Log ind

Søg

Sponsor:
Kipling Travel

Gert Rasmussen's profil

Person informationer

Profil Billede af Gert Rasmussen
  • Navn: Gert Rasmussen
  • Alder: 2017
Bjerg Sorter efter bjerg Højde Sorter efter højde Årstal Sorter efter Årstal Top Sorter efter top succes Info
Pik Lenin (Pik Sary Tash)7134 m.1992succesSe mere...

Pamir 1992: Pik Lenin, Razdelniy og Petrovskij
Leder: Pierre-Yvan Guichard
Deltagere: 16 deltagere (4 nationer). Der i blandt danske Gert Rasmussen

GS skriver: "Efter at have indrettet os i basislejren afprøvede vi vores udrustning og startede vores akklimatisering med at bestige Pik Petrovskij (4829 meter). Alt klappede bortset fra at en kammerat måtte ned midt om natten med begyndende lungeødem. Vi som nåede toppen blev belønnet med en fantastisk udsigt. Selv i forhold til Alperne er alt STORT. Vi fik også et flot overblik på vores rute op ad Pik Lenin.
Tilbage i basislejren, en hviledag og så gik det løs til fods (os) og helikopter (udrustningen) mod den fremskudte basislejr, der lå på selve Leningletsjeren i 4200 meter. Her indrettede vi en komfortabel lejr med 4 mands telte og et køkken/udrustningstelt, da vi flere gange kom her tilbage for at hvile og hente mere udrustning. I modsætning til Himalaya, hvor man oftest har sherpaer til at hjælpe med at bære udrustning op samt kok og køkkendrenge, måtte vi her selv bære alt herfra og lave mad. Det er bare HÅRDT!
Højlejre 1, 2 og 3 blev anlagte efter hårdt slid, mange ture op og ned var nødvendige for at bringe telte, mad, gas, soveposer, liggeunderlag, isøkser, snespader osv osv op. Plads til telte skulle graves/hakkes ud af sne eller isskråninger. Alt dette under ekstreme vejrforhold. Hvis solen skinnede og der ingen vind var blev det VARMT - jeg fik brandvabler, hvor jeg ikke havde dækket et stykke hud. Hvis solen ikke skinnede var der snestorm. Vi blev faktisk lukket inde i lejr 1 i 21/2 dag af laviner og kunne hverken gå op eller ned. Når man kun kan ligge i sit telt og lytte til tordenen af lavineafgange, så er tiden LANG! Vi havde nu lagt vore lejre sikkert, så alt gik godt. I 1990 derimod var 44 mennsker dræbt af laviner på Pik Lenin massivet, i 1974 mistede den første rene kvindeekspedition 7 medlemmer - Pik Lenin er virkeligt ikke at spøge med. Uendeligt smukt er her derimod hvis man starter en opstigning midt om natten med fuldmånelys så man ingen pandelampe har brug for - bare stilhed bortset fra den frosne snes knasen under støvlerne. Eller hvis man går ud af teltet en stille nat uden måne og skyer og Mælkevejen bare strækker sit bånd tværs over himlen. Skønhed og ragnarok ligger SÅ tæt sammen!

Fra lejr 2 måtte Pik Razdelnij (6148 meter) overskrides for lige at kunne sige, at vi havde været der. Ellers gik ruten rundt om skulderen af Pik Razdelnij til pashøjden mellem Pik Lenin og Pik Razdelnij, hvor lejr 3 blev lagt. En smal grat med lumske snedriver ud over kanterne med 1800 meter lodret ned til Leningletsjeren, udsat hvis vinden stod på, men det eneste mulige sted.
På topdagen selvfølgelig igen snestorm, 2 uendelig lange stejlstykker, derimellem et plateau at krydse og så det sidste lange svagt skrånende stykke mod toppen, hele tiden narret af små fortoppe at NU, nej NU er vi der. Til sidst var der virkeligt ikke højere toppe omkring og så er man der: 7134 meter oppe. Lidt ned til pladsen for alle mindeplader, fotos 360° rundt som bevis - vel 20 minuter på toppen og så ned, for bestigningen er først lykkedes når man er uskadt helt nede igen. Efter 11 timer igen nede i lejr 3, sove, sove.

Næste dage nedtagning af alle lejre incl. ALT affald. Tilbage til basislejren, tilbage til de russiske og kirgisiske venner, tilbage til rigtig mad og friskbagt brød, tilbage til sauna med tilhørende bad i gletsjervands søen, tilbage til duft af jord og til en eng nu helt dækket af hvide Edelweis. Paradis.
Nu skal man jo ikke udfordre skæbnen, men efter et par dages ledigang i basislejren besluttede 2 kammerater og jeg lige at bestige et unavngivet bjerg i nærheden. Det kunne være gået galt på en stejl snevæg, men med lidt teknisk snilde og en hel del held fik vi dette bjerg besteget og målt til ca 5050 meters højde. Så havde vi også fået nok og blev i basislejren!".

Se også Pik Razdelnij, Pik Petrovskij og Pt. 5.050

http://hamsun.at/mountains/pik%20lenin.htm



Pik Razdelnaya6148 m.1992succesSe mere...

Pamir 1992: Pik Lenin, Razdelniy og Petrovskij
Leder: Pierre-Yvan Guichard
Deltagere: 16 deltagere (4 nationer). Der i blandt danske Gert Rasmussen

På Pik Lenin ekspedition bestiger GR Pik Razdelniy efter lejr 2: "Fra lejr 2 måtte Pik Razdelnij (6148 meter) overskrides for lige at kunne sige, at vi havde været der.
Ellers gik ruten rundt om skulderen af Pik Razdelnij til pashøjden mellem Pik Lenin og Pik Razdelnij, hvor lejr 3 blev lagt.
En smal grat med lumske snedriver ud over kanterne med 1800 meter lodret ned til Leningletsjeren, udsat hvis vinden stod på, men det eneste mulige sted".

Se også Pik Lenin, Pik Petrovskij og Pt. 5.050

Web:
http://hamsun.at/mountains/pik%20lenin.htm



Pik Petrovskij4829 m.1992succesSe mere...

Pamir 1992: Pik Lenin og Razdelniy, Pt 5.050 og Pik Petrovskij
Leder: Pierre-Yvan Guichard
Deltagere: 16 deltagere (4 nationer). Der i blandt danske Gert Rasmussen

GR skriver: "Efter at have indrettet os i basislejren afprøvede vi vores udrustning og startede vores akklimatisering med at bestige Pik Petrovskij (4829 meter). Alt klappede bortset fra at en kammerat måtte ned midt om natten med begyndende lungeødem. Vi som nåede toppen blev belønnet med en fantastisk udsigt. Selv i forhold til Alperne er alt STORT. Vi fik også et flot overblik på vores rute op ad Pik Lenin".
Se også Pik Razdelnij, Pik Lenin, Pt. 5.050

Internet: http://hamsun.at/mountains/pik%20lenin.htm
 



Pt. 5.050 (Pamir)5050 m.1993succesSe mere...

Pamir 1992: Pik Lenin, Razdelniy og Petrovskij
Leder: Pierre-Yvan Guichard
Deltagere: 16 deltagere (4 nationer). Der i blandt danske Gert Rasmussen

Efter en succesfuld Pik Lenin bestigning går det således:

"Nu skal man jo ikke udfordre skæbnen, men efter et par dages lediggang i basislejren besluttede 2 kammerater og jeg lige at bestige et unavngivet bjerg i nærheden. Det kunne være gået galt på en stejl snevæg, men med lidt teknisk snilde og en hel del held fik vi dette bjerg besteget og målt til ca 5.050 meters højde. Så havde vi også fået nok og blev i basislejren!

Se også Pik Razdelnij, Pik Petrovskij og Pik Lenin

Internet: http://hamsun.at/mountains/pik%20lenin.htm



Everest (Mount Everest, Mt. Everest)8848 m.1994Se mere...
Leder: Peter Kowalzik

International Mt. Everest Expedition 1994
Leder: Peter Kowalzik
Deltagere: 6 Sherpaer, 11 deltagere (6 nationaliteter), deriblandt danske Gert Rasmussen

Ekspeditionen havde et meget interessant rutevalg i og med, at de forsøgte sig på Messner-ruten: Via Øst Rongbuk gletcheren til Nordsadlen, halvt oppe mod kammen tværs over Nordvestvæggen og op gennem Great Couloir, over Det gule Bånd ud af couloiren og op på toppyramiden.

Holdet ankom Kathmandu 3/4-94 og kørte med 4 tons udstyr til bc. ved Rongbuk.

Her GR's beskrivelse af forløbet:
"Efter et par dages rast gik det videre til fods (os) og med yak okser (udrustningen) med 3 mellemlejre op ad Rongbuk gletsjeren og Øst Rongbuk gletsjeren til den fremskudte basislejr i 6400 meters højde. Vi havde 100 yaks til vores udrustning.

Den fremskudte basislejr er det højeste punkt yak okserne når. Her indrettede vi vores hjem for de følgende uger med køkkentelt, opholdstelt, sovetelte (1 person pr. telt hvis man har brug for at være alene OG DET HAR MAN af og til pga. frustration, hjemve, træthed, sygdom). Fra den fremskudte basislejr må alt bæres til indretning af de 3 højlejre og til sikring af de udsatte steder på ruten. Vi må derfor klatre mange gange mellem lejrene for at skaffe udrustningen frem: Bjerget bliver altså besteget flere gange. Kun fra lejr 3 håber vi på 1 fremstød til toppen. Hele tiden må vi ned for at hvile ud. Over en bestemt højde er det ikke muligt at regenerere kroppen uanset om man kan spise og sove (hvad der også er svært), man skal ned.

Første etappe var indretning af højlejr 1 på Nordsadlen i 7070 meters højde (Amerikanere kalder denne lejr Lejr 7, da de tæller alle mellemlejre med. Det lyder mere imponerende!). Ruten går over gletsjeren, som kan være utrolig varm da den er beskyttet på 3 sider af klipper. Man er alligevel nød til at have det varmeste tøj med, for hvis solen går væk er der bittert koldt i denne højde. Det indskrænker desværre ens lastkapacitet både vægt og volumenmæssigt.
I toppen af gletsjeren går det lodret 500 meter op ad en isvæg. På toppen af væggen hænger snemasser, som af og til kommer ned som laviner. Det er et meget "morsomt" afsnit. Denne højlejr måtte vi indrette 3 gange efter at snestorme havde flænget teltene.
Fra lejr 1 gik det ad en snerampe i retning Nordøstkammen. Her var en herlig udsigt (når vejret tillod det) til den ene side mod det hellige bjerg Pumori og på den anden side ned over Rongbuk gletsjeren. Fra denne rampe gik det tværs over Nordvestvæggen mod Great Couloir. Det er også et "morsomt" afsnit da der hele tiden er stenslag p.g.a. at sol og is sprænger sten løse på væggen. Efter denne travers og lidt op i Great Couloir fandt vi plads til højlejr 2 - et lille telt.
Op gennem Great Couloir gik det. Vi var nu efter de tvungne pauser og genopretning af lejre efter stormene kommet under tidspres. Alle ved at når monsunen kommer SKAL vi være ude af området, hvis vi ikke vil lukkes inde til efteråret kommer. Vejrmeldingerne sagde at monsunen var begyndt at bevæge sig fra Den bengalske Bugt tværs over det indiske subkontinent. I et sidste forsøg gik det opad. Selv om den sidste solskinsdag gav en pragtfuld klatreoplevelse - en kammerat, Mark, sagde, at det var som at klatre i en domkirke - lykkedes det ikke at komme ud på toppyramiden. Vores bedste klatrer, Heinz, måtte opgive i 8300 meters højde.

Web: www.hamsun.at/mountains/everest.htm

Pt. 5.962 (Nepal)5962 m.1996succesSe mere...

Cho Oyu 1996
Leder: Horst Kaluza (tyskland)
Deltagere: 5 Sherpaer, 14 deltagere (5 nationaliteter) heriblandt danske Gert Rasmussen.

Bestiger Pt. 5.962 under Cho Oyu ekspedition i 1996.
Se mere under Cho Oyu



Cho Oyu8201 m.1996Se mere...
Leder: Horst Kaluza

International Cho Oyu Expedition 1996
Leder: Horst Kaluza (tyskland)
Deltagere: 5 Sherpaer, 14 deltagere (5 nationaliteter) heriblandt danske Gert Rasmussen

Exp. ankom Kathmandu 6. april 1996. Alt gik godt til BC. Lejrene blev oprettet (standard lejrene i ca. 6.400, 7.000, 7.600 meters højde). 5 nåede toppen, nogle direkte fra lejr 2. GR nåede 8.000 meter og dermed top-plateauet.
Uddrag fra GR's beskrivelse af ekspeditionens sidste dage:

"Basislejren var pivende kold og blæsende (højden er nu 4800m), men resultatet var at aldrig var der blevet læsset hurtigere af og bygget telte op. Her akklimatiserede vi igen 3 dage med småture i omegnen inden det gik videre mod den fremskudte basislejr. Vi havde kun 56 yaks, så udrustningen måtte transporteres ad 2 gange. Det blev en meget anstrengende tur pga. længden og snevejret og vi måtte opgive at få yak´erne helt til den plads hvor de østrigske førstebestigere i 1954 havde deres lejr. Yak´erne sank simpet hen i i sneen. Desværre fik vi derved både længere og mere højdeforskel at overvinde ved vores videre transport hvor sherpaerne og vi selv måtte bære. Det var ærgerligt, da vi jo må op og ned mange gange for at få al udrustningen båret op.
Højlejr 1 blev anlagt i 6400 meters højde på en kam over Killerhanget. Dette "spøgefulde" navn passer virkeligt, denne skråning kommer man op ad ved at gå 1 skridt frem og glide 2 tilbage. Lejren lå nu flot med udsigt. Her så jeg for første gang Heliotrop: et atmosfærisk fænomen hvor man ser 3 sole i en lyscirkel. FLOT! Om nætterne var der ofte elektriske udladninger i atmosfæren som mindede om Nordlys. Nætterne er virkeligt fantastiske i disse højder. Det har jeg bemærket på alle mine ekspeditioner.
Det var hårdt at bære udrustningen op til lejr 2. Hertil skal jo også det materiel vi skal bruge til lejr 3. Det stejleste stykke består af blank is. Her skal der disciplin til for at sparke fronttakkerne på cramponerne helt ind i isen så vægten af én selv + oppakningen bæres sikkert. Efter væggen kom et mindre plateau til "afslapning" og så endnu en væg. Oven over kom et spalterigt stykke, men vi fandt plads til vores telt i omkring 7000 meters højde.
Turen op til lejr 3 er én lang skråning. 20 skridt op, hvile stående, 20 skridt op,sidde. Man må tælle ellers kommer man ikke frem.Frem kom vi dog til 7600 meters højde med vores lille, men stormsikre telt. Da teltet var sikkert oppe tænkte jeg: Nu er den hjemme!
Sådan må man jo ikke friste Nemesis. I løbet af natten fik jeg tiltagende mavesmerter. Vi (Valdis, Horst og jeg) startede alligevel ved midnat med snesmeltning til te og kl. 2 gik det mod toppen. Det gik slet ikke. Valdis var udkørt fra tidligere, Horst fik begyndende forfrysninger i fingrene, handskeveksel på en skråning midt om natten i stormvejr og snefog er ikke det letteste! Min mave blev værre og værre og da jeg tabte min pandelampe og så den tumle ned ad skråningen for til sidst at forsvinde i en spalte tog jeg det som et vink med en vognstang og vendte om i omkring 8000 meters højde. Valdis var da vendt om og Horst vendte også.

Så fulgte en 5 dages (tor)tur ned til basislejren.Stadige mavesmerter, snestorm og passeren forbi ligene af mennesker der var frosset ihjel satte fantasien igang, men når det gælder kan man mobilisere uansede resourcer. Vi nåede alle med vores udrustning og affald basislejren og de ventende jeeps og lastbil".

Artikler: HM (Mountain Info). Sep. 1996
Web: http://sites.inka.de/sahl/bjergbestigning/cho%20oyu.htm