Detaljeret dato: 2007-11-13
Arrangør: Bird’s Eye View Adventure
Deltagere
Dendi Sherpa (Sirdar), Dawa Sherpa og Karzan (kok), Domar og Karzi
Deltagere: Henrik Bertelsen
Navn: Ama Dablam
Oversat: “Moderen med brochen”
Også kaldet: “Verdens smukkeste bjerg”
Højde: 6.812 meter
Første bestigning: 1960/61
DK bestigninger: 5 (nu 6)
Sværhedsgrad: 5.5
Basecamp: 4.650m
Advance basecamp: 5.500m
1st camp: ca. 5.700m
2nd camp: ca. 6.000m
3rd camp: ca. 6.300m
Summit: 6.812m
Varighed fra Basecamp:
2 uger inkl. vejrdage og akklimatisering
Vejrforhold:
Ankomstdagen samt de første par dage i Basecamp var meget tågede. Vi fik både sne og sol. På top-dagen klarede det op og vi havde blå himmel og høj sol.
Ilt indhold:
5.500m = 50%
7.000m = 43%
Det var en helt fantastisk oplevelse at være på bjerget, dels livet i Basecamp og selvfølgelig turen op på toppen af Ama Dablam.
Spændingen har været stor lige siden jeg besluttede at bestige Ama Dablam og nu var vi her. Jeg gjorde nogle ret gode erfaringer ved at tale med de andre hold i BC. Der var en UK gruppe på ca. 16 pers. ledet at Tim Mosedale og en stor norsk gruppe på 22 pers.
Problemet var bare, at der kun var plads til 6 telte i camp 2 og dem havde den norske og UK gruppe allerede sat op. De havde været i BC et par dage før vores ankomst.
Vi måtte hele tiden afvente og se hvordan de to respektive grupper klarede sig, men den 12. nov. fik vi chancen for at låne et telt i camp 2.
Akklimatiseringsplanen er, normalt, at bruge ca. 10 dage på at gå lidt højere op dag for dag, inden man påbegynder top-forsøget - fra BC til camp1 til camp 2 og til toppen.
Dette ville også betyde, at jeg flere gange skulle gå fra BC til ABC, hvilket er en super kedelig og lang tur op. Vores tur over Tibet må have hjulpet på min tilvænning af højden.
Da vi fik nyheden om at vi kunne låne et telt i camp 2 den 12. nov., tog vi den beslutning at tage den direkte fra BC til camp 1, sove der og så mærke efter om heldbredet var okay. Hvis det var det, ville vi fortsætte mod camp 2, sove her og så klatre til toppen.
Højdesygen udeblev, dog havde jeg hovedpine i camp 2 og et stykke mod toppen, så vores noget afkortede akklimatiseringsplan holdt og jeg nåede toppen den 13. nov. kl. 10.05 i fantastisk vejr og med en fabelagtig udsigt.
Det var krævende, super hårdt og til tider ret teknisk, - specielt mellem camp 1 og 2. Fra camp 2 mod camp 3 var der nogle lange seje strækninger med kombineret rocks, is og sne. Fra camp 3 og mod toppen var det kun is og sne, til gengæld var det enormt stejlt og luften var tynd. Så det var 2-3 skridt og så pause. Nedstigningen var bestemt ikke at undervurdere. Her var kræftene stort set brugt op og det tekniske niveau var stadig højt.
Yderst tilfreds og 9 dage forud for tidsplanen vendte vi tilbage til Kathmandu og glædede os til en seng at sove i.
En meget flot bestigning.
Se mere her:
www.web.mac.com/berthelsen/BackpackTour/Mt._Ama_Dablam.html
