Tutse

Ticket to Heaven - Tutse 2003

Deltagere: Thejs Ortmann, Luise Ortmann Hansen og Claus Østergaard.

Sherpasupport til base camp, ingen højdesherpaer

Det er holdet bag den flotte Kongde Lho bestigning 2002 som afrejser fra København d. 1/10-03. Det bliver spændende at høre mere fra denne pioner-ekspedition - et superflot og bravt initiativ. Det viser sig dog at Tutse er et uoverkommeligt mål.

Her fra ticket3heaven's hjemmeside:

".......Så kom vi i gang med bestigningen af Mt. Tutse! Dagen havde to formål, henholdsvis at akklimatisere oppe på bjerget, samt at finde en vej op til det øvre gletcherplateau i 5000m højde vor vores lejr 1 skal ligge. Vi delte os derfor i 2 hold således at Thejs gik op i 5000m nord for lejren med kikkert for at studere bjerget på afstand, mens Luise og jeg undersøgte 2 mulige ruter op mod gletcherplateauet. Vi startede vores klatring i en flot colouir (sne/is rende) som så ud til at gå direkte mod vores mål. Desværre endte vi i 4800m med udsigt til lodrette klippevægge så alt det hårde arbejde var spildt. Så måtte vi ned igen og over i en ny rende som førte os op i 5000m via mixed klatring (klippe og is samt en hulens masse ral!). Desværre lukkede skyerne ned på vej op, så vi havde ingen mulighed for at vurdere om vi kunne komme helt over til plateauet denne vej.

På den anden side af dalen havde Thejs med kikkert opdaget en ny rute, og samtidigt dødsdømt de to ruter som Luise og jeg undersøgte. Konklusionen blev således at vi i morgen bærer en del udstyr op på bjerget via den nye rute som skulle være sikker (vi krydser fingre!). Vi er således godt brugte, men er samtidigt tilfredse med dagen som har givet god akklimatisering. Vi er således snart klar til at forlade base camp med henblik på at etablere lejr 1 i 4800-5000m højde.

En hård dag! Vores plan var at fragte udstyr op til vores første high camp i ca. 5000m. Efter en meget varm og temmelig udmattende tur op ad bjerget fandt vi da også den perfekte lejrplads. Med udsigt til Makalu, Tutse, Baruntse, Peak 3, 4 og 5 var vi omgivet af fantastiske bjergsider 360 grader rundt – virkelig spektakulære omgivelser. Desværre kan vores arbejde meget vel vise sig at være forgæves. Da vi efter af have etableret lejren gik ud i gletcherbassinet for at se på vores videre rute opad blev vi slemt overraskede. I stedet for en jævnt stejl sneflanke op mod topkammen som vores kort indikerede, blev vi mødt af en totalt opsprækket gletchertunge som var bevogtet af utallige seracer (lodrette istårne) som gjorde ruten direkte livsfarlig. Eneste sikre vej er nu via en klippekam som løber parallelt med gletcheren. Desværre tyder det meste på at kammen bliver ubehagelig stejl længere oppe, og vi må nok erkende at lysten til lodret klippeklatring i 6000m med 20 kg oppakning ikke er stor. Vi er således usikre på hvad næste skridt bliver, men kan dog garantere at vi ikke kaster os i ud en rute hvor vi ikke har kontrol over omgivelserne! Der bliver under ingen omstændigheder tale om at forsøge noget risikabelt. Muligvis forsøger vi at bestige bjerget fra en anden side, men da de fleste af Mt. Tutses vægge får Eigerens nordside til at blegne ser det dog lidt sort ud.

Efter at have undersøgt enhver vinkel på Tutse for at finde en sikker vej, måtte vi sande at vores planlagte rute var alt for risikabel og teknisk svær højden taget i betragtning. Den sidste dag i lejr 1 klatrede vi en anelse højere op, blot for at konstatere at ruten var endnu mere farlig end først antaget. Netop da vi besluttede os for at vende om blev vores mistanke bekræftet, da en kæmpelavine rullede ned over den bjergside vi netop havde kigget på – OK, vi forstod beskeden!!....."

Flot, flot og flot - se også Pt 5822 samt Pt 6122

Ticket to Heaven - Tutse 2003
Deltagere: Thejs Ortmann, Luise Ortmann Hansen og Claus Østergaard.
Sherpasupport til base camp, ingen højdesherpaer

Det er holdet bag den flotte Kongde Lho bestigning 2002 som afrejser fra København d. 1/10-03. Det bliver spændende at høre mere fra denne pioner-ekspedition - et superflot og bravt initiativ. Det viser sig dog at Tutse er et uoverkommeligt mål.

Her fra ticket3heaven's hjemmeside:
".......Så kom vi i gang med bestigningen af Mt. Tutse! Dagen havde to formål, henholdsvis at akklimatisere oppe på bjerget, samt at finde en vej op til det øvre gletcherplateau i 5000m højde vor vores lejr 1 skal ligge. Vi delte os derfor i 2 hold således at Thejs gik op i 5000m nord for lejren med kikkert for at studere bjerget på afstand, mens Luise og jeg undersøgte 2 mulige ruter op mod gletcherplateauet. Vi startede vores klatring i en flot colouir (sne/is rende) som så ud til at gå direkte mod vores mål. Desværre endte vi i 4800m med udsigt til lodrette klippevægge så alt det hårde arbejde var spildt. Så måtte vi ned igen og over i en ny rende som førte os op i 5000m via mixed klatring (klippe og is samt en hulens masse ral!). Desværre lukkede skyerne ned på vej op, så vi havde ingen mulighed for at vurdere om vi kunne komme helt over til plateauet denne vej.

På den anden side af dalen havde Thejs med kikkert opdaget en ny rute, og samtidigt dødsdømt de to ruter som Luise og jeg undersøgte. Konklusionen blev således at vi i morgen bærer en del udstyr op på bjerget via den nye rute som skulle være sikker (vi krydser fingre!). Vi er således godt brugte, men er samtidigt tilfredse med dagen som har givet god akklimatisering. Vi er således snart klar til at forlade base camp med henblik på at etablere lejr 1 i 4800-5000m højde.

En hård dag! Vores plan var at fragte udstyr op til vores første high camp i ca. 5000m. Efter en meget varm og temmelig udmattende tur op ad bjerget fandt vi da også den perfekte lejrplads. Med udsigt til Makalu, Tutse, Baruntse, Peak 3, 4 og 5 var vi omgivet af fantastiske bjergsider 360 grader rundt – virkelig spektakulære omgivelser. Desværre kan vores arbejde meget vel vise sig at være forgæves. Da vi efter af have etableret lejren gik ud i gletcherbassinet for at se på vores videre rute opad blev vi slemt overraskede. I stedet for en jævnt stejl sneflanke op mod topkammen som vores kort indikerede, blev vi mødt af en totalt opsprækket gletchertunge som var bevogtet af utallige seracer (lodrette istårne) som gjorde ruten direkte livsfarlig. Eneste sikre vej er nu via en klippekam som løber parallelt med gletcheren. Desværre tyder det meste på at kammen bliver ubehagelig stejl længere oppe, og vi må nok erkende at lysten til lodret klippeklatring i 6000m med 20 kg oppakning ikke er stor. Vi er således usikre på hvad næste skridt bliver, men kan dog garantere at vi ikke kaster os i ud en rute hvor vi ikke har kontrol over omgivelserne! Der bliver under ingen omstændigheder tale om at forsøge noget risikabelt. Muligvis forsøger vi at bestige bjerget fra en anden side, men da de fleste af Mt. Tutses vægge får Eigerens nordside til at blegne ser det dog lidt sort ud.

Efter at have undersøgt enhver vinkel på Tutse for at finde en sikker vej, måtte vi sande at vores planlagte rute var alt for risikabel og teknisk svær højden taget i betragtning. Den sidste dag i lejr 1 klatrede vi en anelse højere op, blot for at konstatere at ruten var endnu mere farlig end først antaget. Netop da vi besluttede os for at vende om blev vores mistanke bekræftet, da en kæmpelavine rullede ned over den bjergside vi netop havde kigget på – OK, vi forstod beskeden!!....."

Flot, flot og flot - se også Pt 5822 samt Pt 6122

Ticket to Heaven - Tutse 2003
Deltagere: Thejs Ortmann, Luise Ortmann Hansen og Claus Østergaard.
Sherpasupport til base camp, ingen højdesherpaer

Det er holdet bag den flotte Kongde Lho bestigning 2002 som afrejser fra København d. 1/10-03. Det bliver spændende at høre mere fra denne pioner-ekspedition - et superflot og bravt initiativ. Det viser sig dog at Tutse er et uoverkommeligt mål.

Her fra ticket3heaven's hjemmeside:
".......Så kom vi i gang med bestigningen af Mt. Tutse! Dagen havde to formål, henholdsvis at akklimatisere oppe på bjerget, samt at finde en vej op til det øvre gletcherplateau i 5000m højde vor vores lejr 1 skal ligge. Vi delte os derfor i 2 hold således at Thejs gik op i 5000m nord for lejren med kikkert for at studere bjerget på afstand, mens Luise og jeg undersøgte 2 mulige ruter op mod gletcherplateauet. Vi startede vores klatring i en flot colouir (sne/is rende) som så ud til at gå direkte mod vores mål. Desværre endte vi i 4800m med udsigt til lodrette klippevægge så alt det hårde arbejde var spildt. Så måtte vi ned igen og over i en ny rende som førte os op i 5000m via mixed klatring (klippe og is samt en hulens masse ral!). Desværre lukkede skyerne ned på vej op, så vi havde ingen mulighed for at vurdere om vi kunne komme helt over til plateauet denne vej.

På den anden side af dalen havde Thejs med kikkert opdaget en ny rute, og samtidigt dødsdømt de to ruter som Luise og jeg undersøgte. Konklusionen blev således at vi i morgen bærer en del udstyr op på bjerget via den nye rute som skulle være sikker (vi krydser fingre!). Vi er således godt brugte, men er samtidigt tilfredse med dagen som har givet god akklimatisering. Vi er således snart klar til at forlade base camp med henblik på at etablere lejr 1 i 4800-5000m højde.

En hård dag! Vores plan var at fragte udstyr op til vores første high camp i ca. 5000m. Efter en meget varm og temmelig udmattende tur op ad bjerget fandt vi da også den perfekte lejrplads. Med udsigt til Makalu, Tutse, Baruntse, Peak 3, 4 og 5 var vi omgivet af fantastiske bjergsider 360 grader rundt – virkelig spektakulære omgivelser. Desværre kan vores arbejde meget vel vise sig at være forgæves. Da vi efter af have etableret lejren gik ud i gletcherbassinet for at se på vores videre rute opad blev vi slemt overraskede. I stedet for en jævnt stejl sneflanke op mod topkammen som vores kort indikerede, blev vi mødt af en totalt opsprækket gletchertunge som var bevogtet af utallige seracer (lodrette istårne) som gjorde ruten direkte livsfarlig. Eneste sikre vej er nu via en klippekam som løber parallelt med gletcheren. Desværre tyder det meste på at kammen bliver ubehagelig stejl længere oppe, og vi må nok erkende at lysten til lodret klippeklatring i 6000m med 20 kg oppakning ikke er stor. Vi er således usikre på hvad næste skridt bliver, men kan dog garantere at vi ikke kaster os i ud en rute hvor vi ikke har kontrol over omgivelserne! Der bliver under ingen omstændigheder tale om at forsøge noget risikabelt. Muligvis forsøger vi at bestige bjerget fra en anden side, men da de fleste af Mt. Tutses vægge får Eigerens nordside til at blegne ser det dog lidt sort ud.

Efter at have undersøgt enhver vinkel på Tutse for at finde en sikker vej, måtte vi sande at vores planlagte rute var alt for risikabel og teknisk svær højden taget i betragtning. Den sidste dag i lejr 1 klatrede vi en anelse højere op, blot for at konstatere at ruten var endnu mere farlig end først antaget. Netop da vi besluttede os for at vende om blev vores mistanke bekræftet, da en kæmpelavine rullede ned over den bjergside vi netop havde kigget på – OK, vi forstod beskeden!!....."

Flot, flot og flot - se også Pt 5822 samt Pt 6122