Annapurna

Første danske Annapurna-bestigning!

International ekspedition, Elite Expd.

Deltagere: bl.a. danske Victoria Ann Tracey

Den 18. april kl. 04:32 bestiger rebfixer-holdet Annapurna bestående af Sujal Gurung, Pemba Chhewang Sherpa, Dacchetar Sherpa og Phura Dorji Sherpa Annapurna som de første i 2026.

Efterfølgende, blot to timer sener kl. 06:32, bestiger Svetlana Erofeeva fra Rusland og Victoria Ann Tracey, Annapurna 1 som første dansker. De klatrer med højdesherpaerne Pur Bahadur Gurung, Sandip Gurung, Bikash Gurung og Nima Sherpa.

Et meget stort tillykke og dermed er et stort kapitel i dansk bjergbestigning lukket - for alle 14 ottetusindere er nu toppet af danskere.

Her fra Victoria selv på hendes Instagram profil:

𝑰 𝒈å𝒓 𝒔𝒌𝒓𝒆𝒗 𝒋𝒆𝒈 𝑫𝒂𝒏𝒎𝒂𝒓𝒌𝒔𝒉𝒊𝒔𝒕𝒐𝒓𝒊𝒆! 🇩🇰🏔️ 𝙅𝙚𝙜 𝙝𝙖𝙧 𝙨𝙤𝙢 𝙙𝙚𝙣 𝙛ø𝙧𝙨𝙩𝙚 𝙙𝙖𝙣𝙨𝙠𝙚𝙧 𝙨𝙩å𝙚𝙩 𝙥å 𝙩𝙤𝙥𝙥𝙚𝙣 𝙖𝙛 𝘼𝙣𝙣𝙖𝙥𝙪𝙧𝙣𝙖 𝟭 - Det 10.højeste bjerg i verden.

Det her øjeblik er kulminationen på måneder (og år) med forberedelse, tvivl, hårdt arbejde og en vilje til at fortsætte, selv når det føltes umuligt.
Annapurna kræver alt af dig – fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Og den giver intet gratis!

Jeg står tilbage med en dyb taknemmelighed.
For livet. For rejsen. For dem der har støttet mig hele vejen. ❤️

Det her er mere end bare et summit.
Det er et bevis på, hvad der er muligt, når man nægter at give op.

Andreas Frydensberg på Annapurna 1
Ud af de 27 tilladelser er der otte som går uden ilt, Andreas Frydensberg er tilsyneladende en af de otte. Det viser hans sædvanlige høje standarder for de store bjerge.

Andreas der er en af tidens allerstørste danske højdeklatrer og bjergbestiger bestiger Annapurna 1 d. 18. april 2026 kl. 10:17 - uden supplerende kunstig ilt.

Det er vildt flot - og et meget stort tillykke!

Her WA besked fra Andreas:

"Jeg toppede som den første af de fire uden ilt d. 18. til trods for svært utilstrækkelig akklimatisering. Kun en enkelt nat i 6450m og 4 nætter over BC forinden topforsøget.

Jeg ankom til BC d. 28. marts. Ikke anbefalelsesværdigt, men heldigvis gik det.

Israfil (Azerbaijan) blev reddet fra C3 med helikopter på vejen ned, så det var reelt blot de to russere Anton og Vitaly og jeg, der var succesfulde uden supplerende ilt. De var begge ligeledes i 8k campen, så vi sparede og arbejdede sammen undervejs. De var på det russiske hold, der lykkedes med en ny rute på Manaslu sidste år, fantastiske klatrere. Begge 48, eminent form for deres alder. Uden tvivl de to stærkeste klatrere på bjerget, men der er ikke megen klatring forbundet med fixreb, så min alder gav mig immervæk en stor nok fordel til at være hurtigere.

Det største problem, jeg oplevede var, at min makker havde taget vores sovepose og min taske ned fra C4, efter hun opgav, så jeg overnattede der uden sovepose på vejen ned. Teltet, efterhånden med nogle år på bagen og allerede repareret en gang efter K2, var blevet gennemhullet af små isstykker fra alle klatrere ovenfra. Dermed havde jeg også rigeligt med sne i teltet. Det lykkedes at få sovet lidt og om morgenen fulgtes jeg med Anton og Vitaly ned.

”Jeg var ekstremt langsom de sidste 300 højdemeter og mindre klar i hovedet end på K2. Min akklimatisering var ikke til mere en 7500 og min hastighed mere end halverede derefter.”