Stok Kangri 2002
Deltagere: 7 personer, deriblandt danske Anders Skjødt.
Anders skriver:
Vi ( en kammerat og jeg, i en gruppe på syv, med kok og muldyr ) trekkede fra Manali over Padum til Leh. Undervejs klatrede vi fire mindre tinder og akklimatiseret til højden inc. en overnatning i Lura La passet i cirka 5000 meters højde.
Selve bestigningen af Stok Kangri blev først planlagt på Pinguin-bar i Leh. Ud fra en guidebog med 1½ side om bjerget, hvoraf det meste var et kort !! Men vi mente at vi havde erfaringen, og styrken til bestigningen.
Så det meste af udstyret og maden skulle skaffes i Leh by, vi havde selv telt, gryder, rygsække og lignende. Men vores brænder var i stykker, så vi købte petrolium brænder ( et ordentligt skrummel at slæbe på ) endvidere lejede vi økser og steigeise vi tog bussen mod bjerget.
Selve turen ind til basecamp kan jeg ikke rigtigt huske i hovedet, dog gik vi i ind i nationalparken nogle dage inden vi nåede basecamp. Selve bjerget kom første til syne sent på trekket, men det var stort og råt, toppen lignede en toblerone-top, med stejle sider hvor på sneen og isen ikke kunne bide sig fast.
Men jeg husker tydeligt mødet med basecamp, hvori der var en skotsk klatregruppe, så vi lå uden for den normale basecamp. Derfra kiggede vi på normalvejen (den som I bruger) og vejen rundt om top partiet og op fra den modsatte side, ( treaviser under flukset!! ). I betragtning af det udstyr og muligheder for at kommunikere med omverden valgte vi normalruten.
Vi lavede en fremskudt lejr til topbestigningen over morænen, et stykke fra gletscheren for at være sikker ( det år var det et stort isfald fra det pas, hvorfra kammen mod toppen starter ). Der var nogle gamle teltområder som vi byggede videre på for at opnå mere læ. Vi gik tilbage til basecamp for at sove der samt bære mere udstyr op. Den efterfølgende dag klatrede vi lidt på isfald, og undersøgte gletscheren for sprækker ( der var nogle ).
Topbestigningen startede omkring kl 01.00 og var virkelig en dejlig tur, stadig med nogen udfordringer. På toppen blæste det så meget at vi var ved at vende om, men fandt en gryde at hvile i, efter 30 minutter faldt vinden og vi kunne bestige toppen, dog var der overskyet så de store bjergmassiver i horisonten var ikke synlige.
Fra gletscheren fulgte vi bjerg kammen op, enkelte steder måtte man undvige for klatre rundt om nogle store klippe partier, hvor der var frit flad under. Sne partiet på toppen hugget vi selv en vej igennem. På nedturen fulgte vi også kammen da der var mange løse sten på selv bjerg siden.
Samme dag vendte vi tilbage til basecamp og turen tilbage mod Leh var ud af en anden dal fra bjerget.
