisering. Kl. 9.00 går vi ud over gletscheren for at vandre op til Lenz Klipperne (4.600 moh). Allan C meddeler på vejen op, at han ønsker at vende om pga. utilpashed og højdesyge. Vi andre fortsætter op i ca. 3 timer og nyder udsigt og medbragte snacks ved de nederste Lens klipper. Vejret er perfekt og guiden er indstillet på at vi er klar til at klare bestigningen den efterfølgende dag, hvor vi også med rimelig sikkerhed ved at vejret vil være i top. Vi går ned igen for ikke at bruge unødige kræfter oppe. Allan D har problemer med sit knæ og meddeler, at han heller ikke vil deltage i bestigningen. Vi får frokost kl. 15.00 hvorefter vi prøver at få lidt hvile inden nattens strabadser. Nogle bader i det kolde smeltevand på gletscheren. Aftensmad kl. 18.00 og i seng kl. 19.00.

 

Torsdag 28/7

Vi (8 stk. plus Eskild) står op kl. 24.00 og iklæder os vores varme tøj. Efter et morgen måltid kl. 1.00 er vi klar til afgang kl. 1.30. Efter et stykke tid fordeler vi os på 3 reb. Ud over vores 3 reb er der også et andet noget længere reb på bjerget. Vi går dog hurtigere end det andet reb. Efter en time meddeler Anders Kock at han bliver dårlig pga. højde mm. Guiderne kalder camp 2 via walkie talkie, som sender de et par guider op efter ham. I mellemtiden har vores guide dog sendt ham retur uden assistance, et ikke helt fornuftigt træk, som vi andre oppe foran ikke hører om før bagefter. Anders skal selv passere mindst 2 getcherspalte i mørke inden han møder redningsholdet, men heldigvis viser det sig at gå godt.

  

Vi er oppe ved LENZ klipperne kl. 3:50 og oppe i sadlen kl. 7:30 (5.300 moh). Det går fint og undervejs har vi nydt en fantastisk solopgang. Det var stjerneklart og derfor meget koldt. Til tider var det fingrene der frøs og til tider tæerne, men efter solen får magt bliver alt igen godt ude i lemmerne. Vi har gået uden reb efter Lenz klipperne, men i sadlen skal vi i reb igen, da der kan være sprækker her. Det første hold som består af Christian, Nikolaj Janus og René står på toppen kl. 8:45. Fantastisk – efter flere års forventning står vi nu på toppen af Europa´s højeste bjerg og nyder udsigten over de kaukasiske stepper og bjergkæden under os mod Georgien – meget flot morgen. Vi tager foto og guiderne er i kontakt over walkie talki. Derefter sætter vi os i læ på toppen og venter på de andre. Kl. 9.45 ankommer Alex og Nicholas. Barbie måtte give op i sadlen, kun godt 300 meter fra toppen og han er vendt om med den ene assisterende guide. Eskild er på vej op alene. Efter mere fotografering må vi ned – nu bliver vi nemlig meget kolde. Vi har stået for lang tid på toppen og kroppen skal i gang igen selv om solen skinner. På kanten inden vi forlader topplateauet møder vi Eskild på vej op. Han er meget træt, men fortsætter trods alt. Efter lidt drøftelser med vores guide, følger han ham det sidste stykker op og vi andre går samlet ned med den sidste assisterende guide.

Det er en lang nedtur. Nogle er trætte og en har et skadet ben. På vejen ned så vi den styrtede helikopter, som vi havde strenge ordre på ikke at fotografere. Vi er alle nede i lejren igen kl. 14.00 efter topbestigningen, dvs efter 12½ time – det er vist ok på det bjerg. Om eftermiddagen slapper vi af. Desværre bliver vejret ret dårligt med nedbør i form af sne/hagl, så vi tvinges ind i teltene og tørrevejr. Vi sover tidligt efter aftensmaden.

 

Fredag 29/7

Igen op kl. 7.00. Nu er vejret igen pænt fra morgenstunden og vi får hurtigt spist og pakket alt ned. Det var jo meningen, at vi skulle have tilbragt op mod to dage mere i Camp 2, men ingen ser nogen grund til at blive heroppe efter bjerget er blevet besteget. Alle vil gene ned i vegetationen igen. Igen skal vi bruge ekstra bærere til telte og køkkengrej mm – vi mener dog at vores bagage er blevet noget mindre, efter at vi har spist en del af maden, men det er en svær dialog at vinde på russisk. Vi ender med 3 bærere igen L.

 

Nedturen går meget roligt med mange gode pauser. Igen passere vi champignonsletten, hvor vi tilbringer en del tid med at klatre rundt og fotografere. Da vi kommer retur til Base Camp er vore telte slået op og vi spiser frokost. Det lykkes Allan C at finde de sidste 11 øl i Base Camp, som vi nyder sammen i græsset. Senere får vi fat i 2 liter Cola, som vi køler ned i en spand koldt vand. Da vi opdager at Ann går og patter af dem, så beslutter vi os for straks at drikke dem, selvom de endnu ikke har noget den optimale temperatur.

 

Derefter går vi ned til den mineralske kilde for at bade. Det viser sig, at der ikke er vand i kilden efter kl. 17.00, men kun mulighed for et gasbad. Dette prøver nogle af os og vi kan tydeligt mærke varmen fra den stærke tunge gas (som eddikesyre hvis man lugter til den). Vi bliver dog hurtigt fortrængt fra badet da ca. 20 muslimske kvinder der er klar til at få underlivet opvarmet i et gasbad. Det ser ret sjovt ud, da disse kvinder står på rækker med alt deres tøj på i bassinet.

Vores guide går til telefonbjerget for at ringe efter transport så vi kan komme til Kislovodsk en dag før beregnet. Vi andre går hjem til kokken. Hun servere militær mad i dag. Og til hendes (og vores) store undren smager det faktisk ganske godt. Det en slags skipperlapssovs med en stor del kartoffelmos. Bortset fra et par lange hår i Anders portion nyder vi maden blandt katte og andet godt i guiderne skur. Der er nemlig et hold belgiere, der har okkuperet vores sædvanlige bænkesæt. De har ventet hele dagen på at blive hentet, men deres transport er udeblevet og de er ved at være lidt trætte af Elbrus Tours. De kommer af sted ved midnatstid, men får så ikke meget tid i Kislovodsk, da de skal flyve videre mod Moskva kl. 10 dagen efter.

 

I jagten på at finde noget alkohol at fejre vores succes finder vi kun et par flasker cognac, som vi køber og drikker i pandelampernes skær. De russiske soldater har også denne aften fået lidt til halsen og det fejre de ved at vise automatvåben frem. Senere skyder de også nødraketter af til ære for os. Det slutter af med at den største og umiddelbart mest frygtindbydende af de russiske soldater vil lægge arm med ”lille” Alex. Dette undgår han dog behændigt, da Christian overtager. Han bliver lagt ned i begge arme, derefter prøver Allan C med samme resultat. Og til sidst er det Eskild der med stor energi næsten når uafgjort i den sidste (venstre) arm. Flot J. I mellemtiden er der en anden russer, der har udfordret Alex i skak. Efter et langt spil lykkes det Alex at vinde over ham.

Lørdag 30/7

Igen op kl. 7. Vejret startede fint, men slog hurtigt over i gråt. Efter morgenmaden fik vi pludselig travlt med at pakke teltene ned, mens de endnu var tørre. Så snart vores grej var pakket ned kørte Ann og Sergev deres bil med al vores bagage over floden inden vandstanden steg. Så var den del af hjemturen klar. Heldigvis udartede vejret sig ikke til regn i Base Camp, så vi slap med et par dråber, men efter flodens udseende må det have regnet højere oppe på bjerget.

 

Vores transport skulle først komme kl. 11, så vi havde tid til at gå lidt op og ned langs floden og betragte de lokale hyrder og deres dyr, som hovedsageligt består at får og køer. Vi så også flere heste, hvoraf nogle kunne være vilde. Vi fandt også en ny kilde, hvor vandet var let salt og fyldt med kulsyre, ligesom en frisk åbnet danskvand med brus – fantastisk J. Nogle tager til Frankrig for at smage på udsøgte vine – vi tog til Kaukasus for at smage på de forskellige slags kildevand J.

 

Ved 11- tiden dukkede et par biler op for at køre os tilbage til Kislovodsk. Igen en fantastisk tur og denne gang var vejret så fint, at vi rigtig kunne nyde landskabet på vejen tilbage til byen. Den militære checkpost var fjernet og efterfølgende rygter siger at Elbrus nu officielt er åbent fra nordsiden igen. Efter et par stop undervejs, hvor bilerne fik lov til at køle lidt af, var vi retur på hotel ”Al Grado” i Kislovodsk kl. 16. Her bestilte vi et par sandwich og fik alle et tiltrængt bad. Derefter gik vi ned i byen i mindre grupper og mødtes kl. 19.00 for at samlet at finde et sted at spise. Vi fandt hurtigt en restaurant i en hyggelig gårdhave. Her fik vi grillkød og frisk salat med pommes. Ganske udmærket. Derefter blev det til et par øl og en is i byen, inden vi sluttede aftenen på vores egen terrasse på hotellet med et par øl i den meget lune sommer aften.

 
Søndag 31/7

Vi havde aftalt at spise morgenmad i hotellets restaurant kl. 8.30, men det kunne ikke lade sig gøre da tjeneren først mødte kl. 9. Og da vi endelig kunne bestille morgenmad var det en hel farce at se tjeneren prøve at servere for os. Han kom kun med en del af det, som vi bestilte. Han forventede ikke at vi skulle bruge tallerkener til morgenmaden selv om han leverede kniv og gaffel. Og så lykkedes det ham at smide 5 glas juice på gulvet, da bakken vippede på hans hånd. En meget uheldig tjener.

 

Efter morgenmaden ringede vi til Anastacia for at få hende til at arrangere en tur for os – gerne riverrafting, men de ture hun foreslog omfattede for meget transport. Derfor besluttede vi os til at gå på opdagelse i Kislovodsk. Vi startede med at besøge deres lokale Tivoli – meget simpelt men dog med et par sjove livsforkortende maskiner, som Barbi og Allan C testede og overlevede. Derefter var vi alle oppe i deres pariserhjul, hvorfra vi fik et udmærket udsyn over byen. Efter tivolibesøget gik vi forbi Operaen og ned på et lokalt marked, hvor vi fandt et par T-shirts med Elbrus på. Herefter besøgte vi en restaurant, hvor vi bestilte kylling med pommes. Her skulle kullene dog først tændes inden kyllingestykkerne kunne steges. Det tager altid lang tid at få mad i Rusland.

 

Da vi var færdige med at spise, udbrød der et meget kraftigt regnskyl, så vi søgte ly i et indendørs marked. Da regnen var stilnet af gik nogle hjem for at møde Eskild og vi andre gik op for at se en stor russisk ortodoks kirke. Kirken hed St. Nicholas Orthodox Cathedral og indeholdt efter hvad vi forstod på en russisk kvinde gravene af 3 helgener, her iblandt af sankt Nicholas. Den var vældig flot med gyldne løgkupler på taget og indvendig med mange blomster og billeder. På vejen passerede vi et museum med et par gamle tanks og andre krigskøretøjer. Vi passerede ligeledes en mindevæg med navne på faldene fra 2. verdenskrig. en meget lang væg. På det lokale grøntmarked fik vi købt mandler og andre nødder med hjem. Derefter fandt vi en købmand og proviantere champagne, øl og vandmeloner til vores hotel. Da vi kom hjem på hotellet havde de andre tændt for saunaen og der gik ikke mange sekunder før vi også sad der eller lå i den svalende pool udenfor saunaen. Meget dejligt J.
 

Om aftenen gik vi ned i byen og fandt igen en udendørs restaurant. Igen havde vi sprogproblemer, hvilket resulterede i, at vi fik bestilt både blandet grill og kebab til alle, men det lykkedes os dog næsten at spise op. På vej hjem til hotellet købte Allan C en dunk med 5 liter øl. Den blev fortæret sammen med Eskilds vodka hjemme på terrassen inden vi gik i seng.

 

Mandag 1/8

I dag gik det lidt bedre med morgenmaden, dog uden at sige at det gik helt efter bogen. Men stadig underholdende. Kl. 11 blev vi hentet og kørt til lufthavnen i Mineralnye Vody. Igen skulle vi flyve med KFM retur til Moskva. Det er et luftfartselskab, der ikke har måttet flyve på europæiske lufthavne siden 2007, da man ikke er tilfreds med deres sikkerhed L, men igen gik turen over al forventning og kl. 18 landede vi i Moskva. Undervejs havde Anders dog haft et mindre intermezzo med en stor russer, som mente Anders havde fornærmet ham i en lille kamp omkring benplads i flyet. Russeren kom dog til besindighed igen, da han fandt ud af at vi var 11 i et selskab og ikke kun ”lille” Anders.

 

Igen transfer til Hotel Vega. Der checkede vi hurtigt ind og skyndte os ned i metroen og kørte ind til centrum hvor vi stod af i den ene ende af gammel Arbat, som er Moskvas svar på Strøget. Her er fyldt med restauranter og butikker og et leben af mennesker. Vi fandt et sted, hvor vi kunne få øl og burger, samtidigt med at vi kunne nyde udsigten i gaden. Igen tog det over en time at få en burger serveret. Derefter fortsatte vi ned til Udenrigsministeriet, som også er en af de store kransekagehuse, som Stalin lod opføre. Igen måtte vi afslutte en aften i Moskva med en burger på McDdonalds inde vi tog hjem til hotellet. Her sluttede vi traditionen tro også aftenen med en vodka i baren. Her var vi i øvrigt meget tæt på at blive snydt, men vi for opmærksomme til tjeneren J

 

Tirsdag 2/8 

Sidste morgen op kl. 6.15 og transfer fra hotel Vega til Sheremetyevo lufthavnen kl. 7. Efter in-checking købte vi morgenmad og shoppede lidt inden vi fløj hjem med Aeroflot. En super god tur i gode venners lag var slut J