![]() |
|
| Fritekst: Forfatter, eventyrer, stenhugger og meget mere. Se stort interview i Opdagverden her: | |
| Bjerg |
Højde |
Årstal |
Top |
Info |
|---|---|---|---|---|
| Everest, Mount Everest, Mt. Everest | 8848 m. | 1951 | Se mere... | |
| Mt. Everest 1951 Klavs Becker-Larsen Hjælpere: 4-13 Sherpaer bl.a.: (Karma Paul), Jigmey Tshering, Ajeeba, Ang Dawa og Ang Temba. Solo Mt. Everest ekspedition (illegal, uden tilladelse). Klavs Becker-Larsen åbner Dansk Himalaya-historie med et flot (illegalt) alene forsøg på at bestige Mt. Everest. Fast besluttet på at bestige Mt. Everest drog KBL fra Afrika til Indien og Darjeeling, hvor han kom i kontakt med Sherpaen Karma Paul, der rådførte KBL. Holdet lagde ud 14. marts 1951 og gik via Sandakphu og Arundalen mod Khumbu. 4. april kom de til Namche Bazar. Efter et par dage fortsatte de mod den nuværende basislejr nær Gorak Shep og Kala Pattar, hvor de ankom 11. april. Kun Houston og Tilman havde været i det øvre Khumbu før. Holdet ville krydse Lho La (kaldet Lama La af KBL i mangel af andet navn, hvilket senere har skabt uvished om det oprindelige pasnavn) og fortsætte til Rongbuk. KBL gik op mod pashøjden, som første vesterlænding, men måtte vende om på grund af tekniske vanskeligheder og stenslag. De gik tilbage til Namche og via Thame krydsede Nangpa La 5.700 m. Herfra videre til Kyatrak og Rongbuk i Tibet. KBL var også den første der krydsede Nangpa La og besøgte Mt. Everest fra nord og syd i samme sæson. Holdet ankom til Rongbuk klosteret d. 3. maj og forsøgte at få udleveret udstyr fra tidligere ekspeditioner. Alt hvad Tushi Rinpoche (øverste lama i Rongbuk) ville udleverer, var tørret yak-gjødsel som brændstof. De næste tre dage fortsatte ekspeditionen ad Øst Rongbuk gletcheren til lejr III i knap 6.500 m. Herfra var planen, at de skulle oprette lejr IV i nordpasset 7.000 m, hvorfra KBL ville fortsætte solo mod toppen. I mellemtiden var det kommet en lille gruppe kinesiske soldater for øre, at der var en vesterlænding nær Mt. Everest. Tibet var året før blevet invaderet af Kina, og en mand som Klavs Becker-Larsen var ikke særlig velkommen i det nye Mao-kina. De drog mod Rongbuk og forhørte sig hos Lamaen, der gav dem en historie, hvorpå de vendte om ved gletcherfoden nær Rongbuk. D. 9. maj startede KBL og to sherpaer ud mod nordpasset. 2/3 oppe i 6.800 m, kom en stor sten flyvende ned mod holdet, hvorpå Sherpaerne vendte om. Hermed var KLB’s forsøg på at bestige Mt. Everest reelt ovre. På fem lange dage nåede de Namche og de var tilbage i Darjeeling 28. maj via Jaynagar. Dette er uden tvivl en af de største bedrifter i dansk Himalaya historie, eller som Walt Unsworth beskriver det: "Not bad going for an inexperienced explorer". Bøger: Everest, udfordringen / Becker-Larsen / 1991 Mt. Everest - det hemmelige mål / Becker-Larsen / 2000 Berge Der Welt (Swiss Foundation for Alpine Reserach / 1953 Cho Oyu Himal & Kyajo Ri Himal / Kielkowski / 1995 Chronique Himalayenne / Kurz / Zürich 1959 Climbing Mt. Everest - The Bibliography / Salked / 1993 Der Gläserne Horizont / Messner / 1982 Everest / Unsworth / 1989 Everest, vejen til toppen / Gammelgaard / 1996 Everest Massif / Kielkowski / 1993 Jubilæumsbog fra Dansk-Nepalesisk Selskab / 1994 Mt. Everest- Aufbau erforschung & Bevolkerung des Everest Gebeites /Hagen +Dyrenfurth mfl /1959 På et bjerg skændes man ikke / Lind Johansen / 1998 Shivalaya / Baume / 1979 Sneens Tiger / Tenzing / 1955 Til verdens top uden ilt / Messner / 1978 Vejen er målet, drømmen om de syv tinder /Knakkergaard Jørgensen / 1999 Diverse guidebøger, bl.a. "A Guide to Trekking in the Mt. Everest Area", Lonely Planet’s "Trekking in Nepal Himalaya" og Politikens "Rejsen Rundt i Nepal" Web - stort interview: www.opdagverden.dk/rejser/artikel/den-ukendte-eventyrer Artikler: Utallige gennem tiderne, bl.a.: DB 2/91 og DB3/91, FRB 24/01/91, POL/BG/JP mm. Radio/TV: Adskillige gennem tiderne samt enkelte TV indslag. Senest 2010 i Vita P1 | ||||