Deltagere: International ekspedition, hvor danske Søren Gudmann (2. forsøg) samt Carl Blaschke (Aconcagua) deltager.
SG kommer direkte fra en succesfuld bestigning af Cho Oyu og prøver dermed en dobbelt bestigning. SG og CB starter topforsøget d. 6. oktober, SG indser hurtigt at han må opgive da han har været syg hele natten og kræfterne slet ikke er til stede.
CB fortsætter sammen med lederen og 2 sherpaer og når toppen kl. 11. Dermed bliver CB den første dansker på central toppen (8.012m) af Shisha Pangma - flot og tillykke, men desværre ikke toppen af Shisha Pangma.
Den højeste top af bjerget på 8.046 m. er stadig ikke besteget af en dansker.