Pt. 5.822 (Nepal)

Tutse 2003

Deltagere: Thejs Ortmann, Luise Ortmann Hansen og Claus Østergaard.

Sherpasupport til base camp, ingen højdesherpaer.

Det er holdet bag den flotte Kongde Lho bestigning 2002 som afrejser fra København d. 1/10-03. Det bliver spændende at høre mere fra denne pioner-ekspedition - et superflot og bravt initiativ.

Fra Ticket2heaven.dk skriver de om Pt. 5.822 meter: "...Sultne efter succes kastede vi os derefter over et mindre bjerg på 5822m længere nede i dalen. 19/10 drog vi således afsted mod en planlagt toplejr i 5200m hvor vores forsøg skulle starte. Desværre blev vi endnu en gang ofre for dårligt vejr, og var tvungne til at placere lejren i 4900m. Næste dag blev derfor relativ kort, og allerede kl. 10.00 havde vi etableret vores toplejr for foden af en større gletcher foran bjerget i 5170m.

Vi var ude af teltet kl. 4:30 næste morgen til en stjerneklar nat. Ruten gik først gennem en labyrint af en gletcher hvor vi balancerede langs knivskarpe isvægge, og krydsede utallige snebroer for at komme over sprækkerne. Herefter kom vi ud i et tungt snebassin op mod et pas i små 5600m. Sneen var forræderisk dyb, og ved hvert skridt sank man i til knæene. Vi var godt udmattede da vi endelig nåede passet. Herfra gik det dog let. De sidste knap 250m op til toppen foregik op ad en stejl snekam med supergod sne og is. Kammen var flot eksponeret med et ca. 800m frit fald på den ene side og gletcherbassinet dybt nede på den anden side. Kl. 9:15 stod vi endelig på toppen med et pragtfuldt udsyn over områdets toppe....

Væk var frustrationerne fra Tutse, vi havde fået en top med hjem. Der er samtidig god mulighed for at vi har lavet en dansk førstebestigning, det må vi dog undersøge når vi kommer hjem.

Herfter gik det hastigt ned mod toplejren. Vejret blev langsomt værre, og samtidigt røg vi i et par gletcherspalter, da de snebroer som vi krydsede om morgenen nu var blevet ustabile. Spalterne kom vi dog hurtigt ud af, og var nede ved lejren kl. 11:00. En time senere havde vi pakket og var klar til at gå helt ned. Desværre samarbejdede vejret ikke, og vi befandt os nu i tæt tåge og snevejr. Vi kunne ikke se en meter foran os, men var besluttede på at gå ned da vi ikke havde mere mad. Det blev en LANG tur hjem. I adskillige timer væltede vi rundt i ca. 5000m for at finde den moræne som ledte os uden om de stejle bjergvægge ned mod dalen. Snevejret blev værre og værre, og vi blev mere og mere trætte. Lysten til at komme ned var dog større end trangen til at slå et drivvådt telt op igen med våde liggeunderlag og soveposer, så vi fortsatte ufortrødent. Endelig fandt vi morænen og fik os kæmpet ned i dalen hvor vejret dog ikke var bedre. Vi anede ikke hvor langt fra base camp vi var og var tæt på at slå teltet op. Pludselig mødte vi dog nogle portere som var på vej ned fra Makalu base camp. For den rørende sum af 500 rupees (50 kr) fik vi en af dem til at vise os vej. Hvordan han fandt lejren i nattens mulm og mørke er en gåde. Samtidigt var vi helt døde da han drønede opad, mens vi drivvåde forsøgte at følge efter i plasticstøvler og med tunge rygsække. Kl. 19:15 nåede vi endelig lejren, og stor var glæden da vi fik serveret varm te og aftensmad. Vi havde nået en top og kommet sikkert ned igen efter knap 15 timers benhård klatring og vandring.

Nu slapper vi af og overvejer hvad de sidste par dage skal bruges til...."

Se også Tutse 2003

Tutse 2003
Deltagere: Thejs Ortmann, Luise Ortmann Hansen og Claus Østergaard.
Sherpasupport til base camp, ingen højdesherpaer.

Det er holdet bag den flotte Kongde Lho bestigning 2002 som afrejser fra København d. 1/10-03. Det bliver spændende at høre mere fra denne pioner-ekspedition - et superflot og bravt initiativ.

Fra Ticket2heaven.dk skriver de om Pt. 5.822 meter: "...Sultne efter succes kastede vi os derefter over et mindre bjerg på 5822m længere nede i dalen. 19/10 drog vi således afsted mod en planlagt toplejr i 5200m hvor vores forsøg skulle starte. Desværre blev vi endnu en gang ofre for dårligt vejr, og var tvungne til at placere lejren i 4900m. Næste dag blev derfor relativ kort, og allerede kl. 10.00 havde vi etableret vores toplejr for foden af en større gletcher foran bjerget i 5170m.

Vi var ude af teltet kl. 4:30 næste morgen til en stjerneklar nat. Ruten gik først gennem en labyrint af en gletcher hvor vi balancerede langs knivskarpe isvægge, og krydsede utallige snebroer for at komme over sprækkerne. Herefter kom vi ud i et tungt snebassin op mod et pas i små 5600m. Sneen var forræderisk dyb, og ved hvert skridt sank man i til knæene. Vi var godt udmattede da vi endelig nåede passet. Herfra gik det dog let. De sidste knap 250m op til toppen foregik op ad en stejl snekam med supergod sne og is. Kammen var flot eksponeret med et ca. 800m frit fald på den ene side og gletcherbassinet dybt nede på den anden side. Kl. 9:15 stod vi endelig på toppen med et pragtfuldt udsyn over områdets toppe....

Væk var frustrationerne fra Tutse, vi havde fået en top med hjem. Der er samtidig god mulighed for at vi har lavet en dansk førstebestigning, det må vi dog undersøge når vi kommer hjem.

Herfter gik det hastigt ned mod toplejren. Vejret blev langsomt værre, og samtidigt røg vi i et par gletcherspalter, da de snebroer som vi krydsede om morgenen nu var blevet ustabile. Spalterne kom vi dog hurtigt ud af, og var nede ved lejren kl. 11:00. En time senere havde vi pakket og var klar til at gå helt ned. Desværre samarbejdede vejret ikke, og vi befandt os nu i tæt tåge og snevejr. Vi kunne ikke se en meter foran os, men var besluttede på at gå ned da vi ikke havde mere mad. Det blev en LANG tur hjem. I adskillige timer væltede vi rundt i ca. 5000m for at finde den moræne som ledte os uden om de stejle bjergvægge ned mod dalen. Snevejret blev værre og værre, og vi blev mere og mere trætte. Lysten til at komme ned var dog større end trangen til at slå et drivvådt telt op igen med våde liggeunderlag og soveposer, så vi fortsatte ufortrødent. Endelig fandt vi morænen og fik os kæmpet ned i dalen hvor vejret dog ikke var bedre. Vi anede ikke hvor langt fra base camp vi var og var tæt på at slå teltet op. Pludselig mødte vi dog nogle portere som var på vej ned fra Makalu base camp. For den rørende sum af 500 rupees (50 kr) fik vi en af dem til at vise os vej. Hvordan han fandt lejren i nattens mulm og mørke er en gåde. Samtidigt var vi helt døde da han drønede opad, mens vi drivvåde forsøgte at følge efter i plasticstøvler og med tunge rygsække. Kl. 19:15 nåede vi endelig lejren, og stor var glæden da vi fik serveret varm te og aftensmad. Vi havde nået en top og kommet sikkert ned igen efter knap 15 timers benhård klatring og vandring.
Nu slapper vi af og overvejer hvad de sidste par dage skal bruges til...."

Se også Tutse 2003

Tutse 2003
Deltagere: Thejs Ortmann, Luise Ortmann Hansen og Claus Østergaard.
Sherpasupport til base camp, ingen højdesherpaer.

Det er holdet bag den flotte Kongde Lho bestigning 2002 som afrejser fra København d. 1/10-03. Det bliver spændende at høre mere fra denne pioner-ekspedition - et superflot og bravt initiativ.

Fra Ticket2heaven.dk skriver de om Pt. 5.822 meter: "...Sultne efter succes kastede vi os derefter over et mindre bjerg på 5822m længere nede i dalen. 19/10 drog vi således afsted mod en planlagt toplejr i 5200m hvor vores forsøg skulle starte. Desværre blev vi endnu en gang ofre for dårligt vejr, og var tvungne til at placere lejren i 4900m. Næste dag blev derfor relativ kort, og allerede kl. 10.00 havde vi etableret vores toplejr for foden af en større gletcher foran bjerget i 5170m.

Vi var ude af teltet kl. 4:30 næste morgen til en stjerneklar nat. Ruten gik først gennem en labyrint af en gletcher hvor vi balancerede langs knivskarpe isvægge, og krydsede utallige snebroer for at komme over sprækkerne. Herefter kom vi ud i et tungt snebassin op mod et pas i små 5600m. Sneen var forræderisk dyb, og ved hvert skridt sank man i til knæene. Vi var godt udmattede da vi endelig nåede passet. Herfra gik det dog let. De sidste knap 250m op til toppen foregik op ad en stejl snekam med supergod sne og is. Kammen var flot eksponeret med et ca. 800m frit fald på den ene side og gletcherbassinet dybt nede på den anden side. Kl. 9:15 stod vi endelig på toppen med et pragtfuldt udsyn over områdets toppe....

Væk var frustrationerne fra Tutse, vi havde fået en top med hjem. Der er samtidig god mulighed for at vi har lavet en dansk førstebestigning, det må vi dog undersøge når vi kommer hjem.

Herfter gik det hastigt ned mod toplejren. Vejret blev langsomt værre, og samtidigt røg vi i et par gletcherspalter, da de snebroer som vi krydsede om morgenen nu var blevet ustabile. Spalterne kom vi dog hurtigt ud af, og var nede ved lejren kl. 11:00. En time senere havde vi pakket og var klar til at gå helt ned. Desværre samarbejdede vejret ikke, og vi befandt os nu i tæt tåge og snevejr. Vi kunne ikke se en meter foran os, men var besluttede på at gå ned da vi ikke havde mere mad. Det blev en LANG tur hjem. I adskillige timer væltede vi rundt i ca. 5000m for at finde den moræne som ledte os uden om de stejle bjergvægge ned mod dalen. Snevejret blev værre og værre, og vi blev mere og mere trætte. Lysten til at komme ned var dog større end trangen til at slå et drivvådt telt op igen med våde liggeunderlag og soveposer, så vi fortsatte ufortrødent. Endelig fandt vi morænen og fik os kæmpet ned i dalen hvor vejret dog ikke var bedre. Vi anede ikke hvor langt fra base camp vi var og var tæt på at slå teltet op. Pludselig mødte vi dog nogle portere som var på vej ned fra Makalu base camp. For den rørende sum af 500 rupees (50 kr) fik vi en af dem til at vise os vej. Hvordan han fandt lejren i nattens mulm og mørke er en gåde. Samtidigt var vi helt døde da han drønede opad, mens vi drivvåde forsøgte at følge efter i plasticstøvler og med tunge rygsække. Kl. 19:15 nåede vi endelig lejren, og stor var glæden da vi fik serveret varm te og aftensmad. Vi havde nået en top og kommet sikkert ned igen efter knap 15 timers benhård klatring og vandring.
Nu slapper vi af og overvejer hvad de sidste par dage skal bruges til...."

Se også Tutse 2003

Tutse 2003
Deltagere: Thejs Ortmann, Luise Ortmann Hansen og Claus Østergaard.
Sherpasupport til base camp, ingen højdesherpaer.

Det er holdet bag den flotte Kongde Lho bestigning 2002 som afrejser fra København d. 1/10-03. Det bliver spændende at høre mere fra denne pioner-ekspedition - et superflot og bravt initiativ.

Fra Ticket2heaven.dk skriver de om Pt. 5.822 meter: "...Sultne efter succes kastede vi os derefter over et mindre bjerg på 5822m længere nede i dalen. 19/10 drog vi således afsted mod en planlagt toplejr i 5200m hvor vores forsøg skulle starte. Desværre blev vi endnu en gang ofre for dårligt vejr, og var tvungne til at placere lejren i 4900m. Næste dag blev derfor relativ kort, og allerede kl. 10.00 havde vi etableret vores toplejr for foden af en større gletcher foran bjerget i 5170m.

Vi var ude af teltet kl. 4:30 næste morgen til en stjerneklar nat. Ruten gik først gennem en labyrint af en gletcher hvor vi balancerede langs knivskarpe isvægge, og krydsede utallige snebroer for at komme over sprækkerne. Herefter kom vi ud i et tungt snebassin op mod et pas i små 5600m. Sneen var forræderisk dyb, og ved hvert skridt sank man i til knæene. Vi var godt udmattede da vi endelig nåede passet. Herfra gik det dog let. De sidste knap 250m op til toppen foregik op ad en stejl snekam med supergod sne og is. Kammen var flot eksponeret med et ca. 800m frit fald på den ene side og gletcherbassinet dybt nede på den anden side. Kl. 9:15 stod vi endelig på toppen med et pragtfuldt udsyn over områdets toppe....

Væk var frustrationerne fra Tutse, vi havde fået en top med hjem. Der er samtidig god mulighed for at vi har lavet en dansk førstebestigning, det må vi dog undersøge når vi kommer hjem.

Herfter gik det hastigt ned mod toplejren. Vejret blev langsomt værre, og samtidigt røg vi i et par gletcherspalter, da de snebroer som vi krydsede om morgenen nu var blevet ustabile. Spalterne kom vi dog hurtigt ud af, og var nede ved lejren kl. 11:00. En time senere havde vi pakket og var klar til at gå helt ned. Desværre samarbejdede vejret ikke, og vi befandt os nu i tæt tåge og snevejr. Vi kunne ikke se en meter foran os, men var besluttede på at gå ned da vi ikke havde mere mad. Det blev en LANG tur hjem. I adskillige timer væltede vi rundt i ca. 5000m for at finde den moræne som ledte os uden om de stejle bjergvægge ned mod dalen. Snevejret blev værre og værre, og vi blev mere og mere trætte. Lysten til at komme ned var dog større end trangen til at slå et drivvådt telt op igen med våde liggeunderlag og soveposer, så vi fortsatte ufortrødent. Endelig fandt vi morænen og fik os kæmpet ned i dalen hvor vejret dog ikke var bedre. Vi anede ikke hvor langt fra base camp vi var og var tæt på at slå teltet op. Pludselig mødte vi dog nogle portere som var på vej ned fra Makalu base camp. For den rørende sum af 500 rupees (50 kr) fik vi en af dem til at vise os vej. Hvordan han fandt lejren i nattens mulm og mørke er en gåde. Samtidigt var vi helt døde da han drønede opad, mens vi drivvåde forsøgte at følge efter i plasticstøvler og med tunge rygsække. Kl. 19:15 nåede vi endelig lejren, og stor var glæden da vi fik serveret varm te og aftensmad. Vi havde nået en top og kommet sikkert ned igen efter knap 15 timers benhård klatring og vandring.
Nu slapper vi af og overvejer hvad de sidste par dage skal bruges til...."

Se også Tutse 2003